”Der er fire år fra/ konfirmation og til kørekort, fra/ den ene præsident til den næste. Det er/ afstanden mellem/ en lille dum pind og et fuldvoksent/ juletræ, hey, hvad betyder egentlig 'nogen tid'?/ Når du siger det du siger/ og hjertet holder op med at slå,/ så er to sekunder tæt på en evighed.”
“La'os”, s. 17.
De første tre digte indledes med La'os. Første digt hedder “La’os alle smile”. Her sammenligner digterjeg'et sig med en hjemløs: “et liv, en afgrund der/ på en måde også kunne være vores.” Dette “kunne” adskiller dog digteren fra den hjemløse, og alligevel vender hun flere gange i digtsamlingens løb tilbage til netop hjemløshed. I det første digt repræsenterer den hjemløse håbløshed, mens hun (og hendes to børn) står for håbet.
Disse kontraster – denne livets balancegang mellem håbet på den ene side og håbløsheden på den anden er netop et af digtsamlingens centrale temaer. Det kontrastfyldte understreges af Rikke Bakmans sort-hvide stregtegninger, hvor en gennemgående kvindelig figur gengives i triste, hverdagslige situationer.
Ligeledes tematiseres det nære i form af kærlighed, savn, skilsmisse og hverdagshandlinger, og dette nære står både i kontrast til og forbindes med den store verden. Eksempelvis i digtet “Hold nu kæft med de skalaer”: “De økonomiske strukturer og/ kærlighedens strukturer, vi gennemspiller også/ vores egen fallit”, hedder det, hvorved den økonomiske krise bliver sat i relation til kærlighedens krise.
I det hele taget er der meget krise i digtene: personlige kriser, kærlighedskriser, klimakrise og finanskrise. Digteren jonglerer elegant imellem dem, så de bliver en naturlig forlængelse af hinanden, og alligevel kan hun ikke lade være med at kommentere: “Jeg kan se, det er stemplet i Laos./ La'os./ Ja, undskyld mig, jeg ved det er latterligt at tolke/ på det. Læse sammenhænge ind/ hvor der slet ingen/ sammenhænge findes” (s. 43). Kommentaren peger både på Hørslevs digteriske virkemiddel, hvor hun lader sig inspirere af ordenes lyd, samt af indholdet, hvor de private kriser bliver læst i sammenhæng med verdenskriserne.
Digtsamlingen er fuld af referencer til populærkulturen, som for eksempel i digtet “Alligevel siger hun hvor tarveligt”. Her hedder det: “og hvad angår os to (ja hvad med os to?)/ så si'r jeg bare snip snap snude, så er den historie/ heller aldrig/ nogensinde ude, Det er jo DET.”
Lone Hørslev
Lone Hørslevs litterære stemme er præget af en særlig musikalitet og en leg med sproglige udtryk, som ikke mindst foldes ud i digtsamlingerne og i romanen “Naturlige fjender”. Forfatteren har en sæ...
Læs hele forfatterportrættet
