- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2011
Intro
Fortællerstemmen udvikler sig hele vejen gennem de første tre bind af Sevilla kvartetten. I første bind er fortællerens perspektiv begrænset til Javier Falcón. I andet bind får Consuelo Jiménez plads. I det tredje bind, “The Hidden Assasins” fra 2006 (“Mordere i skjul”, 2008), er alle bånd sluppet, og fortælleren sakser rundt mellem personerne som en producer mellem sine kameraer. I en passage fra side 10 til 12 nøjes han endda ikke med sine personer, men går ind i et overvågningskamera på en gade i London. Gevinsten er højere tempo og dramatisk effekt. For eksempel kommer læseren over et par sider ind i hovedet på Gloria Alanis i en boligblok om morgenen den 6. juli 2006 i en trist forstad til Sevilla. Hun er husmor og sælger og ved at få sig selv og familien ud af døren til en ny dag med skole og arbejde. Pludselig giver jorden efter under dem: “Mama, skreg Lourdes, men hendes mor kunne ikke høre noget, kun se sin datters rædselsslagne ansigt med opspilede øjne, og hun greb om hende (…) Deres små, skrøbelige kroppe styrtede ned ad i et kaos af mursten, stål, beton, kabler, rør, møbler og støv.” (side 69) Exit Gloria Alanis med familie. Wilson har sendt os helt ind i bombeeksplosionens centrum. Nu trækker han os ud af de rygende ruiner og ind i maskinrummet hos opklaringsenheden med et hurtigt klip fra den sammenstyrtende boligblok til folkene på politistationen: “Hvad helvede var det, sagde Pintado. Falcón vidste præcist, hvad det var. Han havde hørt en ETA bilbombe eksplodere, dengang han arbejdede i Barcelona!” (side 69).
