”Lysende, lysende måne, under den: Jeg trådte frem og meldte mig. Jeg var som regel den første til at se i øjnene: natten, kulden, fjenden. Jeg nærede ingen angst for konfrontationer.”
”Til en engels forsvar”, s. 13.
I bogens næste del, ”Englen”, fortælles der nærmere om, hvem denne pige er. Englen var engang skytsengel for et barn, kaldet Pigen, som denne forelskede sig i. I sin rolle som skytsengel overtrådte englen grænser i takt med, at ’begæret’ voksede sig større. Englen, der var overbevist om, at Pigen gengældte disse følelser, følte sig også overbevist om, at ingen kendte til deres forhold. Men det bliver afsløret, og englen straffes og forbydes at nærme sig pigen igen og forvises til en afsondret og ensom tilværelse i en lejlighed, anvist af kommunen.
”Pigen”, som er bogens tredje del, indledes med et brev, som pigen har skrevet til englen. Her fortælles det, at hun er 12 år gammel, at hun ”skubber til børn, der keder hende” og piller vingerne af dyr og slår dem ihjel. At hun aspirerer mod at blive ligesom englen – at blive den mest ”lysende” og ”smukkeste” engel på jorden. At pigen både hader og savner englen, men også, at hun er indlagt på en anstalt på grund af mistanke om storhedsvanvid, stemmer og vrangforestillinger og ’buler’, der gror i panden. Kapitlet leder frem til bogens sidste del, ”Retssagen”, hvor den endelige dom over englen skal fældes.
Cecilie Lind kombinerer i ”Til en engels forsvar” prosa og lyrik og behandler temaer som seksualitet, overgreb og grænser i et kryptisk univers. Om englen er en del af pigen – en metafor for spirende seksualitet og overgangen mellem barn og voksen – eller en særskilt figur, der forbryder sig mod pigen, er for eksempel op til fortolkning.
Cecilie Lind
I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden. Hun kan også skrive let og tilgængeligt, tæt på et levet liv...
Læs hele forfatterportrættet
