
José Saramago
- Christian Jess Rasmussencand.mag., 2014
Intro
José Saramago er Portugals eneste nobelprismodtager i litteratur og vel nok landets mest kendte forfatter. Han var optaget af menneskelige vilkår og kærlighed, som han fremhævede over politik, religion og den officielle vedtagne historie. Saramago var kommunist og ateist og bevægede sig ofte ud i den politiske og religiøse satire. Især kom han i konflikt med den katolske kirke og den katolsk venlige regering i Portugal, hvilket førte til et selvvalgt eksil på Lanzarote i hans livs sidste år.
Baggrund
José Saramago blev født i den lille landsby Azinhaga i Portugal den 16. november 1922. Hans forældre og bedsteforældre var bønder. Da José Saramago var to år, flyttede familien til Lissabon, hvor faderen fik arbejde som politimand. Få måneder efter ankomsten til Lissabon døde Saramagos storebror. Han holdt fortsat ferier i hjembyen Azinhaga hos sine bedsteforældre, indtil hans bedstefar fik et slagtilfælde og blev flyttet til Lissabon.
”Dybest set må man erkende at historien ikke alene er selektiv, den er også partisk, den plukker kun det af livet der betragtes som materiale af historisk samfundsmæssig betydning og forkaster det øvrige, hvor den måske lige præcis kunne have fundet den rigtige forklaring på kendsgerningerne.”
Saramago læste på teknisk skole i Lissabon og arbejdede efter skoletiden som bilmekaniker i to år. Saramago havde dog en stor interesse for litteratur og gik på biblioteket om natten. I 1947 fik han sin debut med ”Terra do Pecado”, og samme år fik han en datter med Ilda Reis, som han giftede sig med i 1944, et ægteskab der varede indtil 1970.

Født
16. november 1922 i Azinhaga, Portugal.
Død
18. juni 2010.
Uddannelse
Teknisk skole.
Debut
Terra do Pecado. Minerva, 1947.
Priser
Nobelprisen i litteratur, 1998.
Seneste udgivelse
Kain. Samleren, 2013. Oversat af Tine Lykke Prado.
Inspiration
Karl Marx, Fyrtårnet & Bivognen, Charles Chaplin.
Saramago fik arbejde som journalist og i 1955 som oversætter. Han meldte sig ind i kommunistpartiet i 1969 og var medlem til sin død. Efter Nellikerevolutionen i 1974, som førte til en demokratisering af Portugal, blev Saramago fyret som journalist, og han helligede sig forfatterfaget på fuld tid. Hans store gennembrud opnåede han først i sine tressere med ”Historien om Baltasar og Blimunda og den forunderlige passarola” fra 1982, en kærlighedshistorie der finder sted under inkvisitionen i Portugal i det 18. århundrede, og som blander fakta med fiktion.
I 1988 giftede han sig med den spanske journalist Pilar del Rio, som han forblev gift med til sin død i 2010. Saramago udgav yderligere tre romaner i 1980’erne, som gav ham stor international opmærksomhed. Saramago var erklæret ateist og kom i klammeri med det katolske Portugal og Vatikanet, da han udgav ”Jesusevangeliet” i 1991, hvor han portrætterer Jesus og Gud som fejlbehæftede ’normale’ mennesker. Det blev for meget for den portugisiske regering, som ikke lod værket nominere til en litterær pris. Saramago brød efterfølgende med sit hjemland og flyttede til spanske Lanzarote med sin kone.
En stor hæder modtog han i 1998, da det svenske akademi tildelte ham Nobelprisen i litteratur. I 2010 døde han af leukæmi.
Udvalgte bøger
- En fortælling om blindhed
”Ensaio sobre a cegueira” (”En fortælling om blindhed”, 1998) fra 1995 er en af Jose Saramagos mest kendte romaner. Romanen er at karakterisere som science fiction af den dystopiske slags, der omha...
Læs mere om bogen - Elefantens rejse
”A viagem do Elefante” (”Elefantens rejse”, 2010) fra 2008 blev Jose Saramagos næstsidste roman. Den omhandler en faktisk begivenhed fra 1551, hvor det portugisiske regentpar forærede Ærkehertug og...
Læs mere om bogen - Kain
Sjældent er Jose Saramagos religionskritik kommet så tydeligt til udtryk som i ”Caim”, hans sidste værk fra 2009 (”Kain”, 2009). Den tager udgangspunkt i Biblens fortælling, ligesom hans tidligere ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
José Saramago
1977
José Saramago
Samleren, 1988. Oversat af Mone Hvass. (Memorial do convento. 1982).
José Saramago
Samleren, 1989. Oversat af Mone Hvass. (O Ano da Morte de Ricardo Reis. 1984).
José Saramago
Samleren, 1990. Oversat af Mone Hvass. (O A jangada de pedra. 1986).
José Saramago
Samleren, 1991. Oversat af Mone Hvass. (História do cerco de Lisboa. 1989).
José Saramago
Samleren, 1995. Oversat af Mone Hvass. (O evangelho segundo Jesus Cristo. 1991).
José Saramago
Samleren, 1998. Oversat af Peer Sibast. (Ensaio sobre a cegueira. 1995).
José Saramago
Samleren, 1999. Oversat af Peer Sibast. (Todos os nomes. 1997).
José Saramago
Samleren, 1999. Oversat af Peer Sibast. (Todos os nomes. 1997).
José Saramago
Samleren, 2004. Oversat af Peer Sibast. (O homem duplicado. 2002).
José Saramago
Samleren, 2005. Oversat af Peer Sibast. (Ensaio sobre a Lucidez. 2004).
José Saramago
Samleren, 2008. Oversat af Peer Sibast. (Intermitências da morte. 2005).
José Saramago
Samleren, 2010. Oversat af Mone Hvass. (A viagem do elefante. 2008).
Drama
José Saramago
Editorial Caminho, 2005.
Digte
José Saramago
1970
Om forfatterskabet
Artikler
Film
2010
Fernando Meirelles

