
Gerbrand Bakker
- Bettina Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2012
Intro
Det var lidt af en overraskelse, da Gerbrand Bakkers debutroman i 2010 slog etablerede forfattere som Marilynne Robinson og Joseph O´Neill af banen i kampen om verdens mest indbringende litteraturpris, the International IMPAC Dublin Literary Award. Med ét blev den gartneruddannede Gerbrand Bakker et kendt navn i litteraturverdenen, og den stille og meget stemningsfulde ”Ovenpå er der stille” blev solgt til udgivelse i USA, England, Tyskland, Frankrig og mange andre lande.
Baggrund
Gerbrand Bakker har læst sprog og litteratur på universitetet i Amsterdam og har haft mange forskellige jobs, inden han blev forfatter. Blandt andet har han tekstet naturfilm. Han er også uddannet gartner, og de to professioner – gartneriet og forfatterskabet – supplerer med hans egne ord hinanden vældig godt: ”Om efteråret kan jeg gå og rive blade sammen i timevis ( ... ) Lyden er fantastisk, den giver dig mulighed for at få adgang til det ubevidste.” [1]GuardianAlison Flood: Dutch gardener reaps Impac prize. Guardian, 2010-06-17..
”Jeg har flyttet far ovenpå. Jeg anbragte ham i en stol, og derefter skilte jeg sengen ad. Han blev siddende i stolen som en nyfødt kalv, der endnu ikke er slikket ren; med et ukontrollabelt rullende hoved og øjne, der ikke kan fæstne sig til noget.”

Født
28. april 1962 i Wieringerwaard, Holland.
Uddannelse
Uddannet gartner i 2006.
Debut
Boven is het still. 2006.
Litteraturpriser
International IMPAC Dublin Literary Award, 2010.
Seneste udgivelse
Omvejen. Gyldendal, 2012. (De omweg. Cossee, 2010). Oversat af Birthe Lundsgaard.
Idéen til debutromanen ”Ovenpå er der stille” kom dog til Bakker, da han var ude at vandre på Korsika i 2002. Han fik en idé om at skrive om en søn, der gjorde noget grufuldt mod sin far. Bakker er selv vokset op på landet, og hans debutroman kom til at finde sted i et miljø, han selv kender helt inde under huden – det landlige Holland, hvor den ældste søn altid er bestemt til at overtage gården ved forældrenes død. Dette blev udgangspunktet for historien i Bakkers debutroman.
Før romanen ”Ovenpå er der stille” har Bakker fået udgivet en ungdomsroman og en etymologisk ordbog for børn. Han tjener nu nok penge til at være forfatter på fuld tid, men arbejder stadig som gartner, og om vinteren underviser han i skøjteløb.
Udvalgte bøger
- Ovenpå er der stille
I Gerbrand Bakkers debutroman ”Boven is het still” fra 2006 (”Ovenpå er der stille”, 2008) er Helmers far døende. I bogens første sætning får vi at vide, at Helmer bærer ham op på førstesalen i hus...
Læs mere om bogen - Juni
Med ”Juni” fra 2009 (”Juni”, 2011) vender Bakker atter tilbage til Udkantsholland. Bogen begynder en varm junidag i 1969, hvor den hollandske dronning Juliane besøger sit folk. I en lille by møder ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Gerbrand Bakker
Gyldendal, 2012. (De omweg. Cossee, 2010). Oversat af Birthe Lundsgaard.
Børnebøger
Gerbrand Bakker
1999
Gerbrand Bakker
2006
Om forfatterskabet
Om Juni
Om ”Juni” på forlagets hjemmeside
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Kulturnyt (konstateret utilgængelig 2023-03-20)
Kulturnyt, P1 Interview med Gerbrand Bakker fra 2010 på DR´s P1
