”Nej, tænkte hun, man kunne ikke sige nogen ting til nogen. Den øjeblikkelige trang fik altid én til at ramme ved siden af: Ordene flagrede sidelæns og ramte langt under målet.”
“Til fyret”, s. 195.
Anden del dækker en 10-årig periode, hvor først Mrs. Ramsay dør pludseligt, dernæst dør datteren Prue i barselsseng, og sluttelig dør sønnen Andrew under Første Verdenskrig af en granateksplosion.
Tredje del udfolder sig som en sorgperiode, hvor Mr. Ramsay tager med to børn, James og Cam, Lily Briscoe og en forfatterven tilbage til feriehuset. Her tager Mr. Ramsay børnene med ud til det nærliggende fyr, en tur som Mrs. Ramsay altid ønskede at tage, og for første gang nogensinde roser han James. Samtidig får Lily afsluttet det maleri, som hun startede på mange år tidligere, da de alle var samlede. Forholdet mellem kønnene er et centralt tema i “Til fyret”. Eksempelvis tænker Briscoe: “Hun ville aldrig komme til at kende ham. Han ville aldrig kende hende. Forhold mellem mennesker var altid sådan, tænkte hun, og de værste (hvis ikke det havde været for Mr. Bankes) var dem mellem mænd og kvinder. De var uundgåeligt yderst uoprigtige.” (s. 103). I romanen lykkes det aldrig for de to Ramsays at finde den rette kønslige balance, i stedet personificerer de traditionelle kvindelige og mandlige værdier og holdninger. I modsætning dertil står Lily Briscoe, som forsøger at integrere det, begge køn præsenterer, i sin egen personlighed samt i det maleri hun laver af Mrs. Ramsay. At hun forsoner sig med Mr. Ramsay og formår at få afsluttet maleriet kan tolkes som, at hun lykkes med at integrere det mandlige og kvindelige i sig selv. Tilsvarende kan Mr. Ramsays tur med de to børn og hans afsluttende ros læses som en forsoning mellem generationerne.
Virginia Woolf
Virginia Woolfs romaner beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske – med alle vores sårbarheder, forvirringer og kropslige fornemmelser. Hun er en af de centrale forfattere i udvikling...
Læs hele forfatterportrættet
