Jane Aamund
- Ebbe Mørk1998
Der var ingen, der lo højere end Jane, da B.T. i en annonce beskrev hende som "en af Danmarks største forfattere". Det var slet ikke for at undskylde, at hun straks erklærede sig enig i, at B.T.´s forhold til litteratur kan sammenlignes med Børsens forhold til Sport. Hendes hurtighed, hendes lune og hendes realitetssans giver åbenhed for en befriende selvironi. Den gennemstrømmede også de livsstilsberetninger, hun gennem en årrække underholdt Berlingske Søndags læsere med. Hun gik ind i miljøer, oftest de velbjærgede, og afsøgte dem sandheder, forklædt som gode historier.
På bestsellerlisterne
Selv om Jane Aamund er en af disse års mest læste danske forfattere med fast parkeringsplads på bestsellerlisterne, går hun ikke rundt med litterære prætentioner eller forhåbninger om en dag at få Nobelprisen i litteratur. Boghandlernes Gyldne Laurbær har føjet sig smukt om hendes kønne hoved. Hun har et journalistisk grundsyn som observatør af livet. Hun kan et håndværk. Og hun har et talent. Det er altsammen båret af et imponerende skrivenemme, der træder i funktion, hver gang, hun tænder på en historie eller en begivenhed.
Den må gennem hendes filter og ned på skærmen eller papiret. Sommetider afprøves pointen telefonisk på en god ven, men hun er som regel så overbevist på forhånd - og med rette - at hun kun lige skal have den latter, der er hendes bedste kvittering for et udspil. Selv i fortvivlede stunder og sorte anliggender, kan Jane Aamund ikke eksistere uden at få bekræftet den vittighed, der altid kan aftvinges en situation, især hvis man vil overleve den. Hun er en overlever af de stærkeste. Altid i overensstemmelse med titlen på en af hendes mest læste bøger - Oven Vande.
Det er sit eget og sin families liv og levned, Jane Aamund har omsat i et forfatterskab, der har den renlivede underholdning som en afgørende kvalitet, ligefrem og alligevel overraskende. Det er medrivende læsning, der aldrig kommer til at virke konstrueret, men ofte bæres af en situationskomik i niveau med de bedste lystspil. Jane Aamund er ikke altid lige reflekterende, for hun indlader sig sjældent på dybsindige jordbundsanalyser af tilværelsen. Og dog er der et alvorligt, menneskeligt element, som også giver smerten sin plads og sin mening i det liv, hun skriver om.
Uden litterære færdselsregler
Jane Aamund unddrager sig akademisk litteraturkritik. Det gør de fleste læsere også. Hun har skabt sin position i den danske læseverden helt uden om de litterære færdselsregler. I 1989 kom den første beretning om familien i 1880´erne´s Christianshavnermiljø. Klinkevals er en barsk og munter historie om Janes farmor, der ikke lod sin livsappetit stække af små kår og modgang. Hun blev alene med en flok brogede unger, der måtte bidrage til familiens underhold.
Juliane Jensen , som lægger navn til bind to i serien, er et festligt fruentimmer med smag for erotikkens glæder, men også med en enkel livsholdning, som kommer til at præge hendes børn, ikke mindst Janes far, Joseph, gennem hvis øjne vi får indblik i de voksnes mærkelige verden med et galleri af uvorne unger, skøre onkler og tanter, der gør familiefesterne til højdepunkter af barok livsudfoldelse. Kontant beskrevet, men aldrig sentimentalt. Joseph er den, der med sin solide ballast af tidlig erfaring, et godt ydre, en sund ambition og en usædvanlig sangstemme tager første trin på familiens vej op ad samfundsstigen. Han er også en suveræn kvindebedårer, der ad listige og indbringende omveje når frem til at gifte sig med den fornuftige, indremissionske pige fra Jylland, Janes mor.
Erindringer
De tre Christianshavner-bøger, hvoraf den sidste er Oven Vande, er en slags historisk optakt til Jane Aamunds bog Den grønne Port - erindringer fra tremmeseng til brudeskammel, der handler om hendes egen barndom og tidlige ungdom. I den går forfatteren ind i barnets univers, men ikke med den afsøgende undren, som de fleste andre i deres opdagelsesrejse gennem barndommens land. Jane er en vaks og fræk unge, der fremstår med en forbløffende intuition, stimuleret af den altgivende far og den alttilgivende mor. Med den voksnes lune afslører det fremmelige barn de voksne i al deres fatale ophøjethed.
Samtidig bliver bogen et tidsbillede af det gode borgerskabs meritter i krigs- og efterkrigsårene. Igen er faderen Joseph omdrejningspunktet i sine økonomiske op- og nedture med Knækbrødsfabrikken Ruga og Wienerbageriet, der finansierer familiens high-life og Janes skolegang bag den grønne port til Ingrid Jespersens Pigeskole i Nordre Frihavnsgade. Der er vittige billeder af pubertetspigernes veninderivalisering, kæresterier på en vovet skoletur til Tyskland og endelig afsked med den problematiske jomfrudom. Imens udspiller der sig en frigørelsesproces, der får sin stærke spænding gennem forholdet til den tyranniske og excentriske far, der ganske vist ønsker, at Jane skal blive en fri kvinde - men på sin måde. Fri vil Jane være, men hvor vil hun være? Det er den problematiske udgang for den 19 årige, nygifte pige, der sidder i borgerskabets forlængede begreber i en lejlighed i Herlev, næppe klar over, hvad hun også rummer og ønsker. Og kommer til at realisere, da den store passion senere i livet går op for hende.
Passionen
Det er resultatet af de næste opbrud og frigørelsesbestræbelser, der bringer Jane Aamund til den situation, der er udgangspunkt for hendes indtil videre mest populære bog Colorado Drømme fra 1997, som er solgt i over hundrede tusinde eksemplarer. En roman om den modne passion, hedder den i undertitlen. Bogens forside er stærkt kulørt, næsten som illustrationen til en ugebladsroman. Det er ikke nogen tilfældighed, for bogen har et element af triviallitteraturens stærke fremdrift i sit anslag. Det drejer sig ikke om spinkel følsomhed, men om tordnende passion. Hovedpersonen Ane er Jane. Forløbet siger meget om hende som menneske. Hun er altid den, der bliver hængende i de store udfordringer, hvor andre ville løbe skræmte og skrigende bort. Hun ser orkanen i øjet til den lægger sig.
Ane i Colorado Drømme er den næsten fyrreårige dyrlægekone med sammenbragte børn og en noget fraværende, men på mange måder krævende mand, som hun støtter og bærer i det fashionable miljø, indtil hun konstaterer, at hun lever på kompromiser: "Der må være et andet liv uden de evindelige kvindekompromiser. Jeg vil hellere leve alene. Jeg tror, vi er den sidste generation af kvinder, der springer over, hvor gærdet er lavest for at få en komfortabel tilværelse". Det er den holdning Ane tager den fulde konsekvens af, da den amerikanske veterinærprofessor Bob slår ned som et lyn i hendes liv. De fænger begge i vild lue.
Passionen går bogstaveligt talt over alle bjerge til hans mandehørmende hjem i Colorados storslåede naturpragt. Scenografien er i orden. Undervejs er der kvaler med alt og alle, ikke mindst Bobs kone, men intet standser dem, selv ikke når den emotionelle Richter-skala står på sit højeste. Der er lune og megen latter i forholdet, og der fortælles i et forrygende allegro, kun afbrudt af de mere moderate monolog-sekvenser, hvor Ane trækker sig ud i en personlig vurdering af sit liv i fortid og fremtid. Det er her, i højere grad end i selve passionshistorien, at Anes frigørelseshistorie får troværdighed og suverænitet, mente kritikeren Jens Andersen i sin anmeldelse af Colorado Drømme i Berlingske Tidende, hvor han i øvrigt skrev:
"Anes skæbne er først som sidst romanens egentlige kraft og fundament. Det er hende, man som læser tager i hånden og blindt følger i en helt anden form for passionshistorie, som via hendes lyst og længsel efter at skrive, handler om at finde ind til sit eget begærs sprog, uden konstant at skulle skrinlægge sit inderste jeg i ansvaret og omsorgen for børn, hunde, heste og den tavse forknytte ægtemand. Som jeg læser romanen, stikker Anes længsler og lidenskab således langt, langt dybere en dét, den oppustelige he-man Bob når at tilbyde Ane. Mellem linjerne rækker hun mod mørkere og farligere sider af sig selv, man gerne ville have læst mere om i en roman, der på for mange sider vælger at fortælle den forkerte historie".
Livskloge erfaringer
Ved siden af sin journalistik og sit forfatterskab er Jane Aamund blev en kendt person i danske medier. En kræftsygdom sendte hende gennem et smertefuldt behandlingsforløb, som hun med stor åbenhed har berettet om, stærkest i et TV portræt af Karen Thisted og et avis-interview med Politikens Ninka (senere udgivet i bogform som Passionen). Her fremsætter Jane Aamund livskloge erfaringer og tanker, der munder ud i hendes personlige udlægning: "Passionen er når piskesnerten rammer og to mennesker oplever suget, naturkræfterne. Det er som en psykisk virus. Det er suset. Det er vildt. Det er noget desperat. Det er som at ånde lykke ind i et kort stykke tid. Et iltapparat med lykke. Sådan er passionen. Men forelskelsen og kærligheden, den er rundere, det er når man bliver lykkelig vedvarende. Den kan give skuffelser og tab, men det er på et andet plan".
Bibliografi
Romaner og fortællinger
Jane Aamund
Høst, 1998, (1),
Jane Aamund
Høst, 2000. Både på bånd og cd. (2).
Andre udgivelser
1983
1977 Fortællinger om kvinder der gennem Danmarkshistorien var i lag med en kong Christian
1997. Kongefamilien set af danske bladtegnere
Jane Aamund
People's Press, 2010. Erindringer.
Palle Lykke Ravn
2010
Jacob Wendt Jensen
People’s, 2022. Biografi.
Om Jane Aamund
1999. Tv-portrætudsendelse. Tilrettelagt af Helle Retbøll Carl
1999 (99.4 Aamund). Redigeret af Karen Thisted
2005. Interview ved Cecilie Frøkjær. (99.4)
Sandra Brovall
Jens Andersen
Film
Om forfatteren
Links
Litteratursidens forfatterportræt indeholder biografi, bibliografi, liste over priser, forfatterens yndlingslæsning, et tekstuddrag, og mulighed for at skrive til hende.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Artikel
Længere og informativ artikel fra 2011.