Hanne Richardt Beck

Emneord:

dansk litteratur

Senest opdateret

Redaktionen
oktober 2024
Anne Vindum
cand.mag., januar 2019

Hovedforfatter

Mette Marie Zacher Sørensen
cand.mag., 2008

I Hanne Richardt Becks varierede forfatterskab er Besættelsestiden i Danmark og dens stød op i århundredet et af de dominerende temaer. Hun skriver også om samtiden, om ondskab og løgne, selvrealisering og spøgelser, og hendes realisme er krydret med fantasifulde forviklinger og sørgelige erkendelser. Fællesnævnerne for hendes facetterede romaner er grundig research, en lethed i sproget og overraskende plots.

Baggrund

Hanne Richardt Beck blev født den 3. maj 1959 i Bellahøj, København. Hendes far, Kai Richardt Jørgensen, var tidligere modstandsmand, hvilket mærkede ham både fysisk og psykisk. Han døde, da hun kun var 10 år gammel. Hanne Richardt Beck fortæller, at hun gennem sin opvækst følte sig anderledes end de andre børn: “da jeg var barn og alle andre blev rigere og rigere og flyttede i parcelhus og fik bil osv., da var min familie temmelig fattig og blev boende i den treværelses, gik i aflagt tøj osv.” (Litteratursiden.dk). Faderens barske fortid var et tabu i familien, og hun føler, at selvom hun er født i 1959, er hun vokset op med Anden Verdenskrig.

”Brættet, eller rettere de fire planker over hullet ned til tønden, var dækket, så hun satte sig ikke ned og var fuldstændig koncentreret om dels at undgå at lårene rørte brættet, dels nydelsen ved at give los og tisse, da en eksplosionsagtig høj lyd ramte trommehinderne.”

“Om så det gælder” s. 233

Hun blev student i 1978 og boede i London og Invergarry fra 1979 til 1980. Da hun kom tilbage til Danmark, begyndte hun på Københavns Universitet og blev i 1988 cand.mag. i dansk og engelsk. Richardt Beck har aldrig drømt om at blive forfatter. Hun vidste, at erhvervet indbragte en stor mængde usikkerhed, og den egnede hun sig ikke til. Selv siger hun: “Som 4-5-årig havde jeg en periode, hvor jeg sagde hvert ord to gange. Fordi jeg syntes det var synd for ordene, at de skulle være alene... Sproget har jeg altså altid haft respekt for, og jeg har nydt at sætte ord på papir så længe jeg kan huske, men tanken om at sende noget ind til et forlag lå mig i mange år fjernt.” (Litteratursiden.dk)

Foto: Gyldendal

Født
3. maj 1959 i Bellahøj i København.
Uddannelse
Cand. mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet i 1988.
Debut
De brune øjne, Arthur. Per Kofod, 1993.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Vartegn. People's, 2024. Roman.
Inspiration
George Orwell og Jakob Ejersbo.

I 1991 fik hun arbejde som gymnasielærer på Sankt Annæ Gymnasium, og samtidigt begyndte hun at tage skrivelysten alvorligt. I 1993 debuterede hun med slægtsromanen “De brune øjne, Arthur”, og da hun i 2005 modtog Statens 3-årige arbejdsstipendium, sagde hun op på gymnasiet og helligede sig litteraturen. Hun har som forfatter følt sig lidt ved siden af: “Da alle de andre skrev kortprosa i 90’erne, skrev jeg lange romaner.” (Litteratursiden.dk)

I 1990’erne arbejdede Hanne Richardt Beck desuden som klumme- og freelanceskribent på Berlingske Tidende og det hedengangne Aktuelt. Hendes indlæg var humoristiske diagnoser af samfund, familie og litteratur.

Hanne Richardt Beck har været gift med Steen Beck siden 1989. Han er lektor på Syddansk Universitet. De bor sammen i Valby og har to voksne børn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Hanne Richardt Beck fortæller om ”For enden af perronen”, 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hanne Richardt Becks forfatterskab spænder fra temaer om krigstid og rationeringsmærker til samtid og cyberspace. Fællestrækkene for hendes romaner er en tilstræbt tids- og miljømæssig realisme. Hanne Richardt Beck siger selv om nutidens realismebegreb: “S**om man kan se, er realismebegrebet i virkeligheden meget fleksibelt. Men holder det? Til dels. Mest provokerende for en 2003-bevidsthed er måske umiddelbart den-store-historie-i-den-lille-dogmet. Når nu den store historie så åbenlyst flimrer rundt i tusind stykker, skal man vel være idiot for at tro, at man kan sætte den lille og store historie ind i en sammenhæng? Næh! Efter min mening er det faktisk den del af det 'autoriserede' realismebegreb, som giver mest mening. Selv om ‘den store historie’ er meget mere kompliceret i dag, er den der – og den kan godt fortælles.” [3].

Mange af Hanne Richardt Becks fortællinger rummer en flig af noget halvmystisk eller okkult. Det bliver dog mest brugt som et spændingsopbyggende element, og historierne vender altid tilbage til en realistisk forklaring, for eksempel en psykologisk motiveret grund i romanens univers til at tro på spøgelser eller syner.

Romanerne er gennemresearchede og er gennemtænkt på både det sproglige og historisk dokumenterende plan, og Beck er således meget tro mod de perioder, hun skriver om. Det bliver særligt udfoldet i de romaner, der følger flere generationer, hvor også sproget tilpasses tiden. Denne historiske bevidsthed ses også ved, at der er afsæt i begivenheder som Danmarks befrielse og Berlin-murens fald. Et slående træk er i denne sammenhæng, at det er meget originale og personlige historier, der bliver udfoldet med historien som bagtæppe. Man føler aldrig, at persongalleriet bliver karikerede repræsentanter for en tid.

Hanne Richardt Beck spænder vidt inden for både form og indhold, men et grundtræk er, at der i hvert værk er en ambition om distinkte tidsbilleder, men også plads til refleksion og udfoldelser vedrørende nutidens politiske og kulturelle status.

Beslægtede forfatterskaber

Hanne Richardt Beck nævner selv Herman Bang, Joseph Conrad, A.S. Byatt og Lars Saabye Christensen som nogle af sine inspirationskilder. Hendes egne bøgers tids- og personskildringer kan minde om Kirsten Thorup, der også skriver grundige romaner med en historisk tyngde. Denne kan ligge i samtiden, men også i en vigtig fortid, som det ses i Kirsten Thorups “Førkrigstid” fra 2006, hvor Dinnas nære familieliv skildres, mens den store fortælling og krise umærkeligt rykker nærmere. Dette kan minde om de af Hanne Richardt Becks romaner, der også skildrer tiden omkring krigen.

Utallige forfattere har brugt Anden Verdenskrig som afsæt til en roman. Anne Marie Løn er en af dem, og hendes letlæste og genkendelige sprog kan sammenlignes med Hanne Richardt Becks. Anne Marie Løns “Dværgenes dans” fra 1998 er også en slægtsroman, ligesom flere af Hanne Richardt Becks bøger.

“Om så det gælder” og dens beskrivelser af ungdomsårene i Brønshøj kan sammenlignes med danske klassikere som Knud Sønderbys “Midt i en Jazztid”, Tage Skou-Hansens “De nøgne træer” og Klaus Rifbjergs “Den kroniske uskyld”.