*Seneste udgivelse

Eva Ibbotson

Emneord:

Hovedforfatter

Sonja Larsen
stud. cand. comm., 2007

Eva Ibbotsons børnebøger tager læseren med ind i en verden af mystiske og magiske fænomener. I “Den skjulte ø” møder man spøgelser, der bor på en nedlagt perron i London og vogter over den hemmelige dør, Gumpen, der fører til en skjult ø, og i “Heksejagten” møder man troldmænd, der bor på store mørke slotte og gode som mindre gode hekse. Men man kan også møde mere almindelige væsner – som den lille forældreløse pige Annika i “Stjernen fra Kazan”. Annika vokser op hos de to kokkepiger Ellie og Sigrid i 1800 tallets Wien og lever en sorgløs tilværelse, indtil der en dag står en fremmed dame uden for hendes dør og siger, hun er hendes mor. Uanset om fortællingen foregår på en skjult ø eller i det gamle Wien, tages læseren med ind i en historie, hvor forfatterens sans for detaljer skaber et univers, man ikke kan undgå at blive en del af. Historiernes karakterer har personlighed, man føler med dem eller i mod dem, men vigtigst af alt, de er troværdige.

Baggrund

Eva Ibbotson (født Maria Charlotte Michelle Wiesner) kom til verden i den østrigske by Wien den 21. januar 1925. Hendes mor var dramatiker, og hendes far var forsker og pioner indenfor behandling af barnløshed. Da Eva var tre år gammel, blev hendes forældre skilt, og i de følgende år boede hun skiftevis hos sin mor og sin far. I 1933 fik hendes far arbejde på universitetet i Edinburgh, og Eva flyttede med ham. Senere bosatte de sig i London. Det var et godt tidspunkt at flytte på, for kort tid efter indtog Hitler og nazisterne Østrig, og Eva og hendes far ville været tvunget til at flytte under alle omstændigheder, da Evas far var halvt jøde. Eva fortæller: “Vi var den slags jøder som Hitler havde opfundet, den slags jøder der aldrig havde sat sine fødder i en synagoge.” (Dina Rabinovitch, interview for The Guardian, 2004-08-25).

”Jeg er ikke bange, sagde Maia. Det var hun heller ikke. Hun havde været bange for tvillingernes ondskab og for at være lukket inde i Carters bungalow. Men hun var ikke bange for at rejse gennem ukendt land med en dreng, der ikke var meget ældre end hende selv. Hun tænkte, at hun måske ikke mere ville være bange for noget, hvis bare hun var sammen med Finn.”

“Rejsen til Amazonas”, s. 210.

Foto: POLFOTO

Født
21. januar 1925 i Wien, Østrig.
Død
20. oktober 2010 i Newcastle, England.
Uddannelse
Fysiologistudier ved London University, afsluttet i 1945, forskning ved Cambridge University, 1946-1947, pædagogikum fra University of Durham, 1965.
Debut
The Great Ghost Rescue, 1975 (Rick redder spøgelserne, 1976).
Litteraturpriser
Carnegie Medal shortlist, 1979. British Library Association, 1979. Best Romantic Novel of the Year Published in England, 1983. Romantic Novelist Association, 1983. Smarties Prize Shortlist, 1998. Best Books designation Shool Library Journal, 1998. Guardian Children’s Fiction Award runner-up, 2001. Nestlé Smarties Prize shortlist, 2001. Guld, 2001. Whitbread Children’s Book of the Year award shortlist, 2001.
Seneste udgivelse
Sære skabninger på slottet. Sesam, 2006. (The beasts of Clawstone Castle, 2005). Oversat af Susanne Vebel.

Eva var kun otte år, da hun kom til England, og hun talte kun tysk. Hun kom på en progressiv engelsk kostskole, hvor hun hurtig tog sproget og den engelske kultur til sig. Senere studerede hun fysiologi på London University. Hun afsluttede sit studie i 1945, og i de to følgende år arbejdede hun som forsker på University of Cambridge. Hun brød sig dog ikke meget om det, specielt ikke de forsøg hun måtte udføre på levende dyr, så da hendes gode ven og studiekammerat Alan Ibbotson foreslog hende at lade forskning være forskning og gifte sig med ham, slog hun til. Sammen flyttede de til Newcastle i det nordlige England, og Eva, der var glad for at hendes mand ville forsørge hende, påtog sig gladeligt rollen som husmor. De fik fire børn, og Eva begyndte at skrive. Hendes første udgivelser var korte historier til dagblade og aviser, og de gav ikke den store indkomst. Indimellem skriveriet tog Eva et pædagogikum og underviste på skoler og universiteter.

Da Eva var omkring 40 år, og hendes yngste søn var startet i skole, begyndte hun at skrive længere historier. Hendes første bog “Rick redder spøgelserne” udkom i 1975 og blev begyndelsen på et langt forfatterskab, hvor læseren inviteres ind i en ofte magisk verden befolket af spøgelser, troldmænd, hekse og mange andre sære skabninger. Indimellem er det også blevet til et par bøger for voksne, men det er dog bøgerne til børn og unge, der fylder mest på hylderne. Eva Ibbotson mistede sin mand efter 49 års ægteskab, og som en hyldest til ham og hans kærlighed til naturen skrev hun “Rejsen til Amazonas”, der blandt andet indeholder rige naturbeskrivelser. Eva Ibbotsson er i dag over firs og skriver stadig – med blyant og på papir, som hun altid har gjort det.

Udvalgte bøger

Den røde tråd i forfatterskabet

Oftest møder vi et barn, der på den ene eller anden måde har mistet sine forældre og således vokser op hos en plejefamilie, på kostskole eller lignende. Fælles for børnene er, at de er gode og uselviske mennesker, for hvem det vigtigste er, hvad folk gør, og ikke hvor mange penge, titler eller materielle goder de for eksempel har. Hovedpersonerne kæmper alle for den gode sag og søger deres identitet gennem de handlinger, de udfører og de mennesker, de møder, og på den måde bliver de klogere på sig selv. Det er ikke uproblematisk, men historierne ender altid lykkeligt. Det fornægter sig således ikke, at en af Ibbotsons yndlingsforfattere er Frances Hodgson Burnett. I Burnetts “Lille Lord Fauntleroy” møder man for eksempel Cedrik, som bor med sin mor i Amerika, men som bliver hentet til England af sin bedstefar, der er en ægte lord. Bedstefaren er en skuffet gammel mand, men den kære Cedric charmer ham og gør den gamle til en rar grinebidder. En anden arving dukker op, men det bliver efterhånden afsløret, at han er en værre svindler, og retfærdigheden og godheden sejrer til sidst. Lugter det måske ikke af Ibbotsons fortællinger som “Rejsen til Amazonas” og “Stjernen fra Kazan”?

Ibbotsons historier berører ofte samfundsrelevante emner og giver en implicit kritik af, hvordan vi behandler blandt andet naturen, fremmede, ældre og ikke mindst hinanden. Bøgerne er oplysende i forhold til deres kontekst. For eksempel får læseren i “Rejsen til Amazonas” indblik i den brasilianske jungles dyre- og planteliv, og i “Stjernen fra Kazan” får man viden om 1800-tallets Wien, både hvad angår musikalske og gastronomiske traditioner.

Ibbotson gør brug af en temmelig eksplicit skildring mellem “det gode” og “det onde”, og det er mellem disse to poler, at historierne udspiller sig – altid med det gode som vinderen. “Det gode” er repræsenteres som regel af børn. De er opsatte på at hjælpe andre, uden nødvendigvis selv at få noget ud af det. “Det onde” er oftest rige og egoistiske mennesker, der kun handler for egen vindings skyld. Billedet af “det onde” er mere nuanceret i eksempelvis “Heksejagten”. Her er troldmanden Arriman umiddelbart ond og destruktiv, han er skabt som sort troldmand, men på trods af dette er han alligevel en af de gode, når blot han kommer i det rette selskab.

Kampen mellem “det gode” og “det onde” kan minde om historierne om Harry Potter af J.K. Rowling. Ligesom i Rowlings bøger ligger der i Ibbotsons en implicit etisk og moralsk holdning i beskrivelserne af de gode og de onde.

Hendes historier om hekse, trolde og spøgelser kan desuden sammenlignes med englænderen Jonathan Strouds bøger. Eksempelvis blander både Ibbotsons “Den skjulte ø” og Strouds Bartimæus-trilogi det fantastiske og det reelle, som hos Stroud giver sig udslag i, at trolde bor, agerer og regerer i London.