Dina Gellert

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2024

Hovedforfatter

Carsten Berthelsen
forfatter og formand for Kulturministeriets Illustratorprisudvalg, 2001

Dansk illustrator. Dina Gellert er autodidakt, dvs. at hun ikke har nogen uddannelse som tegner. Men det har ikke forhindret hende i at leve som professionel siden engang i begyndelsen af 1990’erne. Hun ka’ tegne og male som få andre illustratorer og især med farvekridt, som hun lægger på med kyndig hånd. Mest vellykket i den herlige rimede billedbog Chokoladeeskapade (1998). Bogen er morsom på grund af Kirsten Hammanns rim, men sandelig også på grund af tegningerne, der er forunderlige i deres naive verdensbillede.

Baggrund

Dina Gellert er autodidakt, dvs. at hun ikke har nogen uddannelse som tegner. Men det har ikke forhindret hende i at leve som professionel siden engang i begyndelsen af 1990’erne. Hun ka’ nemlig tegne og male som få andre illustratorer - og især med farvekridt, som hun lægger på med kyndig hånd. Mest vellykket i den herlige rimede billedbog Chokoladeeskapade (1998). Bogen er morsom på grund af Kirsten Hammanns rim, men sandelig også på grund af tegningerne, der er forunderlige i deres naive verdensbillede.

Dina Gellert (f. 1961) voksede op i Haderslev i en familie, som tegnede. Far og mor levede som tandlæger, men de elskede farver på papir. Så Dina Gellert og to andre søstre blev smittede og er i dag i (tegne-)branchen.

"Da jeg var mindre, var jeg lykkelig over at få lov til at sidde og lave ting på værelset. Når du tegner, kan du være den person du tegner, fortæller Dina Gellert, der allerede dengang - med egne ord - kunne få gåsehud over en rigtig lækker farvesammensætning." (I en verden af guder og grise , interview med Dina Gellert ved Signe Eriksen i Frederiksborg Amt Avis, den 28. juli 2001).

Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Født
1961 og opvokset i Haderslev.
Uddannelse
Autodidakt tegner.
Debut
Den dag Leopold blev ond. Forum, 1994. Billedbog.
Litteraturpriser
Orla-prisen, 2009.
Seneste udgivelse
Den dag Leopold blev trist. Bolden, 2024.

I virkeligheden ville Dina Gellert gerne have været teatermaler og satte kursen mod Folketeaterets malersal i København. Men arbejdstiden var for streng, så Dina Gellert vendte på en tallerken og satsede på tegnefilmen.

Den gode tegner blev hurtigt antaget på Valhalla. Det var et projekt, der gik ud på at omsætte Peter Madsens (f. 1958) flotte tegne serie til tegnefilm. Filmen havde premiere i 1986, og til den havde Dina Gellert lavet de såkaldte ’in-betweens’, dvs. mellemtegninger, som man (desværre) knap kan se, når figurerne bevæger sig.

Da firmaet gik konkurs - og efter en tid som reklametegner på Nordisk Film, drog Dina Gellert til Paris for at lære mere om animation i Disney-studierne. Det var sjovt at lære tegnere fra hele verden at kende, men disciplinen var hård:

"Jeg betragter tiden med tegnefilm som en god tid i militæret, hvor jeg har lært hurtighed, arbejdsdisciplin og at kunne give en figur udtryk og bevæge den." (I en verden af guder og grise, interview med Dina Gellert ved Signe Eriksen i Frederiksborg Amt Avis, den 28. juli 2001).

Den onde gris

Efter fem år drog Dina Gellert igen hjem til Danmark - til Frederiksberg i Københavnsområdet - og hjem til de første opgaver som illustrator. Debutten var en ferm og begavet billedbog med tekst af Susanne Bösche Sengetid for Martin (1994).

Samme år dukkede der et helt ’hjemmelavet’ produkt op på markedet med titlen Den dag Leopold blev ond . Historien handler om en lille flink gris, der en dag vågner op og opdager, at han er rasende ond på tilværelsen. Han driller sin mor med at kaste mælk på dugen. Og bag det troskyldige blik dukker den onde grisemaske op - uha, Leopold er spaltet i to grise!

Og Leopold driller alt og alle, og kalder den rare Fru Sylte ’Fede so!’, mens han tramper i cykelpedalerne. Han ødelægger kyllingernes sandslot og lægger en tegnestift på lærer Schweins katederstol.

Alle i byen snakkede om, hvor ond Leopold var blevet. Fru Snacksen besluttede at sladre til Leopolds mor om alle de svinestreger, Leopold havde lavet.

Og så ryger Leopold på hovedet i seng.

Men i drømme kommer han i tanke om, hvad det var, som havde gjort ham så ond i sulet . De andre grisedrenge havde nemlig moppet ham, da han ikke kunne finde ud af et regnestykke på tavlen, og bagefter gav de ham buksevand i frikvarteret. Så der ka’ man se, at modgang (og/eller frustrationer) avler aggressioner. Nu vågner Leopold grædende op og må trøstes af mor, der iler til med pandekager, som han meget betuttet sætter til livs. Og efter en lang snak er Leopold kureret, går ud i den store verden og beder alle de forulempede om godt vejr. Og Leopold får tilgivelse - også af Fru Sylte, som blev kaldt en fed so. Dog har hans ord gjort så stort et indtryk på hende, at hun har købt gulerødder til aftensmad og en dåse slankepulver.

Den dag Leopold blev ond er en overbevisende debut med nogle medrivende, enkle og meget morsomme kridttegninger. Bogen er blevet en succes også internationalt - og er udsendt på svensk, flamsk og russisk.

Ligeså vellykket er den anden bog i serien Den dag Leopold blev forelsket om en charterrejse(?) Leopold foretager sig med sin mor til Svinebugten. Her ser han på det fine hotel ’Gryntinental’ sit livs kærlighed, Grisnelda. Nu vil han imponere hende med et udspring i den store svømmepøl (NB: her er ordet ’pøl’ dækkende!). Men udspringet skal desværre foretages fra timetervippen, men i mudderpølen taber han sine badebukser og er til grin for hele det fornemme hotel. Nu kan Leopold krybe i et musehul.

Men Leopolds mor vil have ham med til grisefest, og han bøjer sig. Ved festen er Grisnelda til stede, og han ser til sin bestyrtelse, at grisepigen er på vej over mod hans bord. Men hun kommer ikke for at håne ham, hun vil blot danse med verdens sjoveste gris:

Leopold føler sig svineheldig. Og den ferie glemmer Leopold aldrig

Bogen er ikke alene dygtigt illustreret, den er også fyldt til randen med virkelig(!) gode sprogvitser. Dina Gellert bebuder, at der i 2001 udkommer en tredje bog i serien med titlen Den dag Leopold blev bange . Så man kan glæde sig!

"Der kommer virkelig nogle perler ud af munden på børn. De siger nogle hamrende morsomme ting," griner Dina Gellert.

Hun har ikke selv nogle børn, men har ingen problemer med at leve sig ind i ungernes univers. "- Jamen, når jeg laver bøgerne, bruger jeg barnet i mig selv. Jeg er faktisk ret barnlig, og jeg tror ikke, at jeg har sluppet de ting, som børn morer sig over () - Man skriver jo ikke til børnene derude, men til barnet i sig selv." ( I en verden af guder og grise , interview med Dina Gellert ved Signe Eriksen i Frederiksborg Amt Avis, den 28. juli 2001)

Rim og remser for de små

Dina Gellerts bøger med remser og rim er meget vellykkede, bl.a. fordi er holdt i en lidt gammeldags streg, som minder de voksne læsere om fordums tider og morer børnene, for de er helt ude af trit med tid og sted. Vellykket er især Nede i Fru Hansens kælder (1997) med naive og glade tegninger, som kunne have været frembragt i 1950’erne.

Dina Gellerts berømmelse i Danmark skyldes nok mest de indforståede og flinke pegebøger om Bamse og Kylling - Bamses Godnatbog og Skal vi spise kage? med tekster henholdsvis af Katrine Hauch-Fausbøll og Elin Bing (1998). Bøgerne kom i sent i Bamses ’karriere’ (tv-serien blev påbegyndt i 1983), men de er blevet succeser. Dina Gellerts tegninger er naive og sjove, og selv om opgaven har været ’meget’ bunden, kan man sagtens se, at Dina Gellert står bag. Figurerne er ramt på kornet efter serien, hvorimod dyr og planter i landskabet har Dina Gellerts umiskendelige fingeraftryk.

Chokoladeballade

I 1998 udkom Kirsten Hammann og Dina Gellerts illustrerede rimbog Chokoladeeskapade . Bogen handler om en flink lille kone, der i det øjeblik hun brækker en plade chokolade over, pludselig forsvinder ind i et slaraffenland(?) af chokolade. Bygninger, gader, redskaber - alt består af bidefast chokolade. Den lille kone iført en flæset sommerkjole fra 1950’erne, bliver inviteret indenfor hos en familie, der lever et sandt chokoladeliv. Alt ånder idyl, men kun tilsyneladende - for også i Chokoladeland er der konflikter:

Konen i huset lavede ustandseligt mad af havens frugter. Hun råbte og skreg og ville ha’ flere af mandens kakaoprodukter. Men manden var træt og sagde, hun var en chokoladehystade. Han sad foran fjernsynet og ville ha’ fred til at se den store chokoladeolympiade.

Efterspørgslen var stor og sådan var det også ude i samfundet. Med al den chokolade skulle man ellers tro behovet var forsvundet. F.eks. var der nogle bøller, der stiftede en chokoladebrigade, Men politiet tændte et bål og smeltede deres chokoladebarrikade.

Nej, selv i paradis er der ’chokoladeballade’, så konen må til sidst ’chokoladevade’ hjem:

Ak, ja, sådan gik det, da jeg endelig blev fundet af lykken: Den smeltede i min hånd og leverede mig tilbage i mit køkken.

Billedbogen er en født klassiker og fortjener stor udbredelse. Tegninger supplerer og udbygger teksten som et festfyrværkeri af opfindsomhed, og der er mængder af sjove detaljer i hvert opslag. De to kunstnere har haft et udsøgt samarbejde, som forhåbentlig fortsætter med andre ord- og billedbøger i fremtiden.

Den underfulde rejse

Dina Gellerts mest fornemme arbejde er illustrationerne til Vibeke Stybes genfortælling af Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse (2000). Det har åbenbart været populært i disse tider af omskabe Holbergs forunderlige bog (1741) til billedbøger. I de seneste år har tegneren Dorte Karrebæk og forfatteren Kåre Bluitgen givet os en pragtfuld version af den fantastiske fortælling om de underjordiske riger, som er befolkede af sære træer og dyr, der lever i samfund, som til forveksling ligner de menneskelige.

Men Vibeke Stybe og Dina Gellerts udgave kan nok hævde sig. Teksten er forkortet kongenialt, og tegningerne er raffinerede og viser helt nye sider af Dina Gellerts talent. Der er arbejdet med dybe perspektiver, raffinerede vinkler og smukke farvevirkninger. Eminent er illustrationen til besøget på De Mezendoriske Øer, hvor alle dyr kan opnå statsborgerskab. Under en banket bliver Niels Klim kurtiseret af en spraglet so, der uhæmmet byder sig til. Tegningen viser banketten, hvor soen indlader sig over for helten. I baggrunden har en elefant (med elefantorden) en palaver med en fordrukken, rødøjet bjørn, mens en venlig hest i forgrunden byder en koket hunhund et æble. Det er meget talentfuld gjort med stil og sans for fortællingens mange dimensioner.

Dina Gellert kan male med hele paletten - de sjove, hurtige oprids til Leopold-bøgerne, de bløde farvekridttegninger til Chokoladeskapade og raffinerede akvareller til Niels Klim.

Dina Gellert har fremtiden i sin hule pen.