”Han famlede med en Haand over hendes Haar og famlede efter saa meget i det hele; med vidt aabne Øjne i Mørket, som var hans Blik kun rettet mod hans egen Sjæl.”
”Midt i en jazztid”, s. 171.
I mellemtiden bliver Peter optaget i en gruppe af jævnaldrende fra overklassen, og her forelsker han sig i Vera, som han indleder et forhold til. Men under en skirejse til Sverige bliver det tydeligt, at han ikke har råd til at leve de andres ubekymrede og økonomisk uafhængige liv. Han må forlade gruppen og forlegen drage hjem før tid.
Igen møder han Ellen, der nu er forlovet med en ældre, velhavende mand. Ubeslutsomheden og hans stræben efter borgerskabets frie liv har efterladt ham alene tilbage, og han befinder sig igen blandt sine studievenner, i jazztonernes magt.
Historiens fortæller lægger sig tæt op af Peter-figuren, men uden at være ham. Der zoomes ud og ind, panoreres til de øvrige figurer og deres tanker, lige som fortælleren undervejs reflekterer over fortællingen: ”Muligvis er dette ogsaa ganske betydningsløst for Historien ...” (s. 85). Den legende fortælleform sætter sig desuden igennem i sproget, der er rigt på billeder, metaforer og ironiske iagttagelser.
Romanen tegner et billede af en ny ungdom, der har svært ved at finde sig til rette i det bestående samfund. Hovedpersonen kæmper rastløst med formålsløshed og kedsomhed og finder indhold i tilværelsen igennem dyrkelse af kroppen, nydelsen og kvinden. Undervejs forkaster Peter de forskellige ismer, han vrænger af det normale borgerlige liv og foreslår i sin hån af kristendommen en religion, hvor ”han” er mål for tilbedelse. I sin famlen længes han efter noget ubestemt, efter fjerne kyster, et ubekymret simpelt liv og drømmer om at ride på hvide heste i vandkanten.
Knud Sønderby
Knud Sønderby skildrer København i de spæde 1930'ere, hvor jazzen svinger, og hvor den rastløse ungdom ubekymret fordriver tiden med tennis, jagten på nydelse og den svære kærlighed. Med hovedværke...
Læs hele forfatterportrættet
