- Maria Høher Larsencand.mag., april 2018
Intro
I Henry James’ korte gyserroman ”Turn of the Screw” fra 1898 (”Skruen strammes”, 1950) ansættes en ung præstedatter som guvernante på herregården Bly af en rigmand, som har taget sine forældreløse søskendebørn, Miles og Flora, til sig. Hans eneste krav er, at han ikke vil forstyrres, så da guvernanten ankommer til huset, er det kun beboet af børnene, husholdersken Mrs. Grose og tjenestefolk. Børnene viser sig at være kærlige og lydige børn, som fordyber sig i deres skolegang og andre dannende aktiviteter med stor flid og dygtighed. Guvernanten beskriver dem som elskelige og engleagtige, men alligevel er der noget omkring deres adfærd, som gør dem unaturlige og upersonlige, og hendes samkvem med dem bliver kun mere anstrengt og underligt, da hun begynder at se to skikkelser gå omkring på ejendommen, som angiveligt ligner deres tidligere guvernante Mrs. Jessel og tjener Mr. Quint, som på mystisk vis begge forsvandt.
