Ali Smith

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2026

Hovedforfatter

Nanna Laudrup
cand.mag., februar 2020

Den skotske forfatter Ali Smiths bøger afspejler nutidens Storbritannien med en fin balance imellem vrede og humor. Senest har hun skrevet en årstidskvartet med romanerne ”Efterår”, ”Vinter”, ”Forår” og ”Sommer” (2018 21) om tiden umiddelbart oven på Brexit, nemlig årene 2016 20. Bøgerne fordyber sig i den enkelte brites oplevelse af samfundsaktuelle temaer som coronakrise, fremmedhad, flygtningekrise og Brexit. Med stort intellektuelt overskud jongleres med myter, litterære klassikere og kunst.

Baggrund

Ali Smith er en skotsk forfatter, intellektuel, dramatiker og journalist, der er født i Inverness i Skotland i 1962. Hun har udtalt, at hun skriver, fordi hun kan – og ikke er interesseret i hverken interviews eller berømmelse. Forfatterskabet er kendetegnet ved at nære høje intellektuelle forventninger til en læser, der forudsættes skarp – som Ali Smith selv – på både verden, den menneskelige psykologi og menneskelige relationer. Vi har altså her at gøre med en forfatter fyldt med kulturelt overskud, som kender de klassiske græske myter og Shakespeare til fingerspidserne, og som jonglerer elegant med alt fra renæssancekunstens freskoer til moderne kunst. Charlie Chaplin danser side om side med Rainer Maria Rilkes strofer, og det hele levendegøres i en let og ofte humoristisk tone. Ali Smith studerede engelsk sprog og litteratur på University of Aberdeen fra 1980-85. På Newham College i Cambridge arbejdede hun på en ph.d. i irsk og amerikansk modernisme, samtidig med at hun underviste. I 1990 flyttede hun til Edinburgh og underviste på University of Strathclyde, men da hun blev ramt af kronisk træthedssyndrom, måtte hun trække sig. Det åbnede mulighed for at prøve sig selv af som fuldtidsforfatter, og i 1995 kom debutværket, novellesamlingen ”Free Love and Other Stories” og i 1997 debutromanen ”Like”. Med ”En fremmed banker på” (2006) debuterede hun på dansk, og ”Begge dele” (2015) indbragte hende adskillige priser og international anerkendelse. Mest kendt er årstidskvartetten ”Efterår” (2018), ”Vinter” (2019), ”Forår” (2020) og ”Sommer” (2021), der ofte fremhæves for at skildre tiden i kølvandet på Brexit. Værkernes kompleksitet kan dog ikke reduceres til en politisk replik, da de fungerer overbevisende som værker i sig selv. Om det usædvanlige projekt fortæller Ali Smith: ”Jeg spurgte, om jeg måtte skrive fire bøger på fire år og få dem udgivet så tæt på, at jeg havde skrevet dem, som muligt. (…) Jeg begyndte, før de politiske forhold – lokalt og internationalt – forandrede sig. De forandrede sig, mens jeg skrev. Jeg erkendte endnu en gang, at vi ikke vælger, hvornår vi vil skrive en bog; det er bogen (eller fire bøger), der vælger, hvornår de vil skrives.” [1]. Sammen med sin partner, filmskaberen Sarah Wood, som hun dedikerer alle sine bøger til, bor hun i dag i Cambridge, England.

Foto: David Sandison/Writer Pictures/Ritzau Scanpix

Født
24. august 1962 i Inverness, Skotland.
Uddannelse
Universitetsgrad i engelsk sprog & litteratur, University of Aberdeen, 1980-85.
Debut
Free Love and Other Stories. Virago Press, 1995. Noveller.
Litteraturpriser
Goldsmiths Prize, 2014. Costa Novel of the Year Award, 2014. Baileys Women's Prize for Fiction, 2015.
Seneste udgivelse
Glyf. Turbine, 2026. (Glyph, 2026). Oversat af Signe Lyng.
Inspiration
Ovids metamorfoser, Shakespeare, Charles Dickens og politiske begivenheder som for eksempel Brexit og corona.

”Overalt i landet blev der sorg og glæde. Overalt i landet svirpede det der var sket omkring som om en højspændingsledning havde revet sig løs fra en pylon i et stormvejr og nu svingede frit rundt i luften oppe over træerne, tagene, trafikken. Overalt i landet følte folk at det var helt forkert. Overalt i landet følte folk at det var helt rigtigt.”

”Efterår”, s. 65.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med Ali Smith i forbindelse med Costa Book Awards 2014

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ali Smiths forfatterskab kredser om identitetssøgen og udfordringerne ved at finde sine ben og være tro mod sig selv trods presset fra ydre omstændigheder – det være sig fraværet af en far eller en mor, skæbnesvangre handlinger begået af ungdommelig uvidenhed eller oplevelsen af ikke længere at føle sig hjemme i ens eget land. Mødet imellem mennesker står centralt i Smiths litteratur, hvor intet menneske er en ø – vi har alle brug for hinanden for at eksistere som mennesker. I ”Efterår” har allerede den otteårige Elisabeth mod til at opsøge venskabet med den gamle Daniel trods sin mors uvilje, og i ”Vinter” vækkes den gamle, vrede Sophia fra ensomhedens og demensens tåger ved sin søsters og søns nærvær. Et menneskeliv reddes fra selvudslettelse på togskinnerne i ”Forår” og fører til omkalfatrende, eksistentielle samtaler. I romanerne holder Ali Smith sig gennemgående til et mindre persongalleri, hvor enkelte af karaktererne foldes overbevisende ud, mens andre indgår for at illustrere et tema i tiden. Hun skildrer sine personer indefra med psykologisk dybde og interesse for detaljen. Intet er for småt – og intet er for stort. Hos Ali Smith udgør refleksioner et mål i sig selv. I ”Sommer” udgør brevformen en central del af det genremæssige skelet. Med den understreges de tætte forbindelser imellem personerne – kærligheden, inderligheden og afhængigheden – og et almenmenneskeligt behov for subjektivitet: Hvordan vi hver især har et stærkt behov for at udtrykke os og reflektere over tilværelsens forunderligheder. Det er en pointe i sig selv, at brevene ikke behøver at nå frem til modtageren. Samme passion for at dyrke individets indre liv udmønter sig også i en Smith’sk forkærlighed for at skildre erindringens mekanismer og dermed oplevelsen af tiden: ”Fordi de skrevne kunstarter, ja faktisk alle kunstarter, handler om tiden, og hvordan det opleves at vide, at tiden både er kort og uendelig. Tiden er romanformens bankende hjerte og tikkende ur.” [1]. Stilistisk veksles der i romanerne imellem det realistiske og det surrealistiske, og det er et greb, der understreges af en legesyg stil, som ikke tager sig selv alt for alvorligt. Glidningerne fylder især i årstidskvartetten, men spiller også en fremtrædende rolle i den ældre roman ”Pige møder dreng”, hvor myten om Iphis smelter sammen med den nutidige fortælling. Globaliseringens konsekvenser for individet skildres i årstidskvartetten i form af de store problematikker Vesten står overfor i dag: Bøgerne er roste for at handle om livet efter Brexit og under corona. Især i det tidlige forfatterskab fylder temaer om feminisme (kvindemisbrug og kønslig ulighed) og krig (i Irak og Syrien), og som en rød tråd igennem hele forfatterskabet spiller vægtige emner som emigration, fremmedfjendskhed, asylansøgeres vilkår og politisk magtmisbrug en stor rolle. I ”Sommer” kortlægges på indigneret vis politikernes (kritisable) håndtering af coronakrisen i foråret 2020 (bogen udkom på engelsk d. 2. juli i 2020).

Beslægtede forfatterskaber

Ali Smith er helt sin egen – og samtidig bygger hun både eksplicit og implicit sine værker op som et sammensurium af referencer til både andres litteratur, kunst og aktuelle politiske begivenheder. Af klassikere går Shakespeare, Ovid og Dickens igen i romanerne, og også forholdsvist ukendte kunstnere spiller centrale roller i Brexit-årstidskvartetten og tjener som en slags underlægningsmusik til de primære handlingsstrenge. I ”Efterår” fascineres hovedpersonen af den feministiske Pauline Boty fra 1970’erne, i ”Vinter” af skulptøren Barbara Hepworth, og i ”Forår” udfoldes et særegent handlingsforløb om et autentisk ikke-møde imellem de to forfattere Rainer Maria Rilke og Katherine Mansfield, der befandt sig på samme hotel i Schweiz i 1922, men aldrig stødte på hinanden. I ”Sommer” er det den italienske filminstruktør Lorenza Mazzetti, der med sin usædvanlige skæbne flettes tæt sammen med romanens kredsen om bl.a. fremmedgørelse og fremmedhad. Når man læser Ali Smith, får man derfor en fornemmelse af at blive ført sikkert igennem den europæiske kulturhistorie af en særdeles vidende fortæller med vigtige historier på hjerte. Et populært litterært motiv er at lade en fremmed flytte ind og forstyrre en tilsyneladende familieidyl, og det foldes af Ali Smith ud i ”En fremmed banker på” (2005). En lignende brug af motivet ses også for eksempel hos den norske forfatter Linn Ullmann i romanen ”Det dyrebare” (2012), men hvor den fremmede indflytter hos Ali Smith har en næsten dæmonisk karakter, er hun hos Linn Ullmann en stakkels og ret ligegyldig teenager. Også Smiths valg af skiftende synsvinkler tjener til at give hendes roman mere kant end Ullmanns mere tunge, alvidende fortæller. Forfatterens glæde ved den polyfoniske, dvs. mangestemmige, fortællestil kan minde om både Virginia Woolfs ”To the Lighthouse” (1927, på dansk: ”Til fyret”) og Christina Hesselholdts danske version, direkte skrevet over nævnte værk, ”I familiens skød” (2007), hvor der altså på samme vis skiftes imellem forskellige personers indre stemmer og dermed sikres en overraskende belysning af de samme begivenheder. Hendes skarptskuende blik og evne til at gå ind i de menneskelige relationer med en psykologisk dybde minder også om amerikanske Jonathan Franzen, der på samme vis kan zoome helt ned i de allermest konkrete detaljer i skildringen af en families dynamik. Ali Smith har en direkte og enkel tilgang til komplekse, alvorlige emner – uanset om det er Brexit, fake news, misogyn – altså kvindefjendsk – hate speech på sociale medier, ensomhed, anoreksi, sultestrejke eller selvmord. Derfor giver det også god mening, at de mange intertekstuelle referencer til både Shakespeare og græske myter indgår i værkerne og både beriger, åbner og perspektiverer de nutidige problematikker. Det er som om, Ali Smith finder den vestlige kulturarv for dyrebar til ikke at blive refereret til i hendes egenartede litteratur. Her blomstrer både menneske og litteratur i mødet med andre ligesindede.