Enheduana

Emneord:

Hovedforfatter

Felix Rothstein
cand.mag., april 2021

For 4300 år siden skrev verdenshistoriens første identificerede forfatter sine hymner til de sumeriske guder og gudinder. Enheduana var ypperstepræstinde i oldtidsbyen Ur i Mesopotamien, hvor hun fra sit tempel både herskede over det åndelige og det politiske liv. Hendes hovedværk ”Dronning over verdens magter” besynger og påkalder særligt gudinden Inana, i håbet om hjælp til at bekæmpe de oprørere, der har fordrevet Enheduana fra Ur. Digtet er fuld af guddommelig vrede, kraftfuld kunst og et sprog, der både klinger klart og rummer en mystisk dybde.

Baggrund

I oldtidens Mesopotamien, i et område, der strækker sig over nutidens Syrien og Irak, mellem floderne Eufrat og Tigris, blomstrede den sumeriske civilisation. Her opstod det første skriftsprog for mere end 5000 år siden, og for omkring 4300 år siden levede og skrev også her den første navngivne forfatter, man overhovedet kender til i litteraturhistorien.

”Dronning over verdens
magter, du, der stråler
som dagslys! Standhaftige
kvinde, svøbt i angstskær,
elsket af himmel og jord.
Du, himmelgudens
hengivne, der holder”

”Dronning over verdens magter”, s. 15-17.

Hendes navn var Enheduana. Allerede 500 år tidligere blev der skrevet litterære tekster, men de var komplet anonyme, og man ved derfor ikke, hvem der har skrevet dem. Med Enheduanas hymner blev der for første gang sat navn på en forfatter og dermed en specifik stemme, der taler til læseren: ”Ideen om et menneske bag teksten bliver født med Enheduana,” forklarer digtenes danske oversætter Sophus Helle (Michelle From Hoxer: Jeg blev helt grebet af hende! Vidste du, at verdens første forfatter er en 4000 år gammel prinsesse? Danmarks Radio, 2021-02-18).

Illustration af ypperstepræstinde med bue og pil

Illustration: Johanne Helga Heiberg / Forlaget Uro

Født
ca. 2300 f.v.t, i Ur, Mesopotamien (nu Irak).
Død
ca. 2300 f.v.t, i Ur, Mesopotamien (nu Irak).
Uddannelse
Ypperstepræstinde for måneguden Nanna.
Debut
Nin-me-šara, ca. 2300 f.v.t. Digt.
Seneste udgivelse
Dronning over verdens magter. Forlaget Uro, 2020. (Nin-me-šara, ca. 2300 f.v.t.). Oversætter: Sophus Helle.
Inspiration
Den sumeriske gudinde Inana.

Det er ikke meget, vi ved om Enheduana som historisk person. Hendes navn betyder slet og ret ”Ypperstepræstinden, der er himlens pryd”, og som datter af Kong Sargon den Store af Akkad og Dronning Tashlultum blev hun indsat som ypperstepræstinde for måneguden Nanna i den vigtige by Ur i kongerigets sydlige del. Hun var den første kvinde, der bestred det ærefulde og indflydelsesrige hverv, og fra sit tempel herskede hun både over det åndelige og det politiske liv i byen.

I sin samtid var Enheduana en overordentlig vigtig figur, og at det overhovedet er muligt at læse hendes ord i dag vidner om den berømmelse og status, hun havde. F.eks. blev hendes tekster i flere hundrede år brugt i de oldbabylonske skoler til undervisning i det uddøde sumeriske sprog på samme måde, ligesom der i Europa stadig undervises i latin i skoler og på universiteter.

Man kender til mere end 40 hymner til de sumeriske byers templer og guder skrevet af Enheduana. Men fordi der findes så mange lertavlekopier af hendes tekster, er det sandsynligt, at forskere i fremtiden vil finde nye og ukendte tekster af verdens første forfatter.

Udvalgte bøger

Dronning over verdens magter
Som ypperstepræstinde i Ur var Enheduana den øverste ansvarlige for templet, dets mange ansatte og store rigdomme og altså en af sin tids mest magtfulde personer. Digtet ”Nin me šara” fra ca. 2300 ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Enheduanas hymner og tekster er først og fremmest religiøse eller åndelige tekster, som hun skrev i sin egenskab af ypperstepræstinde.

Udover hovedværket ”Dronning over verdens magter” skrev hun en række såkaldte tempelhymner, som hyldede de sumeriske guddomme. Hendes tekster er nedskrevet og bevaret for eftertiden på de lertavler, som var udbredt som medie for den tidligste skriftkultur og skriftsteknologi i oldtidens Mesopotamien. Teksterne er vidnesbyrd om datidens samfunds- og åndsliv og har udover en enorm litterær værdi en stor arkæologisk betydning.

Men selvom – eller måske netop fordi – teksterne har mytologisk eller religiøs karakter er det bemærkelsesværdigt, at Enheduana i så høj grad er til stede i sin egen digtning. Som den første kendte navngivne forfatter skildrer hendes tekster begivenheder fra hendes levetid set fra hendes egen synsvinkel – og ikke mindst forholder hun sig til sin rolle som forfatter: ”Teksten bliver løsningen på hendes problem: Vi står ikke alene med verdens første forfatterbillede, men også med verdens første spil med forfatterbilledet,” siger oversætteren Sophus Helle i et interview i Politiken [1]. Sat på spidsen kan man i Enheduanas digtning se de første litterære kim til den autofiktive bølge, der har præget litteraturen – særligt i Skandinavien – siden 2010'erne.

Et andet stærkt træk i Enheduanas tekster er en art tidlig feminisme, bl.a. i kraft af udvekslingen mellem det kvindelige digter-jeg og den gudinde, som hun kalder ”den mægtige kvinde, den største i rådssalen” (s. 49). Samtidig benytter Enheduana en eksplicit kvindelig metafor om sin forfatterrolle, når hun skriver ”Nu har jeg født dig en sang.” (s. 47). Særligt i nyere læsninger af Enheduanas digte er det feministiske blevet betonet og fremhævet for sine bud på kønsroller, der kan bruges til at udfordre de forståelser af både køn og kvindelighed, der har hersket i mere end 2000 år.

Beslægtede forfatterskaber

Enheduanas digte har ikke endnu opnået samme indflydelse på verdenslitteraturen, som andre af oldtidens – ofte græske – klassikere har. Ikke desto mindre foregriber et digt som ”Dronning over verdens magter” flere temaer, som nogle af de største klassiske værker også cirkler om.

Et andet af litteraturhistoriens tidligste værker stammer fra samme område som Enheduana og berører samme mytologiske gudeverden: Det episke digt ”Gilgamesh” fortæller om den smukke og stærke Kong Gilgamesh og hans kamp med og forelskelse i vennen Enkidu. Eposset blev skrevet for ca. 4000 år siden og er sammen med ”Dronning over verdens magter” helt centrale i den blomstrende kultur, der trivedes i det, der i dag er det sydlige Irak – og som kom til at danne klangbund for store dele af den babylonske kultur, der fulgte efter.

I den oldgræske litteratur kan man sammenligne Enheduana med en af det gamle Grækenlands berømteste digtere, Sapfo (ca. 630-570 f.v.t), hvis digtfragmenter i 2020 er udkommet i to danske nyoversættelser, ”Roser fra Piería” (Oversætter: Rasmus Sevelsted) og ”Jeg er grønnere end græs” (Oversættere: Mille Søndergaard, Lene Carlskov og Signe Andersen). Sapfo levede og skrev sine smukke, både håndgribelige og gådefulde, kærlighedsdigte, der ofte var henvendt til andre kvinder, på øen Lesbos, og ligesom Enheduana fremhæves hun ofte som litterær nyskaber såvel som en tidlig feministisk inspirationskilde for mange nutidige digtere, kunstnere og tænkere.

I 411 f.v.t. skrev den græske dramatiker Aristofanes sin komedie ”Lysistrate”, der også kaldes ”Kvindernes oprør”, om en gruppe kvinder, der besætter det store tempel Akropolis i Athen for at standse den Peloponnesiske Krig, som mændene har kastet sig ud i. Selvom værket er delvist satirisk (kvinderne forsøger f.eks. at løse konflikten ved at nægte mændene sex), tematiserer det skiftende kønsroller og kvinders position i samfundet.

Nogenlunde samtidig skrev Euripides sin tragedie ”Medea” (431 f.v.t.), hvor titelfigurens vrede står centralt i stykket, og hvor hun taler med stor kraft mod kvindeundertrykkelse og det svigt hun oplever fra sin elskede, helten Jason. Medea-skikkelsen er i eftertiden blevet et symbol på kvindelig styrke og retfærdig harme.