*Seneste udgivelse

Håkon Øvreås

Emneord:

Hovedforfatter

Charlotte Hitzner Jørgensen
cand.theol., 2015

En superhelt, en død bedstefar, der synes livet i kisten er for kedeligt, tre plageånder og et par spande brun maling. Det er ingredienserne i Håkon Øvreås’ debutroman for børn, ”Brune”, der fik tildelt Nordisk Råds pris for børne og ungdomslitteratur i 2014.

Læseren får lov at følge drengen Runes rejse gennem sorgen, da han mister sin bedstefar. En rejse som forfatteren skildrer med stor omsorg, humor og fantasi og som både fører gennem handlingslammelse, ordknaphed og natlige hævnaktioner.

Baggrund

Håkon Øvreås er født den 5. april 1974 og er opvokset i Hof i Vestfold i Norge. Håkon Øvreås begyndte at skrive allerede som 16-årig, og i 2005 blev han kåret som månedens digter på den norske lyrikside Diktkammeret. I 2008 blev Håkon Øvreås færdiguddannet som cand.mag. i litteraturvidenskab fra universitetet i Oslo. Samme år debuterede han som forfatter med digtsamlingen for voksne, ”Avstanden mellom hus”, der ikke er udgivet på dansk.

”På den anden side så han bedstefar sidde på stenen som sædvanligt. – Er du ikke begravet endnu? sagde Rune. – Nej, sagde bedstefar. – Jeg sneg mig ud af kisten i sidste øjeblik. Jeg orkede ikke tanken om at ligge stille så længe.”

”Brune”, s. 128.

Foto: gyldendal.no

Født
5. april 1974.
Uddannelse
Cand.mag. i litteraturvidenskab fra Oslo Universitet, 2008.
Debut
Avstanden mellom hus. Cappelen Damm, 2008 (for voksne). Brune. Norske Gyldendal, 2013 (for børn).
Litteraturpriser
Norske Barne- og Ungdomsbokforfatteres debutantpris Trollkritte, 2014. Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur, 2014.
Seneste udgivelse
Sorten. Carlsen, 2016. (Svartle). Illustrator: Øyvind Torseter. Oversætter: Line Beck Rasmussen. 2. del af Brune.

I 2013 debuterede Håkon Øvreås som børnebogsforfatter med bogen ”Brune”. Han havde arbejdet med bogen i mange år, men først da hans kone fandt det ufærdige manuskript i en skuffe, kom der skub i arbejdsprocessen, der involverede hele familien: ”De støtter aktivt faderens forfatterskab, på hver deres måder. Hans kone fandt manuskriptet til vinderbogen halvfærdigt i skuffen og opmuntrede ham til at gøre det færdigt. Datteren Una på 16 er en ræserlæser og havde generelt nyttige indspark. Kjartan på 14 læser langsommere og mere grundigt og holdt sin far op på enkelte ord: ”Det ord kan du ikke bruge i en børnebog, far.” Den yngste, Endre på otte, fik læst højt, og hans reaktioner blev en nyttig temperaturmåler.” [1]. I 2014 vandt Håkon Øvreås sammen med illustrator Øyvind Torseter Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur for ”Brune”.

Håkon Øvreås arbejder sideløbende med sin forfattervirksomhed som redaktør på forlaget Bokvennen. Håkon Øvreås er gift og har tre børn. Han er bosiddende i Sundbyfoss i Vestfold i Norge.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Brune
Håkon Øvreås’ bog ”Brune” udkom i 2013 (”Brune”, 2014). Yderligere to bind er planlagt i serien, ”Sorten” og ”Blåse”. Bogen er illustreret af Øyvind Torseter. Runes bedstefar er død. Mor og far har...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Håkon Øvreås kredser i sin bog ”Brune” om sorgen, ensomheden og oplevelsen af ikke at kunne sætte ord på sine følelser. Rune er ikke i stand til at lukke verden ind eller vise andre, at han er ked af det. Som et led i Runes sorgproces er han nødt til at tage en anden identitet på sig. Han opfinder et alter ego, der gør alt det, Rune ikke selv kan. Brune handler. Han tager kampen op mod plageånderne, og han viser følelser som f.eks. hævnlyst og vrede.

Selv siger Håkon Øvreås dette om sin hovedperson: ”Det er måske seks år siden, jeg begyndte på en historie om en dreng, der hedder Rune, som bliver til superhelten Brune, når han skal tackle svære udfordringer. Jeg tænkte selv, at det var en lidt kraftløs idé, som jeg måtte forsøge at få det bedste ud af. Og så er det lidt alvorligt, om en type, der ikke siger så meget. Alt er ligesom bare ok. Selvom om han får hele verden i hovedet, siger han ”det går fint”. Jeg havde lyst til at anerkende den måde at være i verden på.” [1].

Håkon Øvreås benytter sig ligeledes af fantastiske elementer i sin fortælling. Det gælder ikke kun den døde bedstefar, men også da Rune f.eks. får tiden til at gå baglæns ved hjælp af et afskåret, magisk giraføre, som han har fået af bedstefaren.

De fantastiske elementer er med til at understrege, at Rune befinder sig i slags liminalfase, det vil sige en overgang fra en tilstand til en anden. Rune er midt i sorgen, og den virkelighed, som han hidtil har kendt, er ophævet. Indtil en ny virkelighed er etableret, en virkelighed hvor bedstefaren er død, kan alt ske. Selv noget så vanvittigt som et magisk giraføre.

Beslægtede forfatterskaber

I Håkon Øvreås’ bog ”Brune” skildres en sorgproces oplevet gennem barnets øjne. Øvreås er dog ikke den eneste forfatter, der lader de afdøde bedsteforældre hjælpe til med at forløse sorgen hos barnet.

Samme tematik kan findes i Kim Fupz Aakesons ”Så blev farfar et spøgelse” fra 2004. Drengen Esben har mistet sin farfar, og både mor og far prøver at forklare Esben, hvad der er sket, og hvor farfar er henne. De siger, at farfar er oppe i himlen, selvom han blev begravet i jorden, men Esben ved at det ikke passer. Det ved han, fordi farfar kommer på besøg hos Esben om natten. Farfar er blevet til et spøgelse. Han har det, som om han mangler noget. Sammen må Esben og farfar finde ud af, hvad det er, for at farfar kan komme videre med sit efterliv. I modsætning til Brune, hvor bedstefaren hjælper Rune videre gennem sorgen, er det her Esben, der skal hjælpe farfar. Det, farfar mangler, er nemlig at sige farvel til Esben.

I Ylva Karlssons ”När mormor glömde att hon var död” (”Da mormor glemte at hun var død”) fra 2001, er det pigen Johanna, der får besøg af sin døde mormor. Men til forskel fra Brune og ”Så blev farfar et spøgelse” har mormoren ingen opgave. Hun skal hverken hjælpe Johanna igennem sorgen eller færdiggøre uafsluttede sager. Johannas mormor har slet og ret glemt, at hun er død. Mormor vil lave hverdagsting, besøge sin kolonihave, spise middag med sin familie og hygge sig med kortspil, og da dagen er omme, tager hun tilbage til de dødes land.