”Der er to lag, havde jeg sagt. Dét, som vi kunne kalde en genfortælling af verden (jeg viste med hænderne, at det lå et stykke oppe over det bord, jeg sad ved), og så et superkomplekst lag af taktilitet, specificitet, i praksis uendelig detaljerigdom – rod. (Jeg viste med hænderne at det lå på bordets overflade).”
”Rådhus”, s. 88.
Bogen er på én gang sociologisk rapport, essay, skønlitteratur, poetik, drejebog og arkitekturanalyse, og den fragmenterede form synes at afspejle den kompleksitet, der kendetegner en moderne virkelighed. Bogen bekender sig til en sammensat og blafrende virkelighedsopfattelse, hvilket har fået flere anmeldere til at udråbe Llambías til postmodernist – om end en alvorlig en af slagsen.
Nok opleves virkeligheden som fiktion, og fiktionen som virkelig, men virkeligheden er også alt det, som falder uden for vores sprog og begreber. I sin bog bruger forfatteren både fiktivt og autentisk materiale til at demonstrere denne indsigt. Blandingen af fiktion og virkelighed gør teksterne tvetydige, men heri synes teksterne blot at ligne tilværelsen, som ifølge fortælleren heller ikke bygger på fasttømrede sandheder, men snarere er en størrelse, som hele tiden må genfortælles og opfindes på ny.
I forbindelse med bogen iværksatte Pablo Llambías en fiktiv eller virtuel kommune, kaldet Fri kommune, som blev udstillet på et galleri i København og lagt ud på internettet. Kunstprojektet var et forsøg på at inddrage borgerne i simulerede kommunale beslutningsprocesser.
Pablo Llambias
Pablo Llambías er en stadig fornyer af sit forfatterskab. For hver udgivelse føjer han en ny genre, stil eller tema til det samlede værk, der både rummer noveller, sci fi, kærlighedsromaner, digte ...
Læs hele forfatterportrættet
