BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Emneord:

Tosserier i udvalg

253 sider, ill., 21 cm

Senest opdateret
  • Christine Fangel Juhl
    cand.mag., 2017
Hovedforfattere
  • Maja Lykketoft
    2002
  • Majbrit Hansen
    2002

Intro

Et helt specielt kapitel i Halfdan Rasmussens forfatterskab er ”Tosserierne”. Disse finurlige digte, der har det tilfælles, at titlen starter med ”Noget om ...”, og at formen er rimet og rytmisk – men ellers er vidt forskellige. Nogle er poetiske mens andre er erotiske, moraliserende, satiriske, overrumplende.

Tosserierne blev oprindeligt skrevet til avisen ”Social-Demokraten”. Senere blev de udgivet i bogform. Den første, ”Tosserier: 1. samling”, udkom i 1951. I alt syv samlinger blev det til i 1950’erne. I 1960 udkom ”Tosserier i udvalg”.

Et af de mest kendte tosserier er digtet ”Noget om helte”, hvor pacifisme og ’reservernes reserver’ hyldes som den kolde krigs virkelige helte. For som der står i digtets tredje vers:

”Der er nok som går og sysler

med at sprænge kloden væk

Jeg vil ikke ha skærmydsler

og kanoner bag min hæk.

Mens de andre går og sveder

for at gi hinanden lak,

vil jeg pusle med rødbeder,

selleri og pastinak.”

Mangen forlegen festtaler har tyet til tosserierne, hvis der skulle siges noget morsomt, bevægende eller begavet i en given anledning. Al Halfdan Rasmussens digtning gennemstrømmes af en kærlighed til livet – en ydmyghed og et ansvar over for det i alle dets faser. I legen med sproget og i digtets stramme form formidles denne holdning til læseren.

Halfdan Rasmussen (børn og unge)

Halfdan Rasmussen er en dansk forfatter, der hovedsageligt har skrevet digte og ”tosserier” for børn, unge og voksne. Hans mange rim og remser har sikret hans værker klassikerstatus, og selv mange ...

Opdag andre bøger