John Ajvide Lindqvist

Emneord:

svensk litteratur

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026

Hovedforfatter

Abigail Josephsen
mag.art., 2013

Zombier, vampyrer, spøgelser, ansigter der ætses væk og dueller med motorsave. Her vil mange læsere, der ikke er dedikeret til skrækgenren, sandsynligvis stå af. Men det vil være en skam. For John Ajvide Lindqvists bøger rummer indgående og interessante socialrealistiske skildringer af livet i svenske betonforstæder og den barske Skærgård, hvor der står bestialsk mobning, alkoholisme, arbejdsløshed, overlevelse og ensomhed på dagsordenen. Ved at kombinere de to genrer formår forfatteren at skrive om betingelsesløs kærlighed på tværs af liv og død, om smertende længsel og afgrundsdyb sorg.

Baggrund

John Ajvide Lindqvist er opvokset alene sammen med sin mor i Blackeberg; en belastet forstad til Stockholm, hvor unge sniffer lim i kælderen og alkoholikerne sidder bænket uden for. Sin barndoms somre tilbragte han hos sin far, der var fisker i Skærgården.

”… vi må alligevel spørge os selv: Er det ikke de pårørende som skal beslutte hvad der bør gøres? Kan myndighederne alene bestemme i en sag som i sidste instans handler om kærlighed?”

“Håndteringen af udøde”, s. 118.

Foto: Mia Ajvide

Født
1968 i Blackeberg, Sverige.
Uddannelse
Autodidakt tryllekunstner, gøgler og stand up-komiker.
Debut
Lad den rette komme ind. Forum, 2007.
Litteraturpriser
Nöjesguidens pris bästa läsning, 2005. Svenska Akademiens pris till Harry Martinssons minne, 2007. Göteborgs-Postens litteraturpris, 2008. Stiftelsen Selma Lagerlöfs litteraturpris, 2008.
Seneste udgivelse
Ånden i maskinen. Gyldendal, 2026. (Anden i maskinen, 2025). Oversat af Ilse M. Haugaard. (Blodstormen, 3).
Inspiration
Clive Barker, Morrissey og The Smiths.

I sin barndom var John Ajvide Lindqvist meget isoleret og ensom. Han læste samtlige bøger i Kalla Kårar-serien, og når han var i skole, blev han mobbet, ligesom Oscar i romanen “Lad den rette komme ind”. Han mener selv, at de oplevelser har præget hans forfatterskab med dysterhed: “Selv om jeg i dag er et lykkeligt menneske, kan jeg kun skrive mørkt og uhyggeligt. For min grundtone i livet, mit følelsesskelet, min verdensopfattelse, blev grundlagt, før jeg var 18.” [1]. Faktisk optræder de tre skolekammerater, der mobbede Lindqvist, ved deres rigtige navn i “Lad den rette komme ind” – der er blot byttet lidt rundt på for- og efternavne.

Som 13-årig blev Lindqvist optaget i Svensk Magisk Cirkel, som han beskriver som et sted, hvor andre drenge, der var blevet mobbet, havde fundet hen. Her delte de deres hemmeligheder, drak whisky, og John Ajvide Lindqvist viste sine nylærte tricks frem for turister på Västerlånggatan i Stockholm. Da han gik ud af skolen, tog han forskellige jobs som blandt andet skolelærer og pædagogmedhjælper, og siden fik han skabt sig en karriere som stand up-komiker og tryllekunstner. Først som 32-årig begyndte han at skrive romaner. Siden har han skrevet fem romaner, som er udkommet i 30 lande, heraf er tre romaner udkommet på dansk. Han har ud over sin litterære produktion også skrevet manuskripter til teatre og svensk tv, herunder “Kommissionen” og “Reuter & Skoog”. Han har også skrevet manuskripterne til filmatiseringen af sine egne romaner “Lad den rette komme ind” og “Håndteringen af udøde”.

Nu bor han sammen med sin hustru, digteren Mia, som han har været gift med i 16 år. De lever på Rådmansö i Roslagen i Skærgården sammen med deres søn og tre stedsønner. Huset, de bor i, har han arvet fra sin far, der druknede for ni år siden under en fisketur. Hans daglige liv er fokuseret omkring familien, manuskripterne og sjældne optrædener som tryllekunstner. “Jeg har rejst en del, men nu forsøger jeg at undgå det. I stedet for at flyve rundt i verden vil jeg hellere vide, hvor hver sten ligger, der hvor jeg er. Fordybe mig i stedet”, fortæller han. [1].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

John Ajvide Lindqvists forfatterskab, som består af romaner om spøgelser, zombier og vampyrer, kan overordnet samles under genrekategorien skrækromaner eller horror. Men det vil ikke være helt sandt bare at se dem sådan. For selvom gotisk fiktion, som skrækgenren er vokset ud af, altid har haft som ærinde at være samfundskritisk, så er dette aspekt trukket helt i forgrunden i John Ajvide Lindqvists historier. Hovedfokus ligger med andre ord på det socialrealistiske med skildringer af menneskers tilværelser i betonslummen såvel som på en isoleret ø i Skærgården, og han bruger de overnaturlige væsener som et middel til at stille karaktererne overfor dybt eksistentielle problemstillinger, der fremkalder stærke følelser og handling.

I John Ajvide Lindqvists romaner har børn en særlig rolle. I “Lad den rette komme ind” er en 12-årig dreng og en vampyr-pige i hovedrollerne, i “Håndteringen af udøde” forsøger en pensioneret journalist at bringe sit zombie-barnebarn tilbage til livet og i “Menneskehavn” går hovedpersonen til verdens vende for at få sin afdøde datter tilbage. Forfatteren er meget optaget af børn i fortællinger, fordi han mener, at man som læser bliver særligt engageret i børn: Det skal gå dem godt, man vil gerne beskytte dem, og de skal komme godt igennem strabadserne. Derudover er det kun børn, som man om nødvendigt vil drage helt ned til underverdenen for at hente tilbage. Børn fremkalder med andre ord helt basale følelser og er stærke værktøjer, hvis de bliver brugt rigtigt, fortæller han.

Et andet væsentligt træk ved forfatterskabet er, at han skriver om dem, der er uden for, fordi de er indstillet på omvæltninger, som det blandt andet sker for Oskar i “Lad den rette komme ind”. Hvis han havde været den populære dreng i klassen, ville han ikke være så opsat på at blive ven med en vampyr. Tværtimod ville han have afvist Eli som et misfoster. Sympatien for dem, der er udenfor, gør, at John Ajvide Lindqvists overnaturlige skabninger er mere rørende end uhyggelige. De vil bare gerne være ligesom alle andre. “Et monster bliver ikke interessant – eller skræmmende – før det også bliver muligt at føle noget for ham. Det var hele ideen med mine zombier. Det er vigtigt at kunne elske sine monstre”, siger John Ajvide Lindqvist [1]. Om ondskaben siger han i samme interview: “Jeg tror ikke på, at ondskab er noget udefrakommende. Ondskab er noget, mennesker skaber imellem sig, og det fænomen er jeg meget optaget af.”

John Ajvide Lindqvist fortæller, at han ikke har noget specifikt budskab andet end at bevæge læserne: “Læserne skal føle, som jeg føler, når jeg skriver”, siger han [1]. Han fortæller, at han altid bruger musik til at komme i den rette sindsstemning. Inspirationen kommer især fra den britiske sanger Morrissey og bandet The Smiths, som han er stor fan af: “Jeg bruger dem som musikalsk værktøj, når jeg skriver. Jeg ved præcis, hvordan et kapitel skal lyde, eller hvordan det skal føles – som i en sang af Morrissey eller The Smiths.” [2]. Om det er den musikalske inspiration, der gør det eller ej, så har Lindqvist et meget visuelt sprog, som har gjort hans bøger til oplagt filmpotentiale. Foreløbig har filmatiseringen af “Lad den rette komme ind” vundet priser på filmfestivaler verden over.

Beslægtede forfatterskaber

Det ligger meget lige for at sammenligne John Ajvide Lindqvist med den amerikanske bestseller horrorforfatter Stephen King, både hvad angår kommerciel succes, en kompleks rolleliste, barneprotagonisterne og landsbyen som scene for fortællingerne. Især romanen “Menneskehavn” har genkendelige træk fra Stephen Kings “The Shining”, “It” og “Pet Sematary”. Ifølge John Ajvide Lindqvist selv er der et slægtskab mellem de to i forhold til tilgangen til at skrive bøger. En tilgang, som han karakteriserer som no-nonsense. Han fortæller også, at han i sin opvækst læste Stephen King såvel som Clive Barker (hans egen favorit) og Dean Koontz, og han sneg sig i biografen og så horrorfilm, da han var 13 år, selvom man skulle være 15 år. Derfor er han – mere eller mindre bevidst – blevet inspireret af disse forfattere. Men i modsætning til Stephen King rummer John Ajvide Lindqvists bøger en væsentlig socialkritisk dimension – foruden gys og skræk.

Hvis man går lidt længere tilbage i litteraturhistorien ses der i John Ajvide Lindqvists forfatterskab også tydelige træk fra H. P. Lovecrafts “Kaldet fra Cthulhu” – verden, som vi kender den, er blot en facade, og bagved facaden sker der så skrækindjagende ting, at den, som får kendskab hertil, bliver enten vanvittig eller dør. John Ajvide Lindqvists forfatterskab bekender sig endvidere til skrækgenrens rødder i Mary Shelleys “Frankenstein”, hvor monsteret i virkeligheden er en følsom og skrøbelig eksistens, der ikke er bevidst om konsekvenserne ved sine handlinger. Monsteret er med andre ord ikke ondt, præcis som zombierne i “Håndteringen af udøde” og Eli i “Lad den rette komme ind”. Andre horrorforfattere, som John Ajvide Lindqvist har ladet sig inspirere af, er Peter Jackson, George A. Romero og Anne Rice.