”to løveunger – to rovdyrunger leger paa en uendelig solsitrende steppe – ingen lyd (…) et øjeblik bliver legen pludselig doven – med et smelter solen ud til en stribe – (…) – de to vælter sig rundt paa den endnu varme jord – i den bløde kælne luft – de har ingen alder – mørket er ikke farligt – (…)”
”aften”, s. 16.
De flimrende prosastykker fortæller historien om en utilpasset ung mand, Simon, hans bekendtskaber med vennen Mikael og især to kvinder, Inga og Elisabeth, og Simons forsøg på at finde sig selv – og om, hvor tæt på vanviddet han befinder sig. Der foretages ofte symbolske omskrivninger af handlingen, og sproget svinger mellem at være metaforisk og realistisk. Som i stykket ”aften”, hvor Simon og Inga er sammen og indledende bliver beskrevet som løveunger, der leger, og dernæst, hvordan Inga slukker lyset og går hjem.
Meget af handling og forløb i ”simon begynder” kunne ligeså godt fungere som selvbiografisk materiale. ”simon begynder” er ofte overset i eftertidens behandling af forfatterskabet og er blevet kaldt ufuldendt (Torben Brostrøm: Introduktion. Samlede skrifter. 1967), og de mange ’scener’ leder da også tankerne hen på drejebogen til en film. Idealet i romanen er den konsekvente ærlighed, men i rastløshed og søgen efter frihed og sandhed ender vores hovedperson med at indse sine måls egen urealisme. Den frigørende undergang er svimlende nær – som den var for Gustaf Munch-Petersen selv.
Gustaf Munch-Petersen
Gustaf Munch Petersen forsøgte hele sit korte liv at finde sig selv. Gennem afbrudte filosofi og psykologistudier i København, arbejde i Grønlands kryolitminer, studier i zoologi, kunst og religi...
Læs hele forfatterportrættet
