BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket
Emneord:

    Naiv.Super

    185 siderUdgivet: 1999

    Lån på biblioteket
      Hovedforfatter
      • Andreas Tonnesen
        cand.mag., august 2026

      Intro

      I Erlend Loes gennembrudsroman “Naiv.Super” fra 1996 (”Naiv.Super”, 1999) følger vi en 25-årig ung mand, der midt under en kroketkamp med sin bror ramler ind i en personlig krise. “Alt virkede så meningsløst. Lige pludselig. Mit eget liv, andres liv, dyr og planters liv, hele verden”, konstaterer den unge jeg-fortæller. Næste dag stopper han sine studier, afmelder telefon og avis, opsiger sit værelse og sit sporadiske job som skribent på en avis og flytter ind hos broderen, der er taget ud og rejse og har tilbudt ham at bo i lejligheden. Herfra opruller romanen den unge hovedpersons vej tilbage til sig selv og til en følelse af den sammenhæng, som ved romanens start er faldet fra hinanden. Det er på mange måder en regressiv vej, der optegnes.

      Den unge hovedperson finder tryghed og en art trøst i den barnlige leg med en bold og i det hamrebræt fra Brio, som han på terapeutisk vis begynder at tampe på, når angsten kommer ham for nær. Romanens jeg-fortæller stifter venskab med Børre – en dreng fra boligkvarterets gård. Og som læsere følger vi ham i hans gryende forhold til pigen Lise, og vi ender slutteligt i New York, hvor han er blevet inviteret over af broderen. Denne mærkværdige og omvendte dannelsesrejse ind i barndommens og naivitetens verden, som romanen udfolder, er akkompagneret af hovedpersonens såvel angstprægede som nysgerrige læsning af naturvidenskabelige teorier om tiden og universets indretning.

      ”Jeg håber, tingene bliver bedre, når jeg har tænkt færdigt. Egentlig er der temmelig mange ting, jeg sætter pris på. Her er, hvad jeg sætter pris på:

      - At banke

      - At spille bold

      - At sidde på wc

      - Sol

      - At spise”

      “Naiv.Super”, s. 79.

      Romanen blander således den barnlige forundring over og hedonistiske leg med hverdagens konkrete genstande med eksistentielle og lommefilosofiske overvejelser over livets forgængelighed og menneskets ubetydelige rolle i universet. Ud af denne blanding af absurdisme og naivisme opstår der en lunefuld og humoristisk tone, der på ironisk vis balancerer mellem det oprigtige og det klichéfyldte, og som danner en rød tråd igennem hele Loes forfatterskab.

      Opdag andre bøger