
Robert Wilson
- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2011
Intro
Den britiske forfatter Robert Wilson er lig med kulørte politiromaner fulde af gys, gru, melodrama og sydlandsk stemning. Med serien om drabschefen Javier Falcón har han givet Sevilla sit eget berømte svar på Ystads Kurt Wallander og Barcelonas Pepe Carvalho. Det er Javier Falcón, som træder i karakter, når et mord ryster den lokale elite af skuespillere, tyrefægtere, politikere og byggematadorer. Ikke helt sjældent involverer det russisk mafia, islamister, CIA og spansk efterretningsvæsen.
Baggrund
Krimiforfatteren Robert Wilson kommer fra den øvre britiske middelklasse, nærmere bestemt en egen lille beduinstamme i de statsansattes rækker, militærpiloterne. Faren var i flyvevåbnet, Royal Air Force, og karrieren sendte familien vidt omkring. I 1963 havnede den i Frankrig. Året efter blev den syvårige Robert Wilson sendt tilbage til England på kostskole. “Jeg kom ind i en brutal verden, som gav mig en livslang interesse for fascistiske regimer. I en alder af otte vidste jeg alt om terror, konsekvenser, straf og psykisk tortur, såvel som trods, modstand og venskabets bånd,” erindrer Robert Wilson (www.robert-wilson.eu).
”Hans øjne ransager mine for at finde en grund og da det viser sig frugtesløst, medlidenhed. Jeg har intet behov for eller begær efter verbal oprejsning, så min hånd langer ud og rammer ham over halsen med så brutal kraft at der lyder et højt smæld.”
Han skiftede skole, og forsynet udstyrede ham med en stribe gode engelsklærere, som førte ham ind på Oxford, hvor han læste engelsk på St. Edmunds Hall (et af de otteogtredive 'colleges' plus seks 'halls', som udgør Oxford Universitetet). I sommerferien stod den på Greyhound-busser igennem USA og året efter på en rejse fra London til Nepal i en udrangeret varevogn fra det Hollandske postvæsen.

Født
1957 i Storbritannien.
Uddannelse
Kandidat i engelsk fra Universitetet i Oxford.
Debut
Instruments of Darkness. Harper Collins Publishers, 1995.
Priser
CWA Gold Dagger, 1999. International Deutsche Krimi Prize, 2003.
Seneste udgivelse
Rekviem i Andalusien. C&K Forlag, 2011.
Inspiration
Sin engelsklærer.
Efter tre års studier fik Robert Wilson sin kandidatgrad. Han arbejdede som guide på arkæologiske udgravninger i Grækenland. Han mistede kæresten og fik ikke taget afsked med faren, som døde. Han var i sort humør og skrev digte, som ikke blev udgivet.
En ungdommelig og eventyrlig rutsjetur kulminerede med en vanvittig rejse gennem Afrika i begyndelsen af firserne, hvorefter han blev gift, slog sig ned i Sintra syd fra Lissabon og gjorde de indledende øvelser til forfatterkarrieren med rejseskildringer.
I 1992 flyttede ægteparret Wilson til en bedårende ruin i Alentejo-provinsen på grænsen til Spanien (generøst skildret på forfatterens hjemmeside, www.robert-wilson.eu – et kig værd (Konstateret utilgængelig 2021-01-07)). Herefter begyndte en gennemstruktureret tilværelse med faste skriverutiner.
Udvalgte bøger
- Den blinde mand i Sevilla
Frem til i dag har Robert Wilsons krimiromanforfatterskab kastet små ti titler af sig. Fire af dem foreligger på dansk. Tilsammen udgør de “Sevilla kvartetten” efter byen, som danner ramme om handl...
Læs mere om bogen - De dødes hænder
I andet bind af Sevilla kvartetten, “The Silent and the Damned” fra 2004 (“De dødes hænder”, 2006), udvider fortælleren sit perspektiv og ser nu også lidt af handlingen gennem Javier Falcóns store ...
Læs mere om bogen - Mordere i skjul
Fortællerstemmen udvikler sig hele vejen gennem de første tre bind af Sevilla kvartetten. I første bind er fortællerens perspektiv begrænset til Javier Falcón. I andet bind får Consuelo Jiménez pla...
Læs mere om bogen - Rekviem i Andalusien
Pepe tøffer af sted på motorvejen mod Jerez de la Frontera med et par øl i blodet, Cameron de la Isla i højttalerne og et læs jernstænger på ladet af sin gamle lastbil. Han kommer i svingninger og ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Robert Wilson
1996
Robert Wilson
1997
Robert Wilson
1998
Robert Wilson
2001
Robert Wilson
Lindhardt & Ringhof, 2006. (The Blind Man of Seville. 2003).
Robert Wilson
Lindhardt & Ringhof, 2008. (The Silent and the Damned. 2004).
Robert Wilson
C&K Forlag, 2011. (The Ignorance of Blood. 2009).


