
Måns Gahrton
- Redaktionenseptember 2026
- Marianne Eskebæk Larsenjournalist, 2005
Intro
Hvordan er det at være teenager, når kabalen med kammerater, forelskelser og pinlige forældre skal gå op? Det har den svenske forfatter Måns Gahrton skrevet en hel del om, blandt andet den meget populære serie om “Eva & Adam”. Historien er udkommet både som bog, tegneserie, tv film og spillefilm og er lavet i fællesskab med hans faste samarbejdspartner Johan Unenge. Gahrton har en lang værkliste bag sig med billedbøger for lidt mindre børn og en række manuskripter til tv serier. Hans fortællinger er båret af en indlevelse i børn og unges tanker og handlinger. Genkendelighed er afgørende i hans univers, hvor kærlighed og relationer i bred forstand er det væsentligste tema. Med humor og varme formidles hverdagens konflikter set fra barnehøjde, altid underlagt en optimistisk grundtone.
Baggrund
Måns Gahrton er født i Lund og opvokset i Stockholm. Efter eksamen i jura med titlen “ophavsret til tegneserier”, begyndte han at arbejde i forlagsbranchen og sideløbende som forfatter. Stor produktivitet kendetegner forfatterskabet, og det er derfor ikke så overraskende, at Gahrton allerede som femårig tegnede sin første tegneserie, og som seksårig skrev sin første bog.
”Han sidder med sin gamle telefon på knæet og snakker med Eva, en Eva som er ked af det. Men alligevel kan han ikke lade være med at give telefonrøret et kys, så lettet og glad er han. Den slags gør man altså ikke. At kysse røret er virkelig for fjollet, men der er jo ingen der kan se ham, så skidt med det. - Hvad laver du? spørger Eva. - Ikke noget. Taler i telefon. Med dig. - Det var mærkeligt. Det lød som et kys!”

Født
7. marts, 1961 i Lund i Sverige.
Uddannelse
jurist med speciale i tegneseriers ophavsret.
Debut
Agent Annorlunda, 1986.
Litteraturpriser
Seriefrämjandets Unghunden, 1995 og Serieakademins diplom, 1995.
Seneste udgivelse
Bjørn og Bella spiser op. Bogoo, 2026. (Bosse och Bella äter upp, 2015). Oversat af Ulrik T. Skafte. Illustreret af Amanda Eriksson.
Gahrton fortsatte med at skrive under hele sin opvækst og elskede ifølge eget udsagn at finde på historier. Men det var først, da han mødte illustratoren Johan Unenge, som kunne realisere nogle af Gahrtons mange idéer, at han turde opsøge et forlag. De mødte hinanden i 1984 til en fest, og inspireret af Tintin skabte de tegneserien “Agent Annorlunda” som udkom i syv album, første gang i 1987. Med “Eva & Adam” fra 1993 kom det store gennembrud, der har gjort Gahrton og Unenge til nogle af Nordens mest læste forfattere blandt børn og unge.
Gahrtons egen barndom var præget af bøger, fodbold og musik og ikke mindst generte forelskelser i piger. Disse hemmelige følelser husker han stadig, og de udgør en væsentlig inspirationskilde i forfatterskabet. Derudover får han inspiration af rejser og bøger. Gahrton har fortsat sit samarbejde med Unenge, men efterhånden er grænserne mellem rollerne som henholdsvis forfatter og tegner blødt op. Eksempelvis har de skrevet “Mållösa United” og en række tv-manuskripter i fællesskab. Måns Gahrton bor i dag i Nacka uden for Stockholm sammen med sin kæreste og to sønner.
Udvalgte bøger
- Varulven Viktor - ny i klassen
Billedbogen “Varulven Valter ny i klassen” fra 2002 (“Varulven Viktor ny i klassen, 2002) markerer ligesom “Vi grävar upp mormor!” en ændring i forfatterskabet. Gahrton har taget skridtet fuldt...
Læs mere om bogen - Målløse United
Måns Gahrtons egen kærlighed til fodbold har sandsynligvis været udslagsgivende for tilblivelsen af bøgerne “Mållösa United” I II (“Målløse United”) fra 2003 og 2004, som han har skrevet i fællessk...
Læs mere om bogen
I “Eva & Adam” er problematikkerne genkendelige for de fleste børn og unge. Det drejer sig om klikedannelse, pinlige forældre og irriterende søskende. Men også om hvordan klassens nye dreng forstyrrer det sociale hierarki, og hvordan det er at tage på ferie sammen, når man ikke længere er kærester, som det sker for Eva og Adam. De alvorlige konsekvenser af forældres skilsmisse og uvenskab får ikke lov til at forplante sig i dette grundlæggende optimistiske univers, hvor humoren altid spiller ind. I et ligefremt sprog og med enkle tegninger formidles først og fremmest følelserne i relation til alle disse udfordringer.
”Seriens evne til at bruge læsernes spørgsmål som input i skriveprocessen adskiller Eva & Adam fra meget anden ungdomslitteratur.”
Et sted i “Eva & Adam” tilkendegiver Adam, at han er nervøs, fordi han ikke ved, hvordan man gør, når man kommer sammen. Netop hvad man egentlig laver, når man er kærester, har været et af de almindeligste spørgsmål Kamratposten har fået fra sine læsere, fortæller Måns Gahrton: »Hvor længe er man sammen, er man kun sammen i skolen eller kun i fritiden?« (Wardi Khaldi: “Serier. Specialister på kärlek i tecknad form”. Interview i Expressen, 1997-05-10). Seriens evne til at bruge læsernes spørgsmål som input i skriveprocessen adskiller “Eva & Adam” fra meget anden ungdomslitteratur.
Desuden er der i modsætning til andre tegneserier og bøger for børn og unge meget få eksplosioner, detektivarbejde og andet spændingsfremkaldende i “Eva & Adam”. Johan Unenge og Måns Gahrton er sig denne forskel meget bevidst: »Man kan sige, at kærlighed er vores specialområde. Vi kan godt lide at fortælle om relationer og følelser mere end om nedgravede skatte.« (Wardi Khaldi: “Serier. Specialister på kärlek i tecknad form”. Interview i Expressen, 1997-05-10).
Unenge og Gahrtons intention har været at skabe en tidløs, romantisk serie med kys og rødmen, hvor figurerne ikke bliver ældre eller skifter udseende. De har ønsket at bevare seriens uskyld, og derfor ser man ikke Eva eller Adam debutere seksuelt. Gahrton: »Der er ikke sket så meget siden jeg var tolv år. Der snakkes jo meget mere sex nu. Men der er ikke mere sex.« (Wardi Khaldi: “Serier. Specialister på kärlek i tecknad form”. Interview i Expressen, 1997-05-10).
At sove og at løbe hjemmefra - i billedbogens verden
I 1992 kom Johan Unenge og Måns Gahrtons første billedbog “Ofelia Franssons ABC” , hvor handlingen er struktureret efter alfabetet, startende med Aben i Buret som tager Cyklen osv. De to har efterfølgende været meget begejstrede for mediet, især da de i mellemtiden begge er blevet fædre. Netop erfaringen som far inspirerede Gahrton til billedbogserien om “Ronny & Julia” (“Rune & Julie”) fra 1995, som er blevet efterfulgt af julekalenderen “Ronny & Julia” fra 2000.
”Med en pige og en dreng i hovedrollerne indføjer serien sig i et klassisk fortællemønster, da mange børnebøger tager udgangspunkt i venskab mellem de to køn.”
Med en pige og en dreng i hovedrollerne indføjer serien sig i et klassisk fortællemønster, da mange børnebøger tager udgangspunkt i venskab mellem de to køn. Indtil videre er der udkommet 13 billedbøger med illustrationer af Unenge, primært ferske akvareltegninger med umættede flader tilføjet pudsige detaljer.
Serien handler om de ting i hverdagen, som fylder meget hos de mindre børn, som for eksempel at klæde sig ud og få en hund.
I “Ronny & Julia sover över” er emnet at falde i søvn, som næsten er sin egen genre inden for billedbøger. I rimede vers fortælles der om Rune, der skal sove hos Julie, fordi hans egen far og mor skal til fest. Snart vokser monstrene frem af mørket, men heldigvis henter Julie sin mor. Det er sovepædagogik i let form uden psykologiserende mellemværender.
I “Ronny & Julia rymner” er de to små blevet vrede på deres forældre. De beslutter derfor at løbe hjemmefra. Desværre farer de vild undervejs, men ender heldigvis hos Runes søde mormor, der lige har bagt kanelsnegle. Deres bekymrede forældre vil gerne have dem hjem, men Rune og Julie er ikke parate endnu. De er nemlig slet ikke færdig med at løbe hjemmefra, de skal først overnatte hos mormoderen. En lidt overraskende slutning på en ellers traditionel historie.
Når børn sørger
Et tematisk og sprogligt sporskifte i Måns Gahrtons forfatterskab kom med “Vi grävar upp mormor!” fra 1998 (“Vi graver mormor op!”, 1999) med illustrationer af Johan Unenge. Det er historien om to børn, Maja og Futten, der har svært ved at forlige sig med tanken om, at deres mormor er død. De får ikke lov til at komme med til begravelsen, og de plages af forestillingen om, at mormoren slet ikke er rigtig død. Derfor beslutter de sig til en mørk nat at grave hende op igen. Det får ordensmagten dog forpurret, og en kvindelig politibetjent får i løbet af natten hjulpet børnene til at forstå savnet.
”Ved at skrive om de følelser og tanker børn har i forbindelse med døden, åbner Gahrton muligheden for en samtale i familien om et emne, som nok sjældent bliver diskuteret.”
Børnenes sorgproces er både fintfølende og afvæbnende humoristisk beskrevet. Sjove indfald er der også, som at broderen altid bærer en redningsvest, når han og søsteren går hjemmefra. Forældrene undrer sig, men Futtens udstyr skyldes, at børnene frem for at gå i parken går ned til vandet. Det må de ikke, fordi der er fare for, at han falder i vandet, så derfor har Maja på storesøstermanér sikret lillebroderen.
Ved at skrive om de følelser og tanker børn har i forbindelse med døden, åbner Gahrton muligheden for en samtale i familien om et emne, som nok sjældent bliver diskuteret. Han gør det samtidig legitimt at sørge på lige præcis den måde, børn nu gør det. Bemærkelsesværdigt er det også, at den sproglige sensibilitet er mere udpræget i denne bog end i de øvrige værker. Eksempelvis ledemotivet i form af en måge, som skal symbolisere mormoderens transformation til engel og den drilagtige omgang med det svære ord “levnedsmidler”, da Maja mener mormoderen må være sulten.
Musik og tandbøjler
I 2005 udkom “Livet enligt Rosa och en kille som heter Ville”, som ifølge Gahrton er deres største satsning. Det startede som en tegneserie i børne- og ungdomsbladet Kamratposten, men blev senere til en bog og en tv-serie i tolv afsnit. Rosa har tandbøjle og ambitioner om at blive en berømt popstjerne, og hun skifter derfor trombonen ud med en guitar. Hendes far bor på Gotland med en ny familie, så hun bor sammen med sin mor og halvsøster.
Netop denne familiekonstellation har været en del af motivationen bag projektet. Idéen til Rosa kom af, at Unenge og Gahrton ønskede at skrive om en pige. Det fik dem til at overveje, hvordan det er at være ung i dag, ikke mindst i nutidens familier, med halvsøskende og papforældre og »hvor almindeligt (lidt for almindeligt) det er med fraværende fædre.« (www.bonniercarlsen.se). Bogen og tegneserien er ikke udkommet på dansk, men tv-serien er blevet vist i dansk fjernsyn.
Humor i hverdagen
Centralt i Måns Gahrtons forfatterskab er følelser og relationer affødt af hverdagens brændstof. Relationer mellem venner og mellem kærester, mellem søskende og mellem børn og forældre. Herhjemme er dette tema oftest udfoldet af kvindelige forfattere, som for eksempel Hanne Vibeke Holst. I Gahrtons univers følges hverdagens konflikter altid af humor og en tro på, at tingene nok skal ordne sig.
”Bemærkelsesværdigt i forhold til normal forfatterensomhed, er Gahrtons tætte samarbejde med Johan Unenge. Gahrton beskriver samarbejdet med Unenge som, at der altid opstår en kemisk reaktion, når de mødes og arbejder sammen. De holder et højt tempo, hvilket deres enorme produktion også vidner om.”
Bemærkelsesværdigt i forhold til normal forfatterensomhed, er Gahrtons tætte samarbejde med Johan Unenge. Gahrton beskriver samarbejdet med Unenge som, at der altid opstår en kemisk reaktion, når de mødes og arbejder sammen. De holder et højt tempo, hvilket deres enorme produktion også vidner om. Der er stor overensstemmelse mellem Unenges tegninger og Gahrtons sprogtone, en tilstræbt ligefremhed og lethed tilsat et muntert twist.
Til gengæld kan denne charme og enkelhed også forekomme overfladisk. Tegningerne i tegneserien “Eva & Adam” er blandt andet blevet beskyldt for at minde om noget, man kan finde i en reklamefolder for skoleost - »stregen hæver sig ikke over det ordinære« (Inger Holst. Anmeldelse i Strip). En anden kritik er ,at “Eva & Adam” er opdragende snarere end fortællende, et forsøg på at fortælle teenagere, »hvordan de bør opføre sig.« (Lasse Holm. Anmeldelse i Strip). At serien kan beskyldes for en sådan mission, skyldes nok dens ufarlige karakter og dens urokkelige optimisme. Og måske også den sødmefulde humor, som er kendetegnende for hele Gahrtons forfatterskab. Men enkelheden skjuler også, at den fremadskridende handling skyldes en gennemarbejdet komposition.
Gahrtons lyst til at krydse medier er usædvanlig i en litterær sammenhæng. Det minder om danske Kim Fupz Aakeson, der startede som illustrator og børnebogsforfatter, men som nu også skriver filmmanuskripter. Helt central i begges fortællinger er humoren. Til gengæld er Aakeson en mere finurlig stilist. Sproget i Gahrtons fortællinger er oftest blot et medie for selve historien, selv om han også har skrevet rim og remser. Begges bøger er domineret af en høj grad af replikker, og det er givetvis derfor, at springet fra bog til levende billeder ikke er så stort.
Det er blevet sagt om tv-serien “Livet enligt Rosa”, at den minder om Woody Allen og Lasse Hallströms film. Begge filminstruktører behersker at fortælle om alvorlige emner med et smil på læberne i en let men ikke overfladisk tone. » Modgangen er ikke ødelæggende og fremgangen ikke himmelstormende. « (Tomas Lisinski: “Rosa tonårsdrömmar”. Artikel i Dagens Nyheter, 2005-02-05). Det er en karakteristik, som dækker hele forfatterskabet.
Bibliografi
Bøger
Måns Gahrton
Alvilda, 2012. (Hej och tack för ingenting).
Måns Gahrton
Alvilda, 2013. (Den vilda jakten på dårpippin). Oversætter: Vibeke Bruun Arildsen.
Måns Gahrton
Alvilda, 2016. (Världens grisigaste tjuv). Oversætter: Vibeke Bruun Arildsen.
Måns Gahrton
Alvilda, 2017. (Klantverkarna och kunstkuppen, 2017). Oversat af Vibeke Bruun Arildsen.
Tegneserier
Serien Agent Annorlunda
Måns Gahrton
1986
Måns Gahrton
1986
Måns Gahrton
1986
Måns Gahrton
1987
Måns Gahrton
1987
Måns Gahrton
1988
Måns Gahrton
1990
Måns Gahrton
1992
Serien Berts Dagbok
Måns Gahrton
1992
Måns Gahrton
1993
Måns Gahrton
1994
Måns Gahrton
1994
Måns Gahrton
1995
Måns Gahrton
1995
Måns Gahrton
1996
Serien Eva & Adam
Illustrerede bøger
Serien Eva & Adam
Måns Gahrton
1995. (En historia om plugget, kompisar och kärlek. 1995)
Måns Gahrton
2001. (Att vara eller inte vara - ihop. 1996)
Måns Gahrton
1999. Ideer, gode råd, opskrifter, lege og hotte tips til din fest. (Eva & Adams partybok. 1999)
Måns Gahrton
2005. (Ronny och Julia och en miljon monster. 2005)
Måns Gahrton
2005. (Eva & Adam reser bort - den tredje stora boken. 2005)
Måns Gahrton
2006. (Rätt tjej och fel kille. 2006)
Måns Gahrton
2006. (Omslagstitel: Lyckliga idioter. 2006)
Måns Gahrton
Alvilda, 2017. (Eva og Adam - huvudet fullt av dig, 2017). Oversætter Vibeke Bruun Arildsen.
Måns Gahrton
Alvilda, 2018. (Eva og Adam - anti-killpakt, eller?, 2018). Oversat af Vibeke Bruun Arildsen. (Ada, & Eva, 3. bog).
Serien Målløse United (Mållösa United)
Måns Gahrton
2003)
Måns Gahrton
2004. (Mållösa United: Maja, Melker och revanschen. 2004)
Måns Gahrton
2006. (Mållösa United - Maja, Melker och värsta proffset. 2006)
Livet ifølge Rosa
Måns Gahrton
2005. (Livet enligt Rosa och en kille som heter Ville)
Måns Gahrton
2006. (Livet enligt Rosa - tusen mil från dej till me. 2006)
Måns Gahrton
2007. (Livet enligt Rosa - du och jag och hela världen. 2005)
Måns Gahrton
2007. (Riktigt viktigt enligt Rosa. 2006)
Billedbøger
Måns Gahrton
Klematis, 2014. (Bosse & Bella i djurparken. 2013). Illustrator: Amanda Eriksson. Oversætter: Mette Jørgensen.
Måns Gahrton
Klematis, 2015. (Bosse & Bella äter upp. 2015). Illustrator: Amanda Eriksson. Oversætter: Mette Jørgensen.
Måns Gahrton
Klematis, 2016. (Bosse & Bella i lekparken, 2016). Illustrator: Amanda Eriksson. Oversætter: Mette Jørgensen.
Måns Gahrton
Klematis, 2021. (Bosse & Bella leker skärmfritt). Oversat af Mette Jørgensen. Illustrator: Amanda Eriksson.
Måns Gahrton
Klematis, 2021. (Bosse & Bella - syskon och bästa vänner, 2020). Oversat af Mette Jørgensen. Illustrator: Amanda Eriksson.
Måns Gahrton
2023. (Bosse & Bella sover borta, 2021). Oversat af Susanne Møller Laursen. Illustrator: Amanda Eriksson
Måns Gahrton
Bogoo, 2026. (Bosse och Bella äter upp, 2015). Oversat af Ulrik T. Skafte. Illustreret af Amanda Eriksson.
Serien Ofelia Fransson
Serien Alle barnen
Måns Gahrton
1998
Måns Gahrton
1999
Måns Gahrton
2001
Måns Gahrton
2005. (Alla barnen fyller år. 2005)
Serien Rune & Julie (Ronny & Julia)
Måns Gahrton
1995. (Ronny & Julia: En historia om en som vill bli omtyckt. 1995)
Måns Gahrton
1997. (Ronny & Julia och tjejbacillerna. 1997)
Måns Gahrton
2000)
Måns Gahrton
2001. (Ronny & Julia och spöket Simons hus. 2001)
Måns Gahrton
2003. (Ronny & Julia börjar skolan. 2003)
Måns Gahrton
2004. (Ronny & Julia åker till månen. 2004)
Måns Gahrton
2002. (Varulven Valter - ny i klassen. 2002)
Måns Gahrton
2005. (Ronny och Julia och en miljon monster. 2005)
Andre medier af Måns Gahrton
Måns Gahrton
2005. Tv-serie
Måns Gahrton
2000. Julekalender
Hotel Den gyldne skurfugl - serie
Måns Gahrton
Bogfabrikken, 2008. (Den mystiska gästen). Oversat af Lene Agger. (1)
Måns Gahrton
Bogfabrikken, 2009. (Spöket i rum 13). Oversat af Lene Agger. (2)
Måns Gahrton
Bogfabrikken, 2009. (Loke den Lömskes skatt). Oversat af Lene Agger. (3)
Måns Gahrton
Bogfabrikken, 2010. (Sommarkaos på Guldkusten). Oversat af Lene Agger. (4)
Fodboldtvillingerne - serie
Måns Gahrton
Alvilda, 2016. (Dribba, skjut, rädda!). Oversætter: Kasper Hoff. (1).
Måns Gahrton
Alvilda, 2016. (Världens snyggaste dribbling). Oversætter: Kim Langer. (2).
Måns Gahrton
Alvilda, 2017. (Äntligen träningsläger!). Oversætter: Kim Langer. (3).
Måns Gahrton
Alvilda, 2019. (Vi ska vinna cupen!, 2018). Oversætter: Kim Langer. (5).
Måns Gahrton
Alvilda, 2019. (Målskytt med spelglädje!, 2019). Oversat af Kim Langer. (6).
Måns Gahrton
Alvilda, 2020. (Fotbollsstjärnor och fotbollsföräldrar, 2020). Oversat af Kim Langer. (7).
Måns Gahrton
Alvilda, 2021. (Landslagsdrömmar, 2021). Oversat af Kim Langer. (8).
Måns Gahrton
Alvilda, 2023. (Världens värsta vinnarskallar, 2022). Oversat af: Kim Langer. (9).
Om Måns Gahrton
Ingemar Unge
2000. Interview i Vi, 2000-11-23
Warda Khaldi
1997. Interview i Expressen, 1997-05-10
Steffen Kronborg
1999. Artikel i BUM, årg. 17, nr. 1/2, 1999
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatteren
Web
Måns Gahrtons svenske forlag.