”‘I krig bliver mennesket stillet over for et helt grundlæggende valg’, sagde han. ‘Man kan give sig hen til dyret i én. Dyret som er drevet af sit eget overlevelsesinstinkt, og som pr. definition er uskyldigt, netop fordi det er et dyr. Eller man kan vælge at blive en robot, en maskine, som blot handler, som den får besked på. Eller man kan tro, at man er Gud.'”
“Om så det gælder” s. 223.
I andet afsnit af romanen er Viggo, Max og Vita blevet voksne. Danmark er besat, og Vita og Max bliver forelskede og ihærdige medlemmer af modstandsbevægelsen. Man følger Vitas liv på sygeplejeskolen og får et indtryk af tiden med dens forbud og umuligheden af at elske hinanden andre steder end i opgange og lånte sommerhuse, fordi man ikke må have kærestebesøg på kollegiet. Viggo bliver boende i rækkehuset efter forældrenes død, fallerer som skolelærer og er ulykkeligt forelsket på 10. år i frodige og allerede afsatte Ulla. Han er evigt bange for, at Max lokker søsteren ud i noget, der er farligt for hende. Han får på flere måder ret i sine bange anelser. Først mange år efter bliver trådene reddet ud, så også læseren bliver bevidst om, at alt ikke var som det så ud til.
Romanen rummer refleksioner over krigen og ondskabens natur. Når det i bogen viser sig, at besættelsestiden rummer langt flere hemmeligheder og komplikationer, end man kunne forestille sig, bliver forholdet mellem ondt og godt nuanceret. Efterdønningerne i Danmark bliver problematiseret, fordi det i virkeligheden ikke var mange modstandsfolk, der var aktive under krigen, men da krigen var vundet, var alle pludselig på den rigtige side.
Hanne Richardt Beck
I Hanne Richardt Becks varierede forfatterskab er Besættelsestiden i Danmark og dens stød op i århundredet et af de dominerende temaer. Hun skriver også om samtiden, om ondskab og løgne, selvrealis...
Læs hele forfatterportrættet
