Vita Andersen

Hva’ for en hånd vil du ha’ og Sebastians kærlighed

Vita Andersens udgav sin første roman i 1987, nemlig ”Hva’ for en hånd vil du ha’” og i 1992 kom hendes anden roman med titlen ”Sebastians kærlighed”.

De er skrevet med udgangspunkt i det samme konfliktstof, som de tidligste bøger, men romanformen udnyttes til at skabe et rum af fantasi og magi, som løfter de tunge sociale problemstillinger ind i håb og overskud.

Begge romaner skildrer børns virkelighed og verden. I ”Hva’ for en hånd vil du ha’” beskrives den nederdrægtige behandling, som den lille Anna på 10 år og hendes delvis psykotiske mor udsættes for af en voldelig far og ægtemand.

Romanens titel hentyder således til et sted i handlingen, hvor faderen stiller spørgsmålet til moderen, om hvilken hånd hun vil ha’. Da hun vælger den højre, svarer han: ”Uheldigt for dig det var den med ti slag fra bøjlen og en tur på loftet i nat. Uden mad. Den anden det var kun med fem slag. Du skulle have taget den i stedet.”

Anna må se sin mor ydmyget og se hende forsvinde længere og længere ind i en psykotisk verden. Men pigen er dybt solidarisk med moderen og faderen, og hendes kamp for at få virkeligheden til at hænge sammen ved at få kærligheden fra forældrene tilbage er skildret med en imponerende hjertevarme.

I ”Sebastians kærlighed” ligger synsvinklen hos drengen Sebastian, der lever med sin sværmeriske og selvoptagede moder i et kunstnermiljø. Sebastian er et dybt ensomt barn, der må slås for at fastholde en acceptabel virkelighed.

Romanen rummer en historie om fantasiens magt og kraft, om den gode magis sejr over ondskab og ensomhed, og samtidig fortælles historien i en fabulerende stil, der ganske vist er præget af realisme i miljøskildringen, men som samtidig inddrager fantastiske elementer for at indfange og profilere det barneunivers, der heldigvis alligevel synes at kunne overvinde smerterne.

Genrer og tematikker

Vita Andersen har skrevet i mange forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller både digte, noveller, romaner og børnebøger. Hun har også skrevet skuespil og et manuskript til en fire timers TV-serie til Danmarks Radio, hvor Susanne Bier skulle have været instruktør, men som aldrig blev realiseret.

Andersen har skrevet med forskellige fortællerstemmer, skildret unge kvinders og børns verden, men grundkonflikten er altid den samme, uanset stemme eller genre. Oplevelsen af svigt bliver til en ulægelig sårbarhed og en umættelig trang til tryghed. Det livslystne barn hindres i sin vækst mod lyset. Det begynder at forkrøble følelsesmæssigt og forsøger desto stærkere at folde sig ud mod den sol, der blot bliver blankere, koldere og fjernere jo mere det lille menneske rækker ud.

Den gennemgående tematik i Vita Andersens forfatterskab er med andre ord mennesker, der lider og børn, der vanrøgtes. Den grundlæggende tryghed og tilknytning, der burde præge de tidlige år, er fremmed land for karaktererne. I hendes univers er utryghed, tærsk og manglen på kærlighed hverdagskost. Således kredser forfatteren også om traumer, fortrængninger, ensomhed og magtmisbrug.

Gennemgående i forfatterskabet er det også, at Vita Andersen formidler personer med deres egne ord, og hun skrive troværdige og rammende dialoger. Hun fortolker ikke sine karakterer, men lader dem stå frem gennem deres egne ord og betragtninger. I korte, koncise sætninger formidles scener og samtaler direkte, og hendes ligefremme prosa er fuld af liv. Historierne kommer måske nok let til Vita Andersen, men hendes enkle prosa kræver masser af omskrivninger, fortæller hun: ”Jeg skriver om, måske 40-50 gange, for sproget skal leve, så man næsten kan se personerne for sig. Nej, nu sidder jeg igen og praler. Men jeg fortæller det for at understrege, hvor megen umage jeg gør mig. Og hvorfor det tager så lang tid. Nogle gange har jeg skrevet en tekst i stykker på grund af alle ændringerne, og så dropper jeg det.” [1]Knud WilhelmsenAndersen, forfatterJyllandsposten, 2003-11-09.

Beslægtede forfatterskaber