Camille Blomst

Emneord:

dansk litteratur

Hovedforfatter

Andreas Tonnesen
cand.mag., 2007

2000 debuterede forfatteren Camille Blomst med romanen “Hurra, hurra, hurra og så det lange”, der er en nådesløs udstilling af en fordrukken halvtredsårig levemand og petit journalist. De tårnhøje illusioner om egen overlegenhed og betydning, hovedpersonen har om sig selv, dissekeres i romanen i et veloplagt og satirisk sprog. Også den efterfølgende kærlighedsroman “De siger man kan elske uden at få børn” er kendetegnet ved et sprog fuld af rappe replikker og humor. Camille Blomst har med de to romaner gjort sig bemærket som en forfatter, der i et veloplagt og legende sprog skriver lettilgængelige og underholdende historier.

Baggrund

Camille Blomst, der er datter af reklamemanden, Christiania-medstifteren og journalisten Jakob Ludvigsen, er født og opvokset på Bornholm. Og ifølge forfatteren selv kommer hun ud af en familie, hvor man skal råbe højt og sige sin mening, hvis man vil blive hørt, også selvom den går på tværs af alle andres: “Jeg har altid råbt højt. Det er ikke altid så populært, men jeg er vokset op i en familie, hvor man ikke behøver at være populær.” (Pernille Jacobsen: “Litteraturens møgunge”. Interview i Jyllands-Posten, 2000-12-22).

Foto: Morten Holtum

Født
4. september 1972 i Gudhjem, Bornholm.
Uddannelse
Gymnasiestudent. Skuespillerkurser på Herning Højskoles dramalinje.
Debut
Hurra, hurra, hurra og så det lange, 2000.
Litteraturpriser
Ingen.
Seneste udgivelse
Mikael Ostenfeld Krog og Camille Blomst: En ny orden, Furesø Bibliotek, 2019. Digte.

”Når enden er god er alting godt. Det må være den rigtige begyndelse. Her i dag er jeg flyttet ind i et nyt kontorfællesskab, og herfra vil jeg hver dag skrive lidt om mig selv. Ideen fik jeg i går aftes på stamværtshuset, hvor jeg imponerede de omkringsiddende med alle de bøger jeg fik udgivet det forgangne år. En af de tilstedeværende spurgte mig helt alvorligt: Bliver det så i år, du kommer med bogen om din fantastiske hverdag? Jeg øjnede en formue, og svarede raskt tilbage at den skægt nok ville være at finde i handlen til efteråret.”

“Hurra, hurra, hurra og så det lange”, s. 5.

I sin gymnasietid arbejdede Camille Blomst som radiovært på et ungdomsprogram på Danmarks Radio på Bornholm, desuden drev hun en grillbar, der bar navnet “Mille og Freja’s pølsesnak“, sammen med lillesøsteren Freja, men den blev afhændet, da hun forlod fødeøen som student. Trods et løfte om aldrig mere at skulle gå i skole førte drømmen om et liv som skuespiller Camille Blomst til dramalinjen på Herning Højskole. Men trangen til at improvisere frit i stedet for at gengive andres allerede skrevne replikker fandt først sin egentlige udfoldelse i rollen som forfatter: “Man kan vel sige, at min trang til skuespil i stedet lander i forfatterskabet, hvor jeg selv kan spille alle rollerne og ikke mindst selv finde på dem.” (Pernille Jacobsen: “Litteraturens møgunge”. Interview i Jyllands-Posten, 2000-12-22). Under udarbejdelsen af sin debutroman arbejdede Camille Blomst i perioder som tjener på blandt andet Kaffesalonen på Nørrebro, Sushirestauranten Sticks’N’Sushi, og for kokken Claus Meyer. Disse jobs kan man se i genspejlet i Blomsts anden roman, hvor hovedpersonen netop arbejder som tjener, og hvor det kulinariske spiller en ikke ubetydelig rolle.

Udvalgte bøger

Perspektivering / Litterære åndsfæller

Selvom de to romaner, Camille Blomst har udgivet, har to vidt forskellige hovedpersoner og kredser om markant forskellige emner, så er de fælles om at dyrke det talte sprog, som det tales af hverdagens mennesker. Forfatteren har bevidst søgt en let tilgængelig, underholdende og ikke “skønlitterær” stil. Begge bøger, såvel som novellen, bærer præg af et veloplagt og ligefremt sprog, hvor det satiriske, de rappe replikker og den sammensatte komposition med en stor nærhed overfor fortællingernes figurer træder i forgrunden frem for en mere traditionel slavisk og distanceret fortællerstil. Om debutromanen fortæller Camille Blomst således: “Det er ikke litteratur i den forstand, jeg har lavet, det er bare underholdning, alternativ til TV en søndag eftermiddag. Men flere steder i pressen bliver den jo bedømt som litteratur, og det vil jeg da ikke sætte mig op imod. Men jeg har med vilje skrevet noget meget let tilgængeligt for på den måde at være med til at lære folk at læse bøger.” (Niels Lillelund: “Opgør: en halvtredsårsdag for meget”. Interview i Jyllands-Posten, 2000-11-11).

Camille Blomst nævner selv Dan Turèll som et litterært forbillede, og trods markante forskelle evner Camille Blomst at lege med sprogets toner på en rap og provokerende måde, der kan minde om Turèll. Der er desuden klare paralleller mellem Blomsts debutroman og en roman som Sven Holms satiriske “Syg og Munter” fra 1972, der med rå humor giver stemme til en af samfundets randeksistenser, nemlig invalidepensionisten Arntsen.