”Viktor synes, det er svært at være ny dreng i klassen, når alle de andre synes, han ser mærkelig ud, selv om han føler sig helt almindelig indeni.”
Viktor er flyttet fra Ulverød til en helt almindelig by, i hvert fald en by hvor børnene ikke har hår i ansigtet og skarpe tænder. Viktor synes, det er svært at være ny dreng i klassen, når alle de andre synes, han ser mærkelig ud, selv om han føler sig helt almindelig indeni. Heldigvis begynder de andre børn efterhånden at lege med Viktor, og da Viola med vampyrtænderne skal starte i klassen, er den onde ring brudt, og hun bliver inviteret med i bordtennisspillet.
Gahrton har med humor, som for eksempel når den civiliserede varulvefamilie hyler ved fuldmåne, iscenesat følelsen af at være udsat. At Viktor er varulv og Viola en vampyr er netop et billede på, hvordan det opleves at være ny i klassen.
Illustrationerne er solidariske med dette projekt, personernes ansigtsudtryk er præcist afbildet, og et opslag viser, hvordan Jesper driller Viktor mere ihærdigt end tidligere, og Jesper derfor er tegnet i 30-40 udgaver af sit eget irriterende selv. Unenges billeder er humoristiske og meddigtende, som når hele klassen er med til at bære bordtennisbordet, hvilket teksten ikke fortæller noget om. Med historien om Viktor forsøger Gahrton at skildre et alvorligt emne på en måde, som kan opmuntre en eventuel læser, der skal igennem det samme.
Måns Gahrton
Hvordan er det at være teenager, når kabalen med kammerater, forelskelser og pinlige forældre skal gå op? Det har den svenske forfatter Måns Gahrton skrevet en hel del om, blandt andet den meget po...
Læs hele forfatterportrættet
