”Hun læste: Claire sætter fokus på menneskets eksistens i sine billeder. Hendes motiver går bag facaden og viser en anden verden. Claire udfordrer dig som beskuer. Pirrer dine sanser og viser en anden form for opbrud fra barn til voksen.”
”Sig det ikke til nogen”, s. 326.
Laura og Simon drømmer om et barn, men får en hund, uden at det dog ændrer noget ved volden i ægteskabet. Claire bor sammen med kæresten Adam og sin teenagedatter Zarah, og de forsøger på bedste vis at leve som en harmonisk kernefamilie. Men Claire nages af datterens åbenlyse tilnærmelser til Adam, og hun føler sig ikke sikker på, at papfaren fastholder grænserne mellem barn og voksen. Men hun tør ikke konfrontere dem, vil hellere selv lide frem for at satse trygheden. Men kvindernes projekt lykkes ikke. Langsomt går deres liv mere og mere i opløsning, sprækkerne åbner sig, og det må nødvendigvis ende galt.
Romanen kredser tematisk om forfatterens klassiske konfliktstof, nemlig tryghedsnarkomani, selvværdstab, psykiske lidelser, vold, svigt og ensomhed. De to spor skaber på sin vis to fortællinger, der begge skrider kronologisk frem, men frem for en udvikling, sker der en afvikling. De to kvindeportrætter supplerer hinanden og viser, at kærligheden til et barn kan være lige så maltrakterende som tærskene fra en ægtemand. Sproget er som altid hos Vita Andersen vitalt, særligt i dialogerne, og hun skriver ting og situationer frem, så man tydeligt ser dem for sig.
”Sig det ikke til nogen**”** er et realistisk drama om den umulige kærlighed bag kernefamiliens facade
Vita Andersen
Vita Andersen bragede ind på den litterære scene i Danmark i 1977 med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, og selvom den måske ikke var så populær hos anmelderne, gav den hende omgående en kæmpe læs...
Læs hele forfatterportrættet
