”Den første nat Mathias skreg, havde de ikke lagt noget i det. Isabella var gået ind til ham, og selvom hun havde svært ved at få kontakt til ham, sagde hun, og mente det, at det nok bare var en reaktion på flytningen. Han er jo ikke tryg endnu. Det er vi heller ikke. Der skal lige gå nogle dage. Den næste nat skreg han igen. Og sådan fortsatte det i flere uger.”
”Natterædsel”, s. 7.
Sebastian Schultz fremstilles som en sympatisk, praktisk og sammensat mand, der er havnet i stillingen som lejrleder ved et uheldigt tilfælde. Egentlig er han en rationelt anlagt revisor uden sadistiske tendenser, og derfor lever han lidt af et dobbeltliv som både chef i den polske udryddelseslejr, hvor han må udstikke horrible ordrer, og det hjemlige liv, der involverer hus, have og dagligdag – og natlig terror med den treårige søn Mathias, der hver nat vågner skrigende med natterædsel, uden at forældrene kan vække ham.
Stress og søvnmangel tærer på ægteskabet mellem Sebastian og hans kone Isabella, der begge har fået dårlige nerver, og derfor smugler Sebastian den jødiske fange Adam ud fra kz-lejren for at hjælpe både ægtepar og Mathias gennem psykoterapi og Freuds metoder. Den intellektuelle og følsomme Adam har sin egen agenda, for han vil nemlig gøre alt for at holde sig selv i live og væk fra kz-lejren så længe som muligt, og samtidig længes han efter den kvinde, han har forladt.
”Natterædsel” er en helt anden iscenesættelse af Holocaust end den, vi kender fra historiebøgerne. Fakta og historisk nøjagtighed er barberet væk, og i stedet bliver krigens uhyrligheder en kulisse for et dagligdagsdrama med far, mor og søn: Sebastian, der arbejder for meget, Isabella, der er lettere manisk og samtidig dramatisk ulykkelig, og sønnen Mathias, der sidder fast i sine hysteriske anfald.
Aleksa Okanovic
Dansk serbiske Aleksa Okanovic beskæftiger sig i både sine prisbelønnede dramatiske værker og i sin romandebut ”Natterædsel” med ondskab. For hvad konstituerer det onde menneske? Var nazisterne und...
Læs hele forfatterportrættet