”Han kigger rundt på alle menneskerne på biblioteket. Jeg mener, prøv at se engang. Se. Ikke en person i rummet ved eller går op i de ting der foregår lige nu online i hans navn og under hans profilfoto. Når man ser sådan på det er det nærmest som om det slet ikke er noget, der sker. Bortset fra at det gør det.”
”Vinter”, s. 64.
I den lille familiekonflikt afspejles den aktuelle samfundsmæssige kløft. Hvor Sophia er den liberalistiske kapitalist, er Iris den socialistiske aktivist, der netop er vendt hjem fra Grækenland, hvor hun har hjulpet migranter i land. På den måde illustreres den britiske samfundskløft, hvor Brexit i lige så høj grad betragtes som et brud inden for Storbritannien som et brud udadtil med EU. Håbet for en forsoning af de to parter præsenteres ved de samtaler, som ved den mæglende Lux kan opstå imellem de to meget forskellige søstre og den noget fortabte søn Art. Lux er fra Kroatien og repræsenterer som sådan et element af det fremmede, og pointen er klar: Som familien behøver Lux, har også England brug for input. Det budskab afspejles også i Arts blog, der eksploderer med følgere, efter ekskæresten har overtaget den. Selvtilstrækkeligheden må ophøre, og det gælder for nationalstater som for individer.
Som i ”Efterår” er sproget smukt, og plottet og persongalleriet enkelt. Persontegningen er præget af en ironisk distance og samtidig mangefacetteret, og ligesom i ”Efterår” krydres gavmildt med referencer til både historie, kunst og litteratur. Et særligt greb er de elegante spejlinger imellem det store og det små: Den ydre politiske ramme forgrener sig ned i det mellemmenneskelige, hvorfra optøningen skal begynde og siden sprede sig ud i samfundet. En soning er i sin vorden, og under vinterkulden spirer håbet.
Ali Smith
Den skotske forfatter Ali Smiths bøger afspejler nutidens Storbritannien med en fin balance imellem vrede og humor. Senest har hun skrevet en årstidskvartet med romanerne ”Efterår”, ”Vinter”, ”Forå...
Læs hele forfatterportrættet
