Miranda July

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., december 2025

Hovedforfatter

Betty Frank Simonsen
journalist, cand.mag., 2015

Miranda July bliver ofte kaldt en ”skæv” og ”quirky” kunstner, men hun skriver om dystre længsler og eksistentiel ensomhed med tidløs præcision og mod. Hun er en prisvindende filminstruktør og performancekunstner, som i 2007 sprang ud som forfatter med den meget roste novellesamling ”Ingen har hjemme her mere end du”. I 2015 udkom debutromanen, ”Den første onde mand”, og med ”På alle fire” fra 2024 moste July sig muntert ind i mange kvindehjerter med sin varmblodige skildring af begær, overgangsalder og kreativitet.

Baggrund

Miranda July er født i 1974 og voksede op i universitetsbyen Berkeley, lige uden for San Francisco i Californien. Begge forældre er forfattere og har et lille New Age-forlag, der har specialiseret sig i bøger om alternativ sundhed og spiritualitet. Allerede som barn begyndte July at skrive små teaterstykker, som hun selv opførte. De var altid en blanding af noget fantasifuldt og noget meget hverdagsagtigt – en kombination, der også præger hendes værker i dag. Som sekstenårig satte hun sit første professionelle stykke, ”The Lifers”, op på et lokalt teater. Senere gik hun på universitetet i Santa Cruz i halvandet år, indtil hun forelskede sig i en kvinde og flyttede med hende til Portland.

”Knægten gjorde brug af gummiskraberen med en elskværdig præcision, der lod én vide, at dette job ikke blot var inden for hans interessesfære, det var simpelthen drømmejobbet, det eneste, han nogensinde havde ønsket sig. Tra-la-la. Da vi forlod tankstationen, så jeg ud gennem den perfekte, nyvaskede rude og over på teenageren og tænkte: Jeg burde være sammen med ham i stedet.”

”Ingen hører hjemme her mere end du”, s. 35-36.

July beskriver tiden i Portland som noget, der i høj grad har formet hende som kunstner. Hun blev involveret i riot grrl-bevægelsen og begyndte at lave performances og kortfilm, ofte med et feministisk islæt. Der er en intensitet fra den tid, som præger hendes bøger i dag. ”Jeg kastede mig ind imellem også lidt ud i nogle voldsomme ting, da jeg var yngre. Og det var ikke helt usandsynligt, at man fysisk kom op at slås med nogen, hvis man var i byen, og der var en fyr, der opførte sig idiotisk. Sådan var den flok, jeg hang ud med.” [1].

Foto: Politikens forlag

Født
15. februar 1974 i Barre, Vermont, USA.
Uddannelse
Droppede ud efter første år på UC Santa Cruz.
Debut
No One Belongs Here More Than You. 2007. Noveller.
Litteraturpriser
Frank O’ Connor International Short Story Award, 2007.
Seneste udgivelse
På alle fire. Politikens Forlag, 2024. (All Fours, 2024). Oversat af Mathilde Moestrup. Roman.
Inspiration
July er meget inspireret af sin vennekreds, der inkluderer forfattere som Sheila Heti og sanger/skuespiller Carrie Brownstein. I forbindelse med tilblivelsen af ”Den første onde mand”, læste hun ”Breed: A novel” af Chase Novak, som inspirerede hende til at konstruere et mere pageturner-agtigt plot.

I 2005 kom Julys første film, ”Me and You and Everyone We Know”. Filmen blev et kulthit og indeholder meget af den skæve humor, der også er blevet Julys særkende som forfatter. Siden novellesamlingen ”No One Belongs Here More Than You”, der udkom i 2007, har July skrevet på debutromanen, mens hun samtidig har lavet film nummer to, ”The Future” (2011), designet en app, Somebody, i samarbejde med modehuset Miu Miu, lavet e-mail projektet We Think Alone (som inkluderer e-mails om forskellige emner fra Miranda Julys venner, deriblandt Lena Dunham, Kirsten Dunst, Sheila Heti og den danske kunstner Danh Vo) og er blevet mor. I et af Miranda Julys senere projekter, teaterperformancen ”New Society”, beder hun publikum om, sammen med hende, at være med til at etablere et nyt samfund på scenen.

I 2024 udgav hun ”På alle fire” om en kvindelig kunstner, der midt i livet begynder at stille spørgsmål til alle vedtagne sandheder, ikke mindst sin egen lyst og kreativitet.

Miranda July bor i Los Angeles med sin mand, filminstruktøren Mike Mills, og deres fælles søn.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

De fleste af Miranda Julys personer har det med at leve meget i deres hoved. Cheryl fra debutromanen lever i en fantasi om det ældre bestyrelsesmedlem Philip fra sit arbejde, og de fleste af kvinderne fra novellesamlingen er lidt ensomme eksistenser, der har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Den kvindelige jeg-fortæller i ”På alle fire” har temmelig mange flere fantasier om sex, end hun reelt har sex med nogen. Sammensmeltningen mellem de to sfærer virker som et eksistentielt vilkår for July: ”Jeg tænker ikke på det som fantasi, men som en anden, men stadig præcis fortolkning af, hvad der sker. Jeg kan ikke lide ideen om, at jeg skulle gå rundt med fantasifulde drømme. Jeg lægger bare mærke til nogle andre detaljer og tænker mere over dem, end mange andre bliver opfordret til. Og det ender med at virke som magisk realisme i min kunst. Men det er mere et spørgsmål om, hvad man fokuserer på.” [2].

Samtidig med dette fokus på det forestillede er Julys tekster dog fulde af krop og kød. Sex og slåskampe. I Julys tekster er sex ikke bare det, der finder sted i et romantisk forhold mellem to nyforelskede, det eksisterer hele tiden i stort set alle relationer. Ind imellem på en glædesfuldt og nydelsesrig måde, ofte på en skamfuld og mere kompleks måde. Det seksuelle er en konstant, fordi hverken krop eller tanke kan tæmmes, selv om vi ofte forsøger på det. Det er spændingsfeltet mellem det tæmmede og det tøjlesløse, der optager July. Cheryls forsøg på at leve et nemt og ukompliceret liv uden skarpe kanter, der konstant udfordres af hendes begær efter sjuskede og uordentlige Clee. Den unge piges forelskelse i veninden, som hun desperat forsøger at undertrykke, men som presser hende ud i en stadigt mere selvdestruktiv adfærd.

Hos July er den fysiske tiltrækning på den måde ikke blot spændende og god. Den er dyster og mærkelig, og den munder ind imellem ud i vold. Fordi volden kan være et menneskes desperate forsøg på at nærme sig den anden. Derfor er Julys kvinder på mange måder mere nuancerede og komplekse, mere pinlige og besynderlige, end så mange andre kvinder, vi møder i litteraturen. De er ofte midaldrende, en smule grænseløse, og så længes de efter et andet liv. Efter at nærme sig et andet menneske. Hun er ikke bange for det skamfulde og ydmygende.

Om kvinderne i sine bøger siger hun selv: ”Jeg vil udvide det kvindelige territorium. Jeg tror ikke på, at alverdens ikkebegærede kvinder går rundt og hader sig selv. Der er en stor magt i det uattraktive. Hvis man ikke skammer sig over det og kan lide sig selv, på trods.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Miranda July har sin helt egen stemme i litteraturen, og det er svært at sammenligne hende med andre skønlitterære forfattere. Der er noget i hendes fortællestemme, en ironi og underliggende, tør humor, der minder mere om essayister som David Sedaris og Caitlin Moran.

Men Julys optagethed af koblingen mellem køn, sex og skamfuldhed og af fantasier og drømme, der antager en styrke, der bliver normbrydende, kan minde om danske forfattere som Iben Mondrup og Hanne Højgaard Viemose. Hanne Højgaard Viemoses ”Mado” (2015) beskæftiger sig således også med en kvinde, der på alle måder stikker ud og stikker af, sætter sig uden for samfundets normer og følger en lidenskab, der både er livgivende og destruktiv. Viemose skriver i en tone, der er anderledes hård, men her er der også en fortællestemme, der er humoristisk og personlig og gerne omtaler skamlæber og død i samme åndedrag.

Iben Mondrups ”En to tre - Justine” (2012) ligger genremæssigt et helt andet sted end Miranda Julys bøger, men i denne roman møder man også en lidt ekstrem kvinde, på kant med sig selv og med de forventninger, der stilles til hende, og måske er hun kun ekstrem, i og med, hun følger sit instinkt, og det er dette fokus på instinktet, på kroppen og det fysiske, Mondrup har til fælles med July.

”På alle fire” handler om at være en meget levende kvinde på 45, og andre værker, der kredser om at være kvinde midt i livet – med alle de nye erkendelser, der følger med – er bl.a. Katrine Grünfelds ”Værelse samlet af kvinder” (2021) og Lotte Kaa Andersens ”Mit hemmelige liv” (2024), hvori hun deler ud af personlige fortællinger om alle de vilde fysiske og psykiske ting, der sker med en kvinde i overgangsalderen. Franske Annie Ernaux skriver i ”Den frosne kvinde” (2025) om at være kvinde fanget i såvel ægteskabets som moderskabets bånd.