Christina Hesselholdt (børn og unge)

Emneord:

børnelitteratur

Hovedforfatter

Charlotte Hitzner
cand.theol., 2011

Christina Hesselholdt skildrer i de fleste af sine børnebøger handlekraftige piger, der ikke stikker op for bollemælk. Power piger, der udfordrer de voksnes tåbeligheder, hvad enten det handler om at dræbe uskyldige snegle eller soltørre kælesøheste. Resultatet er historier båret af et sprudlende, legende sprog, fantastiske elementer og ikke mindst en befriende humoristisk og snusfornuftig tilgang til verden.

Baggrund

Christina Hesselholdt blev født i København i 1962 og voksede op i Jægersborg nord for København. I 1981 blev hun student fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Som 20-årig drømte hun om at blive forfatter, og drømmen holdt hun fast i, selvom det at skrive faldt hende svært. ”Det gik så langsomt, at det nærmest var en vittighed. Jeg måtte trække ordene ud af mig selv. Jeg skrev måske tyve sider om året.” [2].

”Jeg laver håndlavet fyrværkeri med hænderne. En af mine kollegaer mangler begge hænder. Han bruger fødderne. Han laver især raketter. (Det er det letteste). Uden på raketpakken står ’fodlavet fyrværkeri fra beskyttet specialværksted’.”

”Hr. Andrés vanvidsnat”, s. 38.

I stedet begyndte hun at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og blev i 1988, midt i sin uddannelse, optaget på Forfatterskolen. Om hvorfor hun søgte ind på Forfatterskolen siger Hesselholdt selv: ”Jeg ville forfærdelig gerne diskutere det, jeg lavede, og jeg ville have et miljø. Jeg følte mig meget alene, meget langsom og meget gået i stå. På Forfatterskolen fik jeg nogle gode spark fremad. Det var nærmest berusende.” [2].

I 1991, et år efter hun var blevet færdig på Forfatterskolen, debuterede hun med romanen ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet”. To år senere, i 1993, færdiggjorde hun sine studier på Københavns Universitet og kunne således både kalde sig forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab.

Foto: Robin Skjoldborg

Født
19. december 1962, København.
Uddannelse
Cand. phil. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet (1993) og uddannet fra Forfatterskolen (1990).
Debut
For voksne: Køkkenet, gravkammeret & landskabet. Rosinante, 1991. For børn: Prinsessen på sandslottet. Høst&Søn, 1998.
Litteraturpriser
Beatrice-prisen, 2007. Kritikerprisen, 2010.
Seneste udgivelse
Sniffer. Høst&Søn, 2011.
Inspiration
Virginia Woolf og Sylvia Plath.

I 1997 blev Christina Hesselholdt opfordret til at skrive en børnebog om en prinsesse. Resultatet blev billedbogen ”Prinsessen på sandslottet”, der udkom i 1998. I sit arbejde med bogen oplevede Hesselholdt, at hun, i modsætning til hvad hun var vant til fra sit voksenforfatterskab, fandt det anderledes let at skrive for børn: ”Børnebøgerne er for sjov. Ikke fordi jeg ikke synes, børnelitteratur er meget vigtig, men fordi de kommer meget nemmere til mig.” [1]. Siden er det blevet til yderligere 13 titler for børn, langt de fleste billedbøger.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed har Hesselholdt været medredaktør på litteraturtidsskrifterne Banana Split og Den Blå Port, samt undervist på Forfatterskolen.

Christina Hesselholdt er bosiddende på Østerbro med sin samlever, forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen, Hans Otto Jørgensen.

Fra et tidligere ægteskab med kunstneren, forfatteren og skuespilleren Claus Beck-Nielsen har hun en datter.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Det gennemgående tema i Christina Hesselholdts forfatterskab for børn er forholdet mellem børn og voksne og ikke mindst den afgrund, der skiller de to ad. De voksne er ofte skildret som onde og i bedste fald uforstående over for børnenes ønsker, meninger og erfaringer. Børnene bringes derfor i en situation, hvor de må handle for f.eks. at redde søheste eller snegle fra grumme skæbner.

Heldigvis er børnene i Hesselholdts bøger meget handlekraftige, og de er ikke blege for at bide skeer med voksne, der er meget større end dem selv. Netop størrelsesforholdet karikeres ofte for at understrege uligheden mellem de to parter. Dette er f.eks. tilfældet i ”Prinsessen på sandslottet”, hvor prinsessen er lillebitte i forhold til drengens forældre og i ”Onde onkel snegleæder”, hvor den sneglesultne onkel er flommefed.

Børnene tøver heller ikke med at fremhæve egne fortræffeligheder og godte sig over, hvor gode de egentlig er. Dette gælder f.eks. pigen Laura i ”Onde onkel snegleæder” der ”...prøver at komme i tanke om noget, hun ikke skulle være god til, men der er faktisk ikke noget.” (”Onde onkel snegleæder”, s. 28).

Udover forholdet mellem børn og voksne spiller dyr også en central rolle i Hesselholdts bøger. De kan være skildret overvejende realistisk, som det er tilfældet i ”Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort”, men også fantastisk som det er tilfældet i ”Prinsessen på sandslottet”, hvor søhestene slapper af på luftmadrasser.

Inspirationen til historierne om dyrene finder Hesselholdt ofte i sit eget liv, og i et enkelt tilfælde kom den endog dumpende ned fra himlen: “For eksempel tager min bog 'Den grådige skarv' udgangspunkt i en virkelig hændelse: En dag faldt en skarv ned uden for vores dør på Østerbro og kastede en mægtig ål op. Den havde slugt en ål, som var så tung, at den ikke kunne holde sig i luften med den i maven. Skarven kom til skade og blev bardus ved faldet, den rejste sig og tumlede ind på et værtshus ved siden af, hvor døren stod åben. Det føltes som en fantastisk foræring, at noget så ejendommeligt kunne finde sted uden for min hoveddør!” [3].

Fælles for dyrene er, at Christina Hesselholdt ikke kan dy sig for at give dem en stemme. Således beskrives Langøres forelskelse i kosten fra Langøres synspunkt og i ”Hr. Andrés vanvidsnat” ytrer hunden Bearnaise sig mod slutningen i et kluntet udført og noget selvrosende brev.

Endelig er der de fantastiske elementer, der løber som en rød tråd gennem de fleste af Christina Hesselholdts historier. De kan optræde i større eller mindre grad og være begrænset til en kommunikation mellem menneske og dyr som f.eks. i ”Onde onkel snegleæder” eller være mere dominerende som i f.eks. ”Hjørnet der gik sin vej” (2000), hvor et hjørne forlader sin plads i et hus og først vender hjem ved løftet om rengøring.

Sprogligt benytter Hesselholdt sig af selvopfundne ord, der formår at skabe umiddelbare billeder i hovedet på læseren. De kan betegne en følelse, en situation eller en ting/person, f.eks. sommerhusforældre og sandslot-morgen. Læseren bliver gennem sproget udfordret i mødet med de ofte humoristiske, men stadig meningsgivende nye ord. Med blandt andet dette sproglige virkemiddel formår Hesselholdt at gøre selv en ordknap billedbog til en kompleks og udfordrende læseoplevelse.

Beslægtede forfatterskaber

Da Christina Hesselholdt var barn, læste hun blandt andet ”Lånerne” af Mary Norton. Historien handler om et lilleputfolk, der ønsker at leve i fred og fordragelighed, men må se sig jagtet af onde mennesker, der ønsker at tjene en hurtig skilling. Muligvis er det hos lånerne, at Hesselholdts forkærlighed for små mennesker skal findes. Det er i alt fald vanskeligt at komme uden om, at der adskillige steder i Christina Hesselholdts forfatterskab optræder små mennesker, og at hun ofte skildrer problemfyldte forhold mellem stor og lille, tydeligst i bøgerne om Prinsessen.

Hr. André deler mange fællestræk med Hr. Lykke fra bogen ”Hr. Lykke – Kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning” (2004) af Hanne Kvist. Begge de herrer lider af et generelt sortsyn og begge finder selskab og opmuntring hos dyr. Hr. Lykke hos grisen Perle og hr. André hos hunden Bearnaise. De står i stampe og gør ikke meget væsen af sig, og kun fordi udefrakommende hændelser påvirker deres stillestående verdener, sker der langt om længe en forandring med dem til det bedre.

Endelig er der pigerne, som hos Hesselholdt har ben i næsen og er yderst selvhjulpne og handlekraftige. De deler karaktertræk med Astrid Lindgrens piger, Pippi og Ronja, der lige som f.eks. prinsessen i ”Prinsessen på sandslottet” er vant til at klare sig uden forældre og ofte handler, før de tænker. Både prinsessen, Ronja og Pippi er impulsstyrede og besidder en barnlig egoisme, der både er charmerende og konfliktskabende, fordi verden forventes at indrette sig efter dem og ikke omvendt.