Knud Sønderby

Emneord:

Hovedforfatter

Emil Groth Larsen
cand.mag., 2013

Knud Sønderby skildrer København i de spæde 1930'ere, hvor jazzen svinger, og hvor den rastløse ungdom ubekymret fordriver tiden med tennis, jagten på nydelse og den svære kærlighed. Med hovedværkerne ”Midt i en jazztid” og ”To mennesker mødes” opstod en gryende moderne ungdom – og en stor dansk forfatter var født.

Baggrund

Knud Sønderby blev i 1909 født i Esbjerg. Hans far var grosserer, men døde tidligt, hvilket medførte, at Knud som seksårig flyttede med sin mor til Hellerup. I 1927 blev han student fra Øregård Gymnasium, og i 1935 fik han sin kandidatgrad i jura. Men det var allerede i sin studietid, at han begyndte at skrive. Efter sin uddannelse arbejdede han et par år som sagførerfuldmægtig og var i perioden 1933-1948 desuden ansat på en række store dagblade. Her skrev han om kulturelt stof over en bred kam. Hans indsats som modstandsmand og ophold i Grønland fik betydning for hans forfatterskab. Foruden sine ungdomsromaner og skuespil er Sønderby særlig kendt som essayist og forblev en flittig skribent til sin død i 1966.

”Man skulle ride paa en hvid Hest langs en strandbred. Man skulle give Fanden i det hele. – Hvem der var en solbrændt Styrmand og købte Bananer af en brun Pige med hvide, leende Tænder, drak tynd vin under Solsejlet paa fem Hundrede forskellige Fortovsrestauranter og gav Fanden i alt.”

”Midt i en jazztid”, s. 53.

Foto: Vagn Hansen

Født
10. juli 1909, Esbjerg.
Død
8. august 1966, Visbyå.
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitetet, 1935.
Debut
Midt i en jazztid. Jespersen og Pios Forlag, 1931.
Litteraturpriser
Kollegernes Ærespris, 1958. Holberg-Medaillen, 1959. Louisiana-Prisen, 1960. Danske Dramatikeres Hæderspris, 1964.
Seneste udgivelse
Midt i en Jazztid : To mennesker mødes. Borgen, 2006.
Genre
Essay

Trods de forskellige faser i Sønderbys forfatterskab er det de to ungdomsromaner, der står som de centrale værker, og ”Midt i en jazztid” og ”To mennesker mødes” er blevet moderne klassikere i dansk litteratur. På den ene side indfanger de tidsånden i en konkret brydningstid, hvor den moderne ungdom bliver født, og samtidig fortælles eviggyldige sandheder om den svære ungdomskærligheds natur.

Hos Sønderby kredser forfatterskabet om ensomhed, om kærlighedens trange kår og om problemet med at finde sig til rette i en moderne verden. Han rammer det moderne menneskes manglende evne til at nå hinanden. Det gælder både relationer på kryds af sociale skel, generationskløfter og kulturer – hans figurer fremstår ensomme og isolerede. Ofte bringer Knud Sønderby det selvbiografiske stof i spil – som ung studerende i København, som søn af en enke i ”En kvinde er overflødig” eller som modstandsmand. I den senere del af forfatterskabet, hvor Sønderby helliger sig essayformen, bringes den personlige oplevelse eller erindring mere direkte i spil, ligesom naturen og landskabet får en tiltagende betydning.

Knud Sønderby har indtaget en vigtig plads i den danske litteraturhistorie som skildrer af ungdommen i København i begyndelsen af trediverne, og det er som forfatter til de to modernistiske generationsromaner og hans populære essays, at han vil blive husket.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Knud Sønderbys forfatterskab spænder over flere faser og genrer, og han skrev igennem hele sit liv. Foruden succesen med dramatiseringen af ”En kvinde er overflødig” viser dramaet sig ikke at være Sønderbys genre. Det er som ung romanforfatter og voksen essayist, at han vil blive husket. Hvor han som ung bruger selvbiografiske motiver fra studentertilværelsen i den anonyme storby, træder han som voksen essayist i højere grad i karakter som tilstedeværende subjekt, når han med naturen eller erindringen folder sine småfilosofiske og selvransagende prosaskitser ud.

Kærlighedens trange kår er et tilbagevendende tema i Sønderbys romaner. I de tidlige ungdomsromaner skildres rådvildheden og den manglende vilje til at foretage et valg og træde i karakter. Den rene kærlighed imellem to mennesker forbliver illusorisk. Men selvom hans romaner har kærligheden som helt centralt motiv, anvender han kærlighedsromanen og trekantdramaet som ramme til at fortælle noget mere om samtiden og dens beboeres beskaffenhed. Hans karakterer fremstår afstumpede, uden forståelse af egne følelser og savner derfor et kompas at navigere efter. Denne tilstand af at være retningsløs og desillusioneret i en moderne storby er af central betydning hos Sønderby. Idet figurerne ikke træder i karakter som hele mennesker, fatter man som læser heller aldrig empati for dem.

Et kendetegn ved Sønderby er den flakkende og uhåndgribelige fortæller, der ubesværet bevæger sig ind og ud af figurerne – zoomer, panorerer og springer i tid og rum. Fortælleren er samtidig i de tidlige romaner tilstede som ironiserende og reflekterende kommentator, der med metafiktive overvejelser funderer over sin fortælling. Der er, som udstiller han sine figurers manglende evner til at fungere.

Hvor den tidlige Sønderby i sine romaner ironiserer over og udstiller en anonym og søgende ungdom i krise, blotter den sene Sønderby en personlig ærlighed og vender i sine essays blikket indad.

Beslægtede forfatterskaber

Knud Sønderby er en ener i dansk litteraturhistorie, men bestemt ikke uden slægtninge. Som forfatter i mellemkrigstiden, der ligeledes beskæftiger sig med ungdommens sværmerier og modernitetens manglende holdepunkter, er der oplagte paralleller til en forfatter som Jacob Paludan. Også han beskæftigede sig eksempelvis i nøgleromanen i to bind ”Jørgen Stein” (1922-32) med skismaet imellem det nye og det gamle, med rodløsheden og den borgerlige nydelsessyge. Begge forfattere skiftede i midten af deres litterære karrierer romankunsten ud med den mere personlige og underfundige essaykunst.

En anden af Sønderbys slægtninge kunne findes i Tom Kristensen. Selvom denne var kritisk i sin anmeldelse af ”Midt i en jazztid”, har Sønderbys tidlige ungdomsromaner tematiske ligheder med Kristensens ”Hærværk” (1930). Også her er der en søgende rastløshed på spil i det moderne københavnske landskab, men hvor Ole Jastrau forgæves søger svar i ideologierne og rusen, har Peter Hasvig og Kaj Ruben svært ved overhovedet at tage livet alvorligt og famler sig i stedet rådvilde frem i modernitetens mylder. Af senere beherskere af ungdomsromanen som genre kan der i Klaus Rifbjerg nævnes endnu et litterært slægtskab.

Skal man hæve sig over det danske landskab og skue til de engelsksprogede kyster, er der klare ligheder imellem Knud Sønderbys værker og forfattere som Ernest Hemingway og F. Scott Fitzgerald. Der er ikke langt fra Sønderbys privilegerede og rastløse overklassedrenge og deres jagt på nydelse, kvinder og rus til Fitzgeralds ”Den store Gatsby” (1925). Allerede da Sønderby fik udgivet sine tidlige romaner, talte man om inspirationen fra Hemingway. Sønderby hævdede dog, at han først efterfølgende stiftede bekendtskab med Hemingways værker. Her findes lighederne i det utæmmede sprog og i den eksperimenterende fortælleform, hvor der springes i tid og rum. Desuden bærer flere af de centrale karakterer hos begge forfattere på et desillusioneret livssyn og manglende mening med livet.