Aleksa Okanovic

Genrer og tematikker

Allerede som barn skrev Aleksa Okanovic bøger med voldsomme emner. I en af bøgerne optræder der f.eks. en kæmpestor edderkop og et bombet hospital, og i ”Det skete år 2005” (1985) er det en brintbombe, der truer med at ødelægge verden. Aleksa Okanovic var allerede i en ung alder bevidst om livsfarlige politiske magtkampe, vold og de mørkere dele af menneskesjælen. Senere blev det nogle af de temaer, han kom til at beskæftige sig med rent kunstnerisk, både i sine teaterstykker og i debutromanen ”Natterædsel”. Her følger læseren den systematiske kz-kommandant Sebastian gennem privatlivets udfordringer, der påvirker ham langt mere end den effektivisering af en udryddelseslejr, han forsøger at gennemføre, og Holocaust ligger dermed som en scenisk ramme om det familiære drama. På sin vis kan man sige, at et makrokosmos – Holocaust – holdes op mod et mikrokosmos, nemlig hverdagen.

Ondskabens ansigt er et stort tema hos Aleksa Okanovic, for virkelighedens bødler kan også være normale mennesker, der udfører onde gerninger. Det hænger sammen med Aleksa Okanovics opvækst som flygtningebarn og hans forhold til borgerkrigene i Balkanlandene i 1990’erne. I et interview fortæller han: ”I kraft af at jeg er serber, er jeg blevet særligt interesseret i det onde, fordi serberne gjorde uhyrlige ting under Balkankrigen. Det gjorde mig både bange og angst, men også nysgerrig på, hvordan ondskab opstår, især i normale mennesker.” [1]Anna MøllerInterview med forfatteren. Forfatterweb2024-01-09.

Også temaer som skyld, skam og fornægtelse er til stede i ”Natterædsel”, og Aleksa Okanovics baggrund som dramatiker viser sig tydeligt. Romanen låner med sine mange replikbårne afsnit fra dramatikkens sceniske opbygning, og især dialogen mellem Sebastian og den jødiske psykoterapeut Adam viser, hvordan magten forskyder sig mellem dem.

Beslægtede forfatterskaber

Aleksa Okanovic har selv udtalt, at hans helte inden for dramatikken er den svenske mester August Strindberg, rumænsk-franske Eugène Ionesco, der især er kendt for sine absurde teaterstykker, samt norske Henrik Ibsen. Ibsens mest berømte drama ”Et dukkehjem” er et dagligstuedrama om kvinden Nora, der mistrives i sit ægteskab og position, og Ibsen beskæftigede sig ofte med menneskets psykologiske dybder. Aleksa Okanovics eget drama ”Tvang” er også blevet sammenlignet med instruktøren Ingmar Bergmans strindbergske ”Scener fra et ægteskab”.

Derudover er Aleksa Okanovic fascineret af 1800-tallets forfattere, fordi de ifølge ham ”(…) havde et mere farverigt sprog, end moderne forfattere har” [1]Anna MøllerInterview med forfatteren. Forfatterweb2024-01-09, samt forfattere, der skriver meget dialog. Eksempelvis tyske Thomas Mann eller amerikanske Bret Easton Ellis.

Temaet ondskab, der løber som en tråd gennem Aleksa Okanovics tekster, beskæftigede også den tyskjødiske filosof Hannah Arendt sig med i den berømte bog ”Eichmann i Jerusalem” (1963), hvor hun journalistisk dækkede retssagen mod nazisten og krigsforbryderen Adolf Eichmann i 1960 og bl.a. var forbløffet over, hvor normal han fremstod. Det førte til hendes berømte begreb om ’ondskabens banalitet’. Sebastian-figuren i ”Natterædsel” minder på mange måder om Eichmann, som Arendt beskriver ham – rationel, systematisk og uden sadistiske træk.

Den danske forfatter Kirsten Thorup har i sine seneste bøger også beskæftiget sig med Anden Verdenskrig på en måde, der går ud over den traditionelle historiske roman. ”Indtil vanvid, indtil døden” (2020) følger den danske kvinde Harriet, der mister sin antikommunistiske mand på østfronten i Finland og efterfølgende tager på rekreation i nazityskland. Både i dén bog og i efterfølgeren ”Mørket bag dig” (2023) ligger sympatien hos den blåøjede Harriet, der forsøger at bortforklare krigens uhyrligheder, og dermed forsøger romanen at se Anden Verdenskrig indefra med de øjne, der nu iagttog tingenes gang.

Relaterede forfattere