BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Transfervindue – Fortællinger om de raskes fejl

90 siderUdgivet: 2017

    Hovedforfatter
    • Katrine Lehmann Sivertsen
      cand.mag., 2014

    Intro

    Den korteste tekst er på en linje og den længste på en side i Maria Gerhardts kortprosasamling ”Transfervindue – Fortællinger om de raskes fejl” fra 2017, som indeholder to spor. Det første er en science fiction fortælling, hvor en del af Nordsjælland er omdannet til et luksuriøst hospice med juicebarer, cannabisolie, vinterbadning og virtual reality butik, hvor man kan genopleve mindeværdige stunder fra sit liv. Området fra Tuborgflasken til Bellevue er tilpasset de terminalt syge: ”Alle tøjbutikker er væk. Der er ikke flere poloer eller sorte ting med pels. Et par butikker har specialiseret sig i hvide accessories” (s. 38), som det hedder med Maria Gerhardts velkendte satiriske tone. Hospice fablen skildrer et område, hvor patienterne er sammen med ligesindede og befriet fra de raskes velmenende råd og emojis. Som patient i hospiceområdet slipper man også for hele tiden at være den, der gør dem, man holder af, kede af det med sin sygdom: ”Jeg skal intet i dag ud over at pleje min krop og nyde mit liv, som man siger. Jeg har ingen at skuffe, ingen at belaste” (s. 41).

    ”Jeg skal om på den anden side. The place that scares you. Til planeternes milde, syngende støj. Jeg skal flyve med ørne. Jeg skal flyve med morfar. Jeg skal videre, jeg vil få nye venner, og der vil ikke være nogen problemer (…) Det eneste, der frustrerer mig ved næste dimension, er, at du ikke skal med.”

    ”Transfervindue – Fortællinger om de raskes fejl”, s. 88.

    Bogens andet spor lægger sig i forlængelse af Maria Gerhardts debutroman med autofiktive tekststykker om livet som kræftpatient og om kærligheden til især kæresten og barnet. Med en jeg-fortæller, der henvender sig til primært et du og et han, skildrer Gerhardt i tilbageblik bl.a. vreden, fortvivlelsen og oplevelsen af uretfærdighed over at være blevet ramt af en dødelig sygdom i så ung en alder – og de glimt af lykke, hvor det for et øjeblik glemmes, at ”katastrofen ikke er på vej, katastrofen er her allerede” (s. 7). Bogen indeholder også hjerteskærende erindringsbilleder om ensomhed og et forandret forhold til de nærmeste: ”Jeg sagde til mig selv, igen og igen, at det var okay, at det var okay, at han ikke ville have mig som forælder, når nu jeg snart skulle dø”. (s. 25).

    Nutidsniveauet i de autofiktive tekststykker er præget af vemodighed men også af en afklaret tro på, at der venter noget på den anden side af døden. Ligesom i fodboldverdenens transfervindue er jeget i et grænseland med noget ukendt forude. Det stærkeste budskab i samlingen synes dog at være, at kærligheden vil fortsætte med at eksistere og bæres videre: ”Det smukke i, at du aldrig finder en, der kan erstatte mig. Det smukke i, at du gør.” (s. 76).

    Maria Gerhardt

    ”Nattens dronning”, lesbisk ikon og en skarp skildrer af tidsånden blev hun kaldt som dj Djuna Barnes på de københavnske spillesteder og freelance kulturjournalist for bl.a. Dagbladet Information o...

    Opdag andre bøger