Jan Kjær

Genrer og tematikker

Jan Kjær har skrevet og illustreret henved 50 bøger. Blandt hans udgivelser er der både fagbøger om mangategning, tegneserier og kapitelbøger til børn og unge. Fælles for Jan Kjærs bøger er dog, at de fleste kan placeres inden for fantasy-genren. Genren er nært beslægtet med eventyr, og inden for genreuniverset finder man hekse, trolde, dæmoner og andre fantastiske skabninger.

I Jan Kjærs fortællinger foregår handlingen ofte i verdener, der minder om en fjern fortid og som er befolket med mærkelige væsner, mennesker med overnaturlige evner og magiske genstande. Men selvom universet, som fortællingerne foregår i, kan virke fremmed, så er problemstillingerne genkendelige for læseren. Tematisk kredser Jan Kjær i sit forfatterskab om ensomhed, tilhørsforhold og overgangen fra barn til voksen. I ”Englejægerne” kæmper hovedpersonerne Miki og Maya f.eks. med ensomhed, fordi deres evner isolerer dem fra fællesskabet. De er freaks og passer ikke ind i den gældende norm for, hvad der er normalt. I serien om ”Menneskejægerne” befinder Luka sig midt mellem barndom og voksenliv. Hans opgave bliver ikke kun en ydre kamp mod Stenkæbe og Kannibalen, men også en indre kamp for at finde sig til rette med den skæbne, han er blevet tildelt i kraft af sine særlige evner som menneskejæger.

Jan Kjær benytter sig både som illustrator og forfatter ofte af både tekst og billeder, når han fortæller sine historier. Dette er f.eks. tilfældet i ”Taynikma”-serien, der handler om drengen Koto, der opdager, at han har en særlig evne, nemlig skyggekraften. Her er teksten på stort set alle opslag ombrudt af en illustration. Således bliver kapitelroman og tegneserie integreret i hinanden. Dette særlige samspil mellem tekst og illustration har Jan Kjær benyttet til at udvikle et læsesystem til børn, der lige har lært at læse. Systemet hedder LINK. ”Heksebogen”-serien, der handler om pigen Mia, en ung heks, der skal kæmpe mod mørkets magi, er en del af dette system, og her er over halvdelen af teksten spejlet eller gengivet i illustrationerne. Det betyder, at især nye læsere eller børn og unge med læsevanskeligheder har lettere ved at afkode tekstens indhold.

Beslægtede forfatterskaber

I Jan Kjærs forfatterskab støder man som læser flere gange på børn med særlige evner. Evnerne har mange forskellige udtryk og varierer fra aura-læsning i ”Englejægeren” over magi i ”Heksebogen”-serien til det at kunne læse et andet menneskes indre i ”Menneskejægerne”-serien. Netop den sidste evne kan man finde i en anden populær fantasyserie, nemlig Skammer-serien skrevet af Lene Kaaberbøl. Skammer-serien består af fire bind: ”Skammerens datter” (2000), ”Skammertegnet” (2001), ”Slangens gave” (2001) og ”Skammerkrigen” (2003). Serien handler om pigen Dina, der er skammerens datter. Dina og hendes mor besidder en særlig evne. De kan se, om mennesker taler sandt og derfor bliver skammerne tilkaldt, når skyldsspørgsmål skal afgøres i forbindelse med forbrydelser.

Skammerne udfylder en vigtig funktion i samfundet, men fordi de har en særlig indsigt i andre menneskers allermest private og indre liv, lever de som en slags udstødte. Præcis det samme gør sig gældende for Luka, der har synet og derfor kan se ethvert menneskes indre. Han kan bruge sin evne som menneskejæger, men evnen betyder også, at andre mennesker er på vagt, når han er i nærheden. Den særlige evne er for både Luka og Dina en tvetydig gave. En gave der giver dem en uvurderlig fordel i forhold til at overkomme udfordringer på deres vej, men også en gave, der betyder ensomhed og isolation fra fællesskabet.

Karakteristisk for Jan Kjærs forfatterskab er også brugen af tegneserieelementer i kapitelbøger. En anden forfatter, der anvender illustrationer på samme måde, er Lise Bidstrup. Det gør sig f.eks. gældende i Magiens stjerne-serien, hvor søskendeparret Cam og Jules skal samle Magiens Stjerne for at helbrede en dødeligt syg ven. Fælles for de fem bind i serien: ”Madam Vittas hemmelighed” (2012), ”Sorte hånds broderskab” (2012), ”Familiens sorte får” (2012), ”Det skjulte vers” (2013) og ”Rakkerhulen i Chiva” (2013) er, at fortællingen veksler mellem tekststykker og illustrationer i form af tegneseriepaneler. Illustrationerne er således ikke blot understøttende for teksten, de bærer fortællingen frem ved egen kraft.

Relaterede forfattere