Foto: Jens Kristian Vangsgaard

*Seneste udgivelse

Bent Haller (børn og unge)

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juli 2026
Nicoline Siebken Skandov
stud.mag., februar 2019

Hovedforfatter

Bente Strand
bibliotekar, 1998

Med mere end 100 bøger og flere litteraturpriser bag sig er Bent Haller en af mastodonterne inden for dansk børne og ungdomslitteratur. Hans bøger er mest af alt bare fantastisk gode historier, som sætter sig hos enhver læser, barn som voksen. Haller lægger ikke fingre imellem, når han gennem dyr og mennesker åbner vores øjne for verdens uretfærdigheder og fortæller om de skæbner, der mister livet i dette forfald. I Hallers univers anerkendes de unge generationer netop som dem, der har den fantasi, forståelse og videbegærlighed, der skal til for at gøre verden til et bedre sted.

Baggrund

Bent Haller er født i Bangsbostrand ved Frederikshavn den 5. juni 1946. Han skulle egentlig som alle andre have arbejdet på skibsværftet i Frederikshavn, men han begyndte i stedet at uddanne sig som maler og grafiker på Det Jyske Kunstakademi, og han har også læst ved universitetet i Aarhus. Ingen af delene blev gjort helt færdige, og i stedet begyndte han at skrive.

”Citat:
Han kom hele tiden til at tænke på Gylte … og ligesom dengang han havde mistet lydkontakten med sin mor, undrede han sig over, at bølgerne stadig kunne rulle, at vinden kunne hyle, som om intet var sket. Nej, tænkte han, jeg vil ikke tænke på det. Han ville drømme/ om kaskelotterne/ om stjernernes lys/ hemmeligheden/ sangene. Han gled op i bølgerne for at overgive sig til søvnen. Meget ensom og meget træt.”

”Kaskelotternes sang”, s. 85.

Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Født
5. juni 1946 i Bangsbostrand i Nordjylland.
Uddannelse
Billedkunstner.
Debut
Katamaranen. Borgen, 1976.
Priser
Kulturministeriets børnebogspris, 1978. BMF's Børnebogspris, 1982. Skriver Prisen, 1996. Nordisk Skolebibliotekarforenings Pris, 2000. Silas-prisen, 2005. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 2011. Ordkraft-prisen 2012. Ordkraft-prisen, 2023.
Seneste udgivelse
Sagen i egen hånd - og andre superkorte historier. Høst & Søn, 2026. illustrator: Katrine Marie Nielsen.
Inspiration
Haller har ikke en yndlingsforfatter, men vender tilbage til forfattere som Thomas Mann, Hemingway, Lampedusa og Marcel Proust.

Haller beskriver flere steder sig selv som indadvendt og drømmende. Han er ikke glad for store forsamlinger og optræder kun sjældent i medierne. ”Det er selve processen, der er vigtig. Sådan er det også lidt med bøgerne. Derfor holder jeg aldrig foredrag. Jeg gider ikke snakke om dem [bøgerne, red.], de interesserer mig ikke. Når de udkommer, er jeg i gang med tre andre ting. At skulle tale om en bog, der er udkommet, er som at blive trukket tilbage, i forhold til der hvor jeg er nu,” siger han i et interview med Information [2]. De mere end 100 bøger, hans forfatterskab rummer, er måske netop produktet af denne isolerede tilværelse. Som han selv siger: ”Jeg kender kolleger, der oplever, at når de har skrevet en bog, så er brønden tømt, så skal den fyldes op igen. Det er vist meget almindeligt. Så kan man være menneske i pauserne, være social, være tilstede. Men det skvulper hele tiden over i mig.” [2]. I erindringsbogen ”Det man husker” (2015) fortæller han om et liv, hvor kun få har fået lov at komme helt indenfor, om konen Alice og vennen Uffe, som han ikke længere ser.

Bent og Alice Haller er gift og har fire børn sammen. De boede i mange år sammen i Thisted, hvor Haller også skrev fast i den lokale avis. Ironisk nok var det i Thisted, hans bøger i 1970'erne fik en ublid medfart af presse og politikere, og det var herfra, en debat om Bent Hallers bøger, og hvad børnebøger måtte – eller snarere ikke måtte – indeholde, bredte sig til det ganske land. Børnene er voksne nu, og Alice og Bent er flyttet til Hasseris i Ålborg.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Katamaranen

Bent Hallers romandebut kom med ”Katamaranen” i 1976, da han vandt forlaget Borgens børne- og ungdomsbogskonkurrence. Bent Haller boede i slutningen af 1970’erne i et stort betonbyggeri i Aalborg og beskrev livet i betonslummen som både voldeligt og afstumpet, og for bogens to hovedpersoner nytter det ikke meget at flygte på en katamaran for at søge efter et bedre eller i hvert fald et anderledes liv.

Den ubarmhjertige afdækning af velfærdssamfundets skyggeside blev fulgt op i ”Sabotage” (1977), hvor nogle unge udvikler sig fra fredelige demonstranter og protestgrupper til bypartisaner, der bruger vold for at nå et politisk mål. Så var der lagt i kakkelovnen til Bent Haller. En heftig debat og en følelsesladet offentlig diskussion udsprang fra disse to bøger, ikke mindst da de blev forvist fra Thisted Biblioteks børneafdelinger, og adskillige politikere ønskede dem hen, hvor peberet gror.

Kaskelotternes sang

I 1981 udkom ”Kaskelotternes sang”, der er en af Bent Hallers mest vellykkede og populære bøger. Det er en smuk og velskrevet bog, der er rørende, fuld af lune og fantasi, selv om den handler om hvaler, der jages af spækhuggere, hvalfangere og ikke mindst trues af menneskenes grådighed. Truslen om overfiskning og forurening er reel nok, men det er sammenhold og venskab også. Samme tema som i ”Kaskelotternes sang” slås an i ”Blåfolket” (1986), hvor jorden er ødelagt af forurening, og hvor det lille blåfolk lever under jordens overflade på flugt fra rotter og andre grimme væsener. Takket være den lille Strit og den kejtede Stumme lykkes det en lille gruppe overlevende at slippe op til jordens overflade, hvor de mødes af lyset og håbet om en ny fremtid.

”Efter et stykke tid med jævn god fart lagde han sig til at sove og lyttede til regnens gnitren. Det føltes godt i hans sår. Han syntes et øjeblik, at han kunne høre nogle hvaler springe. Men det var en drøm … det gamle billede af hvalerne, der tumler sig i det månebeskinnede hav.”

”Kaskelotternes sang”, s. 120.

I ”Fredsaberne” (1981) fortæller Bent Haller om, hvordan krige kan opstå, og om hvordan magten korrumperer. Forholdene kan også her hurtigt overføres fra dyr til mennesker. Ofte går det ud over de fredelige og rolige individer, men de er selv lidt skyld i, at det går som det går.

Man smider da ikke børn i skraldespanden

En del af Bent Hallers bøger kredser om fremtiden og om de forhold, børn kan komme til at leve under, hvis vi ikke passer på jorden. Der er vitterlig ikke meget håb at hente i ”Man smider da ikke børn i skraldespanden” (1984). Her skildres en barsk fremtidsversion af et Danmark i forfald, hvor omstrejfere og glubske hunde udgør en konstant fare for de få beboere i øde boligområder. To børn hutler sig igennem og finder en baby i en skraldespand, som de prøver at holde liv i. Viktoria kalder de barnet. Opgaven vokser dem over hovedet, og de ender med at overlade hende til et tilfældigt par de møder – måske hendes forældre.

”Man smider da ikke børn i skraldespanden” følges op af ”En grøn plet i himlen” (1987), hvor Victoria (nu skrives hendes navn med c) er stukket af hjemmefra. Sammen med David prøver hun at skabe sig et fristed og noget, der ligner en fremtid, på toppen af en forladt bygning. De får skabt en grøn plet, hvor der efterhånden kommer planter, fugle og dyr. Det grønne symboliserer i høj grad håbet. Victoria er gravid, formentlig misbrugt af sin stedfar, men selv om barnet er et resultat af et overgreb, symboliserer det fremtiden. Det optimistiske i tonen, der støttes af børnenes ømhed og livsglæde, har hårde odds imod sig i form af en rå og afstumpet verden uden for deres lille paradis.

Haller arbejder videre med temaet fra ”Man smider da ikke børn i skraldespanden” og ”En grøn plet i himlen”, da han i ”Forbudt for børn” (1989), fortæller historien om to børn, der får nok af livet i parcelhuset. Det er et kvælende overbeskyttet liv, som Frederik og lillesøsteren Margrete forlader. De drager ud i verden og oplever sult, krig, flykapring og flygtningelejre. Det er en anden form for fattigdom, de møder, men de vælger livets uforudsigelighed i stedet for den åndelige fattigdom og ligegyldighed, deres liv i parcelhuset var bygget på. En barsk anklage mod samfundsudviklingen og ikke mindst mod forældrenes omklamrende omsorg. Spørgsmålet er, om børnene overhovedet kan vende tilbage til den lilleputverden, de forlod, og hvor virkeligheden var ”forbudt for børn” ligesom på fjernsynet.

Englens spor

Døden er altid nærværende i Bent Hallers bøger. I ”Englens spor” (1988) erfarer Just, at det er svært at leve videre uden Rebecca. Livet giver ingen mening, mørket er sort og farligt, og kroppen gør knuder. I en drøm møder Just Rebecca igen, og sammen rejser de igennem sorgens univers, så Just kan få bearbejdet sin sorg og komme videre. Der er store følelser på spil.

Det er der også i ”Neondrengens profeti”, der udkom i 1993, hvor en gipsengel står og vakler på Saras reol. Sara skubber den i sikkerhed, mens hun tænker på sin drøm om neondrengen, der bringer bud om, at hun skal føde en søn. Den 10-årige pige føder vitterlig en søn, som hun kalder Sølnvan (=Navnløs). Den lille fyr spreder næstekærlighed, fred og livsglæde omkring sig blandt de narkomaner, pushere, alkoholikere og plattenslagere, der befolker storbyens slum. Der er undervejs mange henvisninger til Bibelen, og Sølnvan er en slags Jesus-skikkelse, der til sidst må dø for måske at genopstå. Det rå samfund er for en kort bemærkning præget af hans indflydelse, og en næsten paradisisk tilstand hersker.

Mig littel ponni

I ”Mig littel ponni” fra 1994 er hestene og ponyerne godt trætte af pigernes pylren om dem. Altid strigler og børster de hestene og pludrer om ridelærere, halm og konkurrencer. Hestene vil væk fra al den omsorg. De længes kort og godt efter friheden i form af andre græsgange og galop over store vidder, og en nat lykkes det for en lille gruppe at slippe væk fra den lune stald. I starten er de forsigtige og går lidt på må og få, og først da den mindste og stædigste pony overtager føringen, finder de friheden. Men i friheden er der koldt, og maden smager ikke nær så godt som hjemme i stalden. Ikke alle egner sig til livet i friheden, og de fleste vender da også mulen hjemad igen – ganske frivilligt. Bent Haller viser her, at han med et blink i øjet kan se den samme sag fra flere sider.

Sammen med Alice Haller har Bent Haller skrevet en fornøjelig serie om tvillingerne Mette og Marie. Der er foreløbig kommet fem bind i serien, som alle udkom mellem 1994 og 1996 og begynder med bogen ”Hvem gider heste?”, hvor Mette og Marie keder sig på en ferie i Sverige og derfor slæbes med på en rideskole af deres far. Marie kan ikke lade være med at kysse krikken, og så får de jo ikke lagt sadlen på de små ponyer, men det lærer de i løbet af de næste bøger. Det er vitterlig ”kærlighed ved første hest”, det drejer sig om. Problemet er bare, at heste, rideskole og ridelejre koster penge, og far og mor har ikke mange af dem. Serien om Mette og Marie indeholder udover ”Hvem gider heste?” også ”Lige ved og hesten”, ”Hyp, alle mine heste” og ”Alle disse hestekræfter” og er letlæste. Haller har en god fornemmelse for småpigers længsel efter heste og ikke mindst deres stædighed for at opnå, hvad de har sat sig i hovedet. Samtidig viser han, at det kan lade sig gøre at skrive letlæste bøger af høj kvalitet, både hvad angår sprog og indhold.

Mest for unge

Kammerater og kærlighed er noget, der især hører ungdomsbogens univers til. I 1982 skrev Bent Haller ”Balladen om Janne og Valde”. I 1990 kom ”Hjertebogen”, hvor Johan og Frederik tager på charterferie til Dolomitterne. Det går over stok og sten i den gamle bus, og i Johans dagbog blander virkeligheden sig med fantasi og ønsketænkning. Sommerferiens lette stemning får dog et skud for boven undervejs.

I ”Kærligheden at føle” (1992) er det Ruben, der drager ud i sommer-Europa for at møde pigerne. Han spejler sig i pigerne, men glemmer følelserne, der skal til, for at kærligheden kan give resultat. Til sidst går det galt, og på et hospital i Barcelona ligger han til sidst og spekulerer over, hvorfor det gik, som det gik. Det er svært at finde ud af det med kærligheden, og endnu sværere at finde ud af, hvem man selv er.

I ”Det glade vanvid” (1994) går turen for den unge hovedperson Thorkild til Paris, hvor han boltrer sig i den løsslupne 1968’er stemning, mens han læser den franske filosof Jean-Paul Sartre og oplever sanselig kærlighed med Selene. Kærligheden er i bogstaveligste forstand ikke til at styre, og ofte udarter det sig til det rene vanvid.

Tossernes kærlighed

I ”Tossernes kærlighed” (1997) drejer det sig også om kærligheden. Benjamin bliver forelsket i naboens Sabina, og han har svært ved at forstå, hvad folk mener, når de siger, at han er ramt af ”Amors pil”. Det må være en rigtig pil, det drejer sig om. Han går helt bogstaveligt ”gennem ild og vand” for at vise sin kærlighed, og ligeledes når det drejer sig om ”kærlighed og kildevand” og ”helten på den hvide hest” sætter Benjamin reel handling bag ord.

Ordene er de klicheer om kærligheden, som især hans søster er leveringsdygtig i. Problemet er bare, at Benjamin er autist, og derfor tager ordene for pålydende. Omverdenens reaktioner er til at forudse, og for Benjamin bliver kærligheden både en smertelig og udviklende oplevelse. Han må erkende, at han er anderledes, og at hans kærlighed ikke bliver gengældt. Bent Haller giver en glimrende indsigt i et særligt barns forståelsesverden, og for læseren bliver Benjamin en bro mellem det normale og det anderledes.

Brage Kongesøns saga

”Et brag af en bog – Mesterligt fortalt – Et fremragende tidsbillede – Hallers sprog er fantastisk ...” er blot nogle af de flotte ord, anmelderne fandt frem, da ”Brage Kongesøns saga” udkom i 1993. Det er kimbrernes og teutonernes store togt mod romerne, som Bent Haller tager fat på. Et stykke Danmarkshistorie fra en fjern oldtid, hvor kongesønnen Brage på den lange rejse fra Jylland til Rom bliver vidne til, at guderne forlader hans folk, som til sidst udslettes, og Brage selv bliver solgt som slave.

Hos Homer lærer Brage at tegne og skrive, og langsomt kan han sætte ord på sit folks historie. Han vender tilbage til Norden for at fortælle, hvad der skete på det lange togt. Brage bliver bindeleddet mellem fortid og nutid, for uden kendskab til historien kan man ikke forholde sig til nutiden. ”Brage Kongesøns saga” er Danmarkshistorie for fuld udblæsning med drama, lærdom og god underholdning.

Genrer og tematikker

Bent Haller er en alsidig forfatter, og hans store produktion spænder vidt. Som få formår han at skildre et afstumpet og goldt samfund, hvor menneskene ødelægger naturens balance og hinanden. I mange af hans bøger er der også håb og livsglæde, og en underfundig humor og ironi slår igennem de mest uventede steder og kan løse op for en intens spænding og uhygge. Han har et sikkert greb om sproget og kan skildre lammende vrede og hjertegribende sorg og angst. Samtidig er han mester udi rørende og poetiske historier – både i de stærke socialrealistiske fortællinger og i hans dyrefabler.

Hallers indignation gælder i høj grad snæversyn og uforstand, som i hans øjne er medvirkende årsag til et ødelagt samfund, hvor der ikke er plads til naturen, dyrene, følelser og hele mennesker. Samfundskritikken henter han også i oplevelser fra sit eget liv. Som i ”Rakkerpakhuset” (2009), der skildrer et arbejderboligkompleks i 1950'ernes Frederikshavn og dets eksistenser. Herom fortæller han: ”Det er jo del af min egen historie. Og så er det en kultur, der er gået tabt, selv om det ikke er ret lang tid siden. Et arbejdermiljø, du ikke ser mere, det er spredt ud i middelklassen. Altså, man skal jo skrive om det, man ved noget om, ikke?” [2].

Når man som voksen læser Bent Hallers fortællinger, bliver man klar over, hvor ærgerligt det er at afgrænse hans læserskare til en bestemt aldersgruppe ved at kalde ham børnebogsforfatter. Alle aldersgrupper kan få noget ud af hans bøger. Når det alligevel giver mening, er det fordi hans bøger er så særligt ærlige og derfor kan åbne en verden for børn og unge, som meget børnelitteratur ellers afskærmer dem fra. Bent Haller forsøder ikke verdens skræmmende realiteter eller menneskets eksistentielle ensomhed. Han taler til børnene ud fra den erkendelse, at barnet er klogt og reflekteret og er i stand til at udforske litteratur og sprog på et højt niveau. Samtidig kan han skrive sig ind i børnenes forestillingsverden og fange følelser og stemninger, som mange voksne med årene måske har glemt.

Bent Haller kommer i de emner, han tager op, vidt omkring i sit forfatterskab, og hans greb om det store historiske og mytologiske stof er med til at sætte det øvrige forfatterskab i relief. Men trods hans brede litterære spændvidde er der en rød tråd i hans forfatterskab. Han fortæller også i et interview til Information, at samfundets udsatte, dem folk ikke bryder sig om, ofte bliver hovedpersonerne i hans værker. Gennemgående er også, at hans bøger bearbejder samfundets undertrykkelsesmekanismer og at de personlige historier sættes ind i en større kontekst [2].

Men stadig er Bent Haller svær at sætte i bås. Han er dermed en god repræsentant for det, man kalder ”enhedslitteraturen”, da hans bøger henvender sig til alle uanset alder og køn. Han er en forfatter for alle, der kan lide en god historie.

Beslægtede forfatterskaber

Bent Hallers forfatterskab kan ses som en del af en nyere modernistisk og kompleks børne- og ungdomslitteratur, som opstod omkring 1980'erne. En litteratur, der i særlig grad kan udvikle det unge publikums evne til at reflektere over tilværelsen, mener lektor Bodil Kampp, som har forsket børnelitteratur fra den periode [1]. Disse forfattere skriver ikke om barndommen som en idyllisk og romantisk periode, hvor historien altid har en god slutning. Tværtimod skal man ofte selv forestille sig, hvad der videre sker efter sidste side, og fortællingerne kredser uden at blinke om temaer som død og ensomhed.

Hos disse forfattere tager fortællingen udgangspunkt i virkelighedens dramaer og udfoldes dernæst med sære karakterer og fantasifulde rejser. Mest af alt er det ikke børnebøger, der er skrevet med et pædagogisk sigte, hvor børnene skånsomt belæres og tages i hånden gennem fortællingen. I stedet anerkender denne børnelitteratur sin læser som værende ligeså kritisk og kræsen som den voksne læser, når det kommer til, hvad den spændende historie skal rumme.

Eksempler på andre børnebogsforfattere fra den moderne og komplekse børnelitteratur er en forfatter som Kim Fupz Aakeson, hvis historier både udstiller de voksnes uduelighed og anerkender, hvor meget af den børnene faktisk forstår. Nogle paralleller kan også drages til Louis Jensens eventyrlige universer, selvom hans skrivestil er meget anderledes end Hallers. Men i fortællinger som ”Den frygtelige hånd” og ”Den strandede mand” mærker man, hvordan han, ligesom Haller, er i stand til at kombinere fantastiske universer med meget alvorlige og direkte tragiske hændelser i en medrivende fortælling.

En anden forfatter, der på samme måde som Bent Haller møder børnene i øjenhøjde i fortællingerne om en indimellem grum og uforståelig virkelighed, er Ole Dalgaard, der skriver under navnet Oscar K. I hans serie ”Forbudt for børn” tager Dalgaard fat på historier, der ligesom Bent Hallers rummer samfundets udsatte minoriteter og tager fat på de spørgsmål om livet, som voksne måske ofte desværre ”skåner” børnene for.

Den indre idé, man fornemmer i disse forfatterskabers værker, er, at børnene ikke kun tager del i verden gennem deres forældre, men også søger deres egne svar og allerede som små kan reflektere og undre sig over verdens uretfærdighed og tage stilling til den uden at bukke under.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Katamaranen

Bent Haller

Borgen, 1976.

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debut

Priser

Seneste udgivelse

Inspiration

Udvalgte bøger

Katamaranen

Kaskelotternes sang

Man smider da ikke børn i skraldespanden

Englens spor

Mig littel ponni

Mest for unge

Tossernes kærlighed

Brage Kongesøns saga

Genrer og tematikker

Beslægtede forfatterskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Mette og Marie-serien af Alice og Bent Haller

Andet

Om forfatterskabet

Artikler og bøger

Film

Andet

Søgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Læsningens magi

Jeg er en vulkan i udbrud