BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Emneord:

Rummet uden tid

360 sider, 22 cmUdgivet: 1983

    Hovedforfatter
    • Kirstine Marie Ersbøll
      journalist, 2006

    Intro

    Helt centralt i Inge Eriksens science fiction produktion står firebindsværket “Rummet uden tid” , der udkom i årene 1983 89, og som i dag regnes for en milepæl i dansk science fiction. Første bind af den stort anlagte fremtidssaga er “Luderen fra Gomorra” fra 1983, der handler om evakueringen af Jorden i år 4693, i slutningen af “den anden drivhuseffekt”. Planeten er nedslidt og stort set ubeboelig, og menneskene har for længst koloniseret andre dele af verdensrummet. Romanens to hovedpersoner er luderen Fey, som arbejder på et elektronisk bordel, og den kvindelige politiker Tukhalele. Tukahele går ombord i rumskibet Jezabel II, som i slutningen af romanen letter for sidste gang fra Jorden, for aldrig at vende tilbage. Noget går imidlertid galt, og rumskibet lander på Jorden igen, men mange hundrede år senere, hvor efterkommerne af de mennesker, der blev tilbage på planeten, har grundlagt en ny civilisation.

    De følgende tre romaner i serien, “Nord for tiden” (1985), “Dinosaurernes morgen” (1986) og “Paradismaskinen” (1989), handler om konfrontationen mellem de tilbageblevnes civilisation, Decentia, og de evakueredes civilisation af koloniserede planeter, Føderationen. Det er konfrontationen mellem Decentias humanistiske verdensopfattelse på den ene side, og Føderationens teknologiske og bureaukratiske topstyring på den anden. For dette væsentlige bidrag til dansk science fiction modtog Inge Eriksen i 1986 Science Fiction Cirklens litteraturpris.

    Inge Eriksen

    “Jeg har altid følt mig spærret inde i Danmark”, har Inge Eriksen engang sagt i et interview med journalisten Niels Thorsen. Udsagnet afspejler meget præcist den udlængsel og frihedstrang, der er k...

    Opdag andre bøger