”Det var første gang, jeg oplevede at være for gammel. Jeg havde ikke fået alt, hvad jeg ville have – der var mænd, der ikke ville forlade deres koner for mig, eller som kun ville flirte – men selv i ydmygende øjeblikke som disse havde jeg altid følt mig sikker på min ret til at begære. Nu var mit begær pludselig kejtet, upassende. (…) Hvad mænd angik, ville jeg aldrig igen få det, jeg gerne ville have.”
”På alle fire”, s. 92.
Mens hun går og drømmer om sex med Davey, sender hun beskeder hjem til mand og barn om sin forestillede rejse til New York. Ingen har tilsyneladende lugtet lunten, og jeg-fortælleren får tid til at dykke ned i sine tanker og længsler og går på opdagelse i, hvad det vil sige at være midaldrende og for første gang være for gammel til noget. En form for panik sætter ind i forhold til at nå alt det, hun gerne vil i livet, og det perspektiverer hendes liv som skabende kunstner og som kvinde, som mor og hustru og veninde.
Da hun endelig kommer hjem igen, bliver det tydeligt, at hun ikke kan fortsætte sit liv som før. Med sin mands accept får hun en friaften om ugen, hvor hun tager tilbage til motelværelset for på den måde at holde drømmen om Davey – og det frie liv – i live. Samtidig er hun ude i overvejelser om ægteskabets eksistensberettigelse, hun samler fakta om overgangsalder fra veninder og forskere, og hun længes desperat efter at bryde ud af faste former og normer.
”På alle fire” er fortalt i en hektisk og snakkende form, og selvom der er flere fantasier om sex end egentlig sex i romanen, er den grundlummer og fuld af (uforløst) begær. July giver stemme til alle de facetter af et midaldrende kvindeliv, man næsten kan forestille sig, der er ingen dogmer, ingen tabuer og ingen skam i denne livlige og humoristiske tour-de-force af en midtlivsfortælling.
Miranda July
Miranda July bliver ofte kaldt en ”skæv” og ”quirky” kunstner, men hun skriver om dystre længsler og eksistentiel ensomhed med tidløs præcision og mod. Hun er en prisvindende filminstruktør og perf...
Læs hele forfatterportrættet