BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Kæmpeliv i Nord

Halldór Kiljan Laxness, Halldór Laxness

242 siderUdgivet: 1955

    Hovedforfatter
    • Louise Rosengreen
      cand.mag., 2015

    Intro

    Ligesom ”Atomstationen” er romanen ”Gerpla” (”Kæmpeliv i Nord”, 1955) fra 1952 en humoristisk fortælling, der formidler Laxness’ politiske budskaber ved hjælp af ironi. ”Gerpla” er en historisk roman, der foregår i brydningstiden, da de nordiske lande gik fra at være vikinger og tro på de nordiske guder, til den tidlige middelalder, hvor kristendommen gjorde sit indtog i Skandinavien.

    ”Thormod sagde: – Lever der mon nogetsteds to mænd, der er så gode venner, at der aldrig går skår i deres samdrægtighed og fostbrødrelag, hvad der end hænder dem?”

    ”Kæmpeliv i Nord”, s. 77.

    Mennesket kan forblændes af ideologi, som det er tilfældet med de to venner Torgeir Havarssøn og Tormod Bessessøn. Som unge blander de blod og lover hinanden ukrænkeligt troskab. Torgeir er den stærke viking, der, med vikingernes krigshelte som forbillede, drager ud i verden. Han vil hellere dø end at gå på kompromis med sit ideal. Denne stædighed gør, at han fremstår dum.

    Tormod derimod er skjald og har kvindetække. Hans kone er lys, og deres ægteskab er hovedsageligt lykkeligt. Men han har også den mørke elskerinde, Kulbryn. Gentagende gange krydser hun Tormods vej, hvilket altid resulterer i, at han synker hen i depression. På denne måde optræder romanens kvinder i dualistiske modsætningspar.

    Stilen er bevidst en parafrase over de islandske sagaer. Fokus er lagt på handlingen, og karaktererne forlader brat historien, hvis de ikke længere har relevans for fortællingen. Fortælleren er en distanceret jeg/vi fortæller, der kun enkelte gange giver sig selv til kende i et metalag, hvor de historiske kilders troværdighed diskuteres. Selv har Halldór Laxness sagt om arbejdet med at skrive ”Gerpla”: ”Jeg havde som rettesnor overhoved aldrig at benytte et ord, om hvilket det ikke var muligt at bevise, det havde været til i sproget i det 11. århundrede.” (Erik Sønderholm: Halldór Laxness – En monografi. S. 245).

    De to venner har mange fællestræk med Don Quixote og hans tro væbner Sancho Pança i Miguel de Cervantes’ hovedværk ”El ingenioso hidalgo Don Quixote de la Mancha” (”Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter”, 1776-77; ”Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha”, 1998-99). Laxness’ to eventyrere er forstokkede, og deres deterministiske udlevelse af forældede og virkelighedsfjerne idealer fremstår komiske. Men bag historiens humoristiske lag gemmer sig forfatterens kritiske krigssyn: Krig er lig med mord ganget med millioner.

    Halldór Kiljan Laxness

    Halldór Laxness er den eneste islænding, der har modtaget nobelprisen i litteratur. Han var en socialt engageret digter og en romantisk samfundsrevser, der især udmærkede sig ved sine empatiske por...

    Opdag andre bøger