”Jeg blev ved med at tale, mens jeg strøg ham over håret og remsede navnene op på alle dem, jeg kunne komme i tanke om, der elskede ham. Nogle af børnene fra hans stue kom hen og stillede sig ved siden af os og lyttede til navnene, og jeg mærkede, hvordan Ivan slappede af og begyndte at se rundt på den lille gruppe af børn, der omringede os. Jeg var stadig i gang med listen, da Ivan fik nok af min svada og oplyste mig om, at blomster også kan dø.”
”Lad os håbe på det bedste”, s. 281.
Begivenhederne berettes i nutid af en jeg-fortæller, der henvender sig til et ”du”, som er den afdøde kæreste. Bogens første del foregår i årene 2009-2014 og krydsklipper mellem to spor. Det ene starter, da Carolina og Aksel første gang møder hinanden til nogle fælles venners Valborgsfest i foråret 2009. Det andet begynder ved romanens skelsættende begivenhed, den morgen i oktober 2014, hvor Carolina finder Aksel død i sengen. På den måde er læseren parallelt vidne til deres første euforiske fuldemandskys til lyden af AC/DC og telefonsamtalen mellem Carolina og kvinden på alarmcentralen fem år senere, hvor hun bliver bedt om at mærke efter Aksels puls, der ikke er der. I løbet af romanen udfoldes den mellemliggende periode, hvor de bliver kærester, flytter sammen, fascineres af og frustreres over deres meget forskellige personligheder og bliver forældre til sønnen Ivan.
Bogens anden del foregår i perioden 2015-2016, hvor Carolina møder en ny mand og bliver forelsket igen. Det går lynhurtigt, og Carolinas venner og tidligere svigerfamilie stiller sig kritiske over for tempoet, mens parret impulsforlover sig og flytter sammen med deres to sammenbragte børn. Setterwall beskriver den kådhed, der driver forholdet frem i den første tid, men som hurtigt erstattes af daglige kampe om huslige pligter og putterutiner, der kulminerer, da Carolina bliver gravid, men beslutter ikke at få barnet og kæresten afslutter forholdet. Tilbage er den eneste konstant gennem hele forløbet, Carolinas rolle som Ivans mor, og i sidste scene går de hjem til deres egen lejlighed for at lave kødboller og makaroni.
Carolina Setterwall
Sorg er ikke en lineær proces, ikke én ren følelse. Den kan føles beskidt og bølge frem og tilbage i uventede former. Sådan opleves det i den svenske forfatter Carolina Setterwalls debut ”Lad os hå...
Læs hele forfatterportrættet
