Jonas Kleinschmidt

Genrer og tematikker

Jonas Kleinschmidts ungdomsromaner er moderne dannelsesromaner, det der især inden for film kaldes coming of age-genren. Tilgangen er realistisk, og en empatisk interesse for, hvad der rører sig i det unge menneske betyder, at det er følelserne og de subtile mekanismer imellem mennesker, der optager bøgernes drenge. Og hovedpersonerne er konsekvent drenge: Det er drengeværelset, læseren er en flue på væggen hos, og det er fodboldstrømper, der trækkes på, ikke nylonstrømper. Piger og forældre skildres med forventet distance, og en stærk fascination af venskabets betydning for den store dreng og unge fyr bærer bøgerne.

I de foreløbig tre romaner fornemmes et fælles alter ego, der i forskellige scenarier oplever ungdommen på ny – fascineret og frygtsomt. Det er en central tematik i bøgerne, at hovedpersonen er ramt af en stor sorg og for at finde sin egen vej ud af den må udvikle sig. Gode hjælpere er fodbolden og musikken, både for den enkelte unge og for at spinde venskaber sammen. En tematisk fællesnævner er også vigtigheden af at værne om sin integritet og den mulighed for at finde styrke og identitet, der ligger i at hjælpe og være stærk for andre.

Der er tale om opbyggelige ungdomsromaner, men der er også skarpe kanter. Budskabet er nemlig, at vejen fra barn til voksen er turbulent, og at det er uundgåeligt at slå sig. Det ses særligt tydeligt i ”Drengene”, der betoner ansvarlighed – for sig selv og for at finde sin egen vej i livet, og for de andre i gruppen. Hovedpersonen trådte forkert og må leve med sin skyld. I ”Englene over København” kræver det forskellige greb at holde tungen lige i munden som ungdomsroman: Intentionen er at skildre krigens blodige alvor, men det er stemningen og ikke blodet, der er i fokus, og børn er derfor enten i live eller døde – det frygtelige indimellem beskrives ikke, og herved overholdes genren.

Beslægtede forfatterskaber

Jonas Kleinschmidt zoomer i sine ungdomsromaner ind på drengefiguren – og romanen ”Drengene” bliver på den måde en favnende overskrift for det foreløbige forfatterskab, der er optaget af det stof, som sådan en dreng er gjort af. En forfatter som Jesper Wung-Sung, der som en art litterær mandeforsker i både ungdoms- og voksenromaner skildrer den maskuline figur i alle dens livsfaser, er oplagt at sammenligne med. Hos begge forfattere er der også gennemgående noget eksistentielt på spil for den unge: Hvordan skal man dog være menneske her i verden?

Tonen i Jonas Kleinschmidts bøger er præget af en inderlighed og oprigtighed, som kan minde om Klaus Lynggaards ungdomsbøger, f.eks. klassikeren ”Martin & Victoria” (1985) der fremhæves af Kleinschmidt selv som inspirationskilde. Klaus Lynggaard er som Jonas Kleinschmidt også musikanmelder, og musikken spiller en stor rolle i begge forfatterskaber, både som et centralt element i de detaljerede beskrivelser af ungdomslivet og på et mere øvre niveau som en fortolkningsramme for begivenhederne. F.eks. lader Kleinschmidt hovedpersonen i ”Dig & mig & Zlatan” bemærke, at hans fars yndlingssang var ”Not born to follow”, og netop det unge menneskes ambivalens ved på den ene side at søge trygheden i gruppen og samtidig eje en længsel efter at stå ud som selvstændigt individ fylder ikke bare i ”Dig & mig & Zlatan”, men også i ”Drengene” og ”Englene over København”.

Også Bjarne Reuter bør nævnes i forhold til skildringer af det unge individs udfordringer i forhold til gruppen med stor vægt på genkendelighed og realistiske detaljer: I klassikeren ”Zappa” (1977) om det store barns udfordringer med de farlige gruppemekanismer, og i ”Når snerlen blomstrer” (1983) om den unges.

Relaterede forfattere