Henry James

Genrer og tematikker

Mødet mellem den gamle verden og den nye – Europa og Amerika – er en altoverskyggende rød tråd i Henry James’ forfatterskab, og det er både et tema i ”Daisy Miller” og i ”Portræt af en dame”, hvor de unge kvindelige hovedpersoner går ind i mødet med en forventning om kulturel og intellektuel berigelse, men ender med at blive forledt af den europæiske glans og mondænitet.

Et andet særkende hos Henry James er skildringen af kvinden, som ofte har den centrale plads i hans romaner. Daisy Miller og Isabel Archer er på hver deres måde selvstændige i forhold til andre kvinder på deres tid: økonomisk uafhængige, viljestærke og med verden for deres fødder. Men Henry James viser samtidig, at friheden ikke nødvendigvis er nem, for enten kan man som Isabel Archer komme til at bedrage sig selv eller som Daisy Miller blive socialt isoleret.

Udover roman- og novelleforfatter var Henry James også en ivrig litteraturkritiker og skrev flere essays og bøger om romankunsten. Det kommer til udtryk ved hans kendskab til og brug af forskellige litterære genrer. Mens ”Portræt af en dame” er et stort drama om en kvindes dannelsesrejse og selverkendelse, har ”Daisy Miller” en snert af komedie over sig, og ”Skruen strammes” trækker ivrigt på den gotiske genre – og måske endda på Ann Radcliffes gotiske romaner.

Men det kommer også til udtryk ved hans stilmæssige arbejde med fortællerens position og synsvinkel i sine romankonstruktioner. Hans fortælleteknik er blevet kaldt ’point-of-view’-teknikken, fordi han synliggør fortællerens position ved ofte at skifte synsvinkel – fra person til person, og frem og tilbage fra indre og ydre perspektiv. I det ene øjeblik betragter fortælleren en karakter fra det ydre, i det næste øjeblik er fortælleren i stand til at se ind i en karakters indre, og enkelte gange gør fortælleren sig den frihed at antage en følelse eller en tanke hos den karakter, der berettes om. Af og til lader Henry James også sin fortæller træde helt frem på scenen og tale direkte til sine læsere, som for eksempel i ”Portræt af den dame”, hvor fortælleren beder sine læsere lade være med at le ad Isabel Archers ægteskabsafslag.

Beslægtede forfatterskaber

Jane Austen (1775-1817) nævnes ofte i forbindelse med Henry James’ forfatterskab. I sine romaner portrætterer Jane Austen kvindelivet i England i slutningen af 1700-tallet, mens mændene blot er bipersoner. Nøjagtig samme optagethed af kvindeportrættet finder man hos Henry James, i særlig grad i ”Portræt af en dame”, hvor plottet ligesom i de fleste af Jane Austens romaner drejer sig om ægteskabstilbud og udforsker kvindens splittelse mellem selvstændighed og den sociale forventning om at indgå et passende og godt ægteskab.

Der er en tone af ironi og satire over Jane Austens portræt af samtiden og de sociale vilkår og normer, men hun forholder sig også ironisk til selve skrivekunsten, når hun med romanen ”Northanger Abbey” (1817) parodierer den gotiske genre. På samme måde læner Henry James sig både op ad satiren i eksempelvis sit portræt af Daisy Miller og hendes eskapader i Europa, ligesom han med bevidsthed og ironisk distance skriver sig ind i den gotiske genre med romanen ”Skruen strammes”.

Man finder også en optagethed af kvindeportrættet i franske Gustave Flauberts (1821-1880) hovedværk ”Madame Bovary” fra 1857, hvor bondedatteren Emma gifter sig med lægen Charles Bovary. Ægteskabet bringer dog ikke den lykke, som hun havde håbet på. Det bliver nærmere et fængsel, hvor hun føler sig mere og mere kvalt. End ikke en lidenskabelig kærlighedsaffære med en anden mand giver hende lindring. Også Isabel Archer fanges i et ægteskabeligt fængsel i ”Portræt af en dame”, men selv til slut fremstår andre ægteskabelige alternativer og udstrakte hænder ikke som reelle muligheder for hende.

Gustave Flaubert var også en af Henry James’ litterære forbilleder, og han kaldte ham for romanforfatterens romanforfatter. De blev introduceret for hinanden i 1876 af den russiske forfatter Ivan Turgenev, som Henry James også beundrede, og som han havde et årelangt venskab med. Turgenev introducerede ham desuden for en række af tidens andre store europæiske forfattere, inklusive Émile Zola.

Relaterede forfattere