
Kaj Munk
- Redaktionenoktober 2023
- Anna Møllercand.mag., 2015
Intro
Kaj Munk (1898 1944) er paradoksalt nok mest kendt for sin dramatiske og tidlige død. Efter at have kritiseret samarbejdspolitikken, jødeforfølgelsen og nazismen i den offentlige debat blev han d. 4. januar 1944 likvideret af den tyske besættelsesmagt, men inden da forfattede han utallige digte, kronikker, rejsebeskrivelser og skuespil og var hen over 20 år sognepræst i den vestjyske landsby Vedersø. Han skrev manuskriptet til ”Ordet” (1925), som instruktør Carl Th. Dreyer senere filmatiserede og vandt flere internationale filmpriser for, og få år efter likvideringen udkom den posthume digtsamling ”Den skæbne ej til os” (1946) med det populære digt ”Den Blaa Anemone”.
Baggrund
Kaj Munk blev født som Kaj Harald Leininger Petersen i Maribo 1898 som barn af Matilde Petersen og garvemester Carl Emanuel Petersen. Faderen døde af et hjertetilfælde kun et år efter fødslen, og i 1903 døde Kaj Munks mor af tuberkulose. Som bare femårig blev den skrøbelige, lille dreng adopteret af sin mors kusine Marie og hendes mand Peter Munk, der i 1916 gav ham efternavnet Munk.
”Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts
maa smelte ved at se det
den første Dag i Marts.
Hvad gennembrød den sorte Jord
og gav den med sit søblaa Flor
et Stænk af Himlens Tone?
Den lille Anemone,
jeg planted der i Fjor.”

Født
13. januar 1898 i Maribo, Lolland.
Død
4. januar 1944 på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg.
Uddannelse
Realeksamen fra privatskolen i Maribo, student i 1917 fra Nykøbing Katedralskole og cand.theol. fra Københavns Universitet, 1924.
Debut
Rub og stub: Regensens rusgilde. P.E. Larsen, 1923.
Litteraturpriser
Studenternes Æreskunstner i 1938.
Seneste udgivelse
Fredens prædikener : 1928-1939 (Bind 2). AAlborg Universitetsforlag, 2023.
Inspiration
Ingen kendte udover plejemoren Marie.
Genre
Drama
På trods af den tilsyneladende hårde start på livet trivedes den førhen så svagelige Kaj Munk. Han voksede op i et trygt og kærligt husmandshjem på Vestlolland og var så kvik, at han hurtigt kom på privatskole i Maribo. I 1917 blev han student fra Nykøbing Katedralskole, og som 26-årig var han i 1924 færdiguddannet cand.theol. fra Københavns Universitet. Hurtigt herefter fik han embede i den vestjyske by Vedersø, hvor han var præst frem til sin død i 1944. Det var også her, han mødte sin unge hustru Elise (Lise) Marie Jørgensen, som han i 1929 blev gift med og siden hen fik børnene Yrsa, Solveig, Arne, Mogens og Helge med.
Allerede mens Kaj Munk læste teologi på universitetet og boede på kollegiet Regensen i indre København, skrev han sit første skuespil, ”Rub og Stub” (1923), og under en eksamensperiode også de første otte akter af ”En Idealist” (1928). ”Rub og Stub” blev udgivet som et lille hæfte, og mens Kaj Munk faldt til rette i det vestjyske sogn, skrev han stadig flere skuespil og debatindlæg, og de blev stadig mere og mere kritiske over for nazismens raceteorier, den danske samarbejdspolitik og fascismens invasioner.
Efter at have prædiket i Københavns Domkirke i december 1943 bankede modstandsmanden Børge Eriksen sidst i december 1943 på Kaj Munks dør for at advare ham. Han ville forsøge at overtale Kaj Munk til at gå under jorden, men det lykkedes ikke. Få uger efter blev Kaj Munk hentet af fem Gestapo-folk, der førte ham til en plantage ved Silkeborg, hvor Kaj Munk 45 år gammel blev likvideret med skud i hovedet. Gestapo efterladte en lille seddel på gebrokkent dansk for at kaste skylden på modstandsfolkenes egne, men det lykkedes dem ikke at overbevise offentligheden. De ellers stærkt censurerede medier bragte Kaj Munks død på forsiden af aviserne, og ved hans begravelse deltog mange danskere. De viste digterpræsten den sidste respekt og lod omverden vide, at de ville fortsætte den kamp, der for Kaj Munk endte så tragisk på Hørbylunde Bakke i 1944.
Udvalgte bøger
- Ordet
Allerede i 3.g skrev Kaj Munks sit første teaterstykke, og da han efter studentereksamen i 1917 flyttede til København for at læse teologi, blev han fascineret af Det Kongelige Teater og så så mang...
Læs mere om bogen - Han sidder ved Smeltediglen
Hvor ”Ordet” beskæftigede sig med Kaj Munks trosmæssige overvejelser, så er dramaet ”Han sidder ved Smeltediglen” (1938) i høj grad et opgør med Kaj Munks tidligere fascination af fascismens og naz...
Læs mere om bogen - Sidste Digte – Den skæbne ej til os
Efter sin død blev Kaj Munks tekster endnu mere populære, og med den posthume digtsamling ”Sidste Digte – Den skæbne ej til os” (1946) slog digterpræsten for alvor igennem i offentligheden. Det var...
Læs mere om bogen
Skuespil
Digte
Børnelitteratur
Kaj Munk
1936
Faglitteratur
Kaj Munk
1934
Noveller
Kronikker, prædikener, erindringer og essays
Om forfatterskabet
Web
Billedserie i anledningen af 70-års dagen for likvideringen af Kaj Munk.
Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitets hjemmeside med bl.a. undervisningsforløb, seminarer på lydfiler, fotos af originale tekster og Kaj Munk-quiz.
Kaj Munks liv fortalt af bl.a. hans datter Yrsa med fokus på Munks hjem som politisk og kulturelt samlingssted.
Digterrute for Kaj Munk ved Vedersø
Artikler
Poul Høi
Berlingske Tidende, 2013-12-31
Georg Metz
Information, 2015-01-26.
Bøger
Anker og Mogens Pahuus Gemzøe
2019
2022
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_histo…
Schou, Søren: På den yderste højrefløj Den Store Danske.
Dansk Forfatterleksikon: Kaj Munk
Per Stig Møller
Rosinante, 2001.
Kaj Munk (1898-1944). Kristendom.dk
Henning Nørhøj
2008-08-25
Kaj Munk: Ordet – set i et teologisk perspektiv
Søren Lodberg Hvas
Nyt Nordisk Forlag, 2014.