BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Majbritte Ulrikkeholm
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
*Seneste udgivelse

Majbritte Ulrikkeholm

Senest opdateret
  • Redaktionen
    november 2025
Hovedforfatter
  • Uffe Christensen
    2000

Intro

Majbritte Ulrikkeholms kunstneriske univers er mere rummeligt og farverigt end de flestes. Hendes liv og hendes kunstneriske udfoldelser er befolket med fantastiske figurer ofte hentet fra modstridende verdener: Engle trives side om side med feer og alfer.

Som forfatter, sanger og sangskriver tager hun altid udgangspunkt i sin egen grænseløse verden. Hun drager sit lyttende eller læsende publikum ind i det, hun kalder sin usynlige verden. En indre verden, og hun har aldrig lagt skjul på, at den ydre verden - den verden de fleste af os sanser - ikke interesserer hende voldsomt.

Baggrund

Majbritte Ulrikkeholms kunstneriske univers er mere rummeligt og farverigt end de flestes. Hendes liv og hendes flersidede kunstneriske udfoldelser er befolket med fantastiske figurer ofte hentet fra modstridende verdener: Engle trives side om side med feer og alfer.

Figurer - symboler - mødes i et højspændt krydsfelt, hvori hendes livserfaringer mødes og formes i et meget personligt udtryk. Et udtryk, der - hvad enten det drejer sig om musik eller litteratur - er særpræget, personligt og frem for alt kompromisløst.

Som forfatter, sanger og sangskriver tager hun altid udgangspunkt i sin egen grænseløse verden, som hun sjældent forlader. Hun drager sit lyttende eller læsende publikum ind i det, som hun selv kalder sin usynlige verden. En indre verden, og hun har aldrig lagt skjul på, at den ydre verden - den verden de fleste af os sanser - ikke interesserer hende voldsomt.

Bogforside

1982: Rolle som nonne i lokal opsætning af musicalen "Sound Of Music"

1983: Hovedrollen som Adele i operetten "Flagermusen" på Nyborg Vold.

1985-87: Optræder i diverse kabaret-sammenhænge. Blandt andet med Edith Piaf-sange. Elev hos og medlem af russeren Nila Ramayas teatertrup.

Majbritte Ulrikkeholm
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
  • Født

    i Bramming 7. juli 1964.

  • Uddannelse

    Sanger, komponist, forfatter og underviser.

  • Debut

    Ind i min himmel. Lindhardt og Ringhof, 1997.

  • Priser

    Hun har i flere omgange modtaget støtte fra Statens Kunstfond, og i 1998 blev hun tildelt det tre-årige arbejdslegat.

  • Seneste udgivelse

    Når iskrystallen smelter : en magisk fortælling om at forsone sig med sit liv og hente sin kraft hjem. Ildfugl, 2025.

1987-89: Medlem af Etta Camerons gospel-kor og sideløbende hermed medlem af Ladies First.

1991: Debuterer som pladekunstner med Ladies First.

1992-93: Medlem af gospelkoret Vocal Explosion.

1993: Medvirker i Peter Langdals opsætning af Svejk på Betty Nansen Teatret i København.

1994: Udsender sin første soloplade, og medvirker i Århus Festuges store Beatles-forestilling The Glorious Beatles Circus Show.

1997: Debuterer som roman-forfatter.

1998: Beklæder rollen som Pippi Langstrømpe i pladeudgaven af Sebastians musical af samme navn.

Hun har i flere omgange modtaget støtte fra Statens Kunstfond, og i 1998 blev hun tildelt det tre-årige arbejdslegat.

Barndommen

"Al maden skulle for eksempel velsignes inden man gik i gang med at spise. Jeg var ved at blive idiot. Regler mig her og regler mig der. Det er nok derfor, at jeg i dag ikke kan holde ud, at nogen siger til mig, hvad der er forbudt og ikke forbudt, hvad man skal og ikke skal. Tro nu ikke, at jeg havde en forfærdelig barndom. Tværtimod. Jeg elskede mine bedsteforældre. Men løftede beordrende pegefingre? Væk med dem! Jeg bliver syg ved tanken". (Majbritte Ulrikkeholm til Ekstra Bladet (januar 1994) om sin katolske opvækst)

Hovednøglen til Majbritte Ulrikkeholms mange rum ligger i hendes opvækst, der var fyldt med sociale, politiske og religiøse modsætninger. 7. juli 1964 blev hun i Bramming født ind i en ortodoks katolsk familie. Men forældrene valgte at gå hver til sit, hvilket ikke er velset i den katolske kirke.

Efter skilsmissen overtog bedsteforældrene i Odense opdragelsen af hende og hendes søskende. Hun blev opdraget i den katolske tro - gik blandt andet i katolsk skole - og bedsteforældrene var samtidig overbeviste marxister.

I sin første roman - Ind i min Himmel - fortæller hun, at bedstemoderen gav børnene en medaljon, der på den ene side bar et billede af Den Hellige Jomfru, på den anden side et billede af hammer og segl.

Denne og mange andre modsætninger kombineret med en hverdag fyldt med regler og ritualer lagde grunden til det oprør, der siden definerede de porøse rammer omkring hendes kunstneriske virkefelter.

Musikalsk ungdom

Majbritte Ulrikkeholm begyndte allerede som 8-årig at synge og optræde sammen med sine søskende. Som 10-årig skrev hun sine første tekster på dansk, og i årene der fulgte medvirkede hun i en musical, en operette og i flere kabaret-forestillinger.

Hun høstede diverse former for teatererfaring, og mødet med den herboende amerikanske gospelsangerinde, Etta Cameron, fik afgørende betydning for hendes musikalske karriere, der til dato har ført til udgivelsen af tre meget personlige solo-plader.

Kun en enkelt gang har hun i pladesammenhæng tolket andres sange/tekster, og det var i 1998, da Sebastian bad hende udfylde rollen som Pippi Langstrømpe i pladeudgaven af hans musical.

Hun debuterede på plade i 1991 sammen med gospel-gruppen Ladies First, der opstod i miljøet omkring Etta Camerons gospelkor. Blandt musikerne i gruppen var Jacob Christoffersen med hvem hun i dag er gift og bor sammen med i et kolonihavehus på Amager.

Hendes to første solo-udgivelser var med engelske tekster. Efter disse spurgte hendes niece, Elisabeth, hvorfor hun ikke sang på dansk. Det kunne Majbritte Ulrikkeholm ikke give et endegyldigt svar på, hvorfor hun valgte at bruge modersmålet på sin tredje solo-plade, der derfor fik titlen "Sange til Elisabeth".

"Med barnetro i sejlene og stædig livsklogskab i vadsækken synger Majbritte Ulrikkeholm om at leve i gråzonen, hvor Himmel og Jord glider over i hinanden og englevinger mere er et spørgsmål om øjne der ser end om fjer" (Kim Skotte, Det Fri Aktuelt 22. august 1996)

Kompromisløs kunstner

Fælles for de tre plader er, at hun - der flere gange har fastslået, at hun elsker musik, men hader rock - i hudløst ærlige og meget personlige tekster gør op med sin barndom og opvækst. De tre plader - og produktionen af disse - har været præget af en kompromisløshed, der ville have sat grå hår i hovedet på de fleste pladeselskaber, men produceren Poul Bruun så fra første færd - og værnede siden om - hendes talent.

I pladesammenhæng er hun kendt for sin stædighed - sin integritet: Hvis ikke hun kan få det præcis, som hun selv vil have det, så dropper hun hellere projektet. Hendes seneste udgivelse var således færdigindspillet inden hun for første gang lod EMI/Medley høre den.

Hendes dybt personlige indfaldsvinkler har både fascineret og afskrækket anmelderne, der dels har fremhævet hende, dels har ment, at hun er for personlig i sit kunstneriske udtryk. Dette har aldrig bekymret Majbritte Ulrikkeholm, der heller ikke har ladet sig kue af, at hendes plader aldrig er solgt i hitlistestormende antal. personlig i sit kunstneriske udtryk. Dette har aldrig bekymret Majbritte Ulrikkeholm, der heller ikke har ladet sig kue af, at hendes plader aldrig er solgt i hitlistestormende antal.

Omkring sin næste pladeudgivelse har hun udtalt, at hun selv agter at stå for hele processen. Hverken Poul Bruun eller Majbritte Ulrikkeholm er længere knyttet til EMI/Medley.

Bøger

I august 1997 udkom Majbritte Ulrikkeholms debut-roman Ind i min Himmel, og den satte på sin vis nye grænser for begrebet erindringsroman. Bogens titel er hentet fra en sang på pladen "Sange Til Elisabeth" - og sammenhængen mellem hendes sange og romanen er ganske tæt.

Men til forskel fra en sangteksts naturlige begrænsning, så fik hun med bogen en mulighed for at arbejde med det danske sprog, som hun udnytter helt ud til de meget vide grænser, som hun på et givent tidspunkt vælger at sætte.

"Magt interesserer mig ikke. Folk der søger magt, gør det kun, fordi de ikke kan finde selverkendelsen og kærligheden i sig selv. Det kan jeg ikke hjælpe dem med, det kan kun de selv, og det er en langsom proces" (Majbritte Ulrikkeholm, Information, 29. august 1997)

Ind i min Himmel tegner et billede af et på en gang meget stærkt og skrøbeligt menneske, der ved hjælp af en indre kraft og utallige rejser ind i den åndelige verden, der omkranser virkeligheden, opnår personlig selvstændighed - en egen identitet.

Romanen beskriver kampen for at opnå den frihed til selv at vælge, som hun ikke oplevede i sin stramme opvækst. Noget er hentet i den usynlige verden, hvori Majbritte Ulrikkeholm henter meget af sin mentale føde, men bogen bevæger sig rundt i flere planer og kombinerer modigt det spirituelle med det kontante og jordnære.

Generelt opleves Ind i min Himmel som et opgør med barndommens konformiteter og dybe tillidsbrud begået af de voksne, men samtidig som en varm - og brugbar - hyldest til fantasien og - frem for alt - den personlige frihed: Retten til at forme sit eget liv, retten til at træffe sine egne valg. Og det er på det plan, at romanen får brugsværdi for alle andre: Stå ved dig selv og dine gerninger - og handl derefter.

Bogforside

Med romanen Marias mirakel, der udkom i marts 1999, bevæger hun sig endnu dybere ind i den magiske og mystiske verden, som hun åbnede døren til med sin debut-roman. Læseren suges side for side ind i et symbol-ladet univers, der bevæger sig rundt på alle planer.

I så svimlende et tempo, at man mister overblikket over, hvor man befinder sig: I noget der tangerer virkelighed eller dybt inde i forfatterens usynlige - men alligevel mere og mere håndterlige - verden.

I Marias mirakel, bygger Majbritte Ulrikkeholm stadig i et vist omfang på egne erindringer - erfaringer - men ikke i samme mere eller mindre håndgribelige form som tilfældet var med Ind i min Himmel.

Det gennemgående tema er dog stadig pigen, der bliver svigtet af blandt andre moderen og som i stedet opbygger et tæt, smukt og sjæleligt lindrende forhold til morfaderen. Med udgangspunkt i dette åbner Majbritte Ulrikkeholm for alle sluser og tager læseren med på en forunderlige rejse.

Grænserne mellem den synlige og usynlige verden udviskes, og gennem et sansemættet og farverigt sprog suges læseren langt, langt ind i hendes frodige univers.

Med romanen bevæger hun sig længere og længere bort fra konkrete erindringer og lader fantasien fortælle en historie, der rummer et væld af sidehistorier, som hun med et fornemt overblik formår dels at give mening og dels af få flettet ind i en - viser det sig - knusende logisk sammenhæng.

Når læseren har læst sidste sætning, er alle løse ender knyttet sammen. Ikke altid åbenlyst. Ofte sker det med forsinket logik, der vokser ud af den stemning hun har bragt læseren i.

Læs med åbent sind

Begge Majbritte Ulrikkeholms romaner - men mest udtalt Marias mirakel, - stiller betydelige krav til læseren, der inden han eller hun træder ind i forfatterens mangefarvede rum, må være indstillet på alt andet end konventionel læsning.

Romanerne er snarere en form for tilstand, som læseren - hvis sindet er åbent og nysgerrigt - hvirvles ind i. Og har man først overgivet sig, er det svært at slippe ud igen.

Stilen er ikke ukendt. På nogle planer har Majbritte Ulrikkeholms to romaner - hendes stil med lange farverige sætninger og sans for rituel mystik og magi - således lighedspunkter med flere af forfatteren Louis Jensens romaner, der også bevæger sig rundt i det krævende grænseland mellem realisme og surrealisme.

Mellem fantasi og virkelighed, mellem magien, det fantastiske og det konkrete plan, der dikteres af den flertalsbestemte norm, som Majbritte Ulrikkeholm i al væsentlighed ikke anerkender.

Hun udvisker grænserne, og som et andet tema - budskab - understreger begge romaner vigtigheden af at opnå kontrol over sit eget liv - altid at tage egne beslutninger, der er i pagt med ens inderste.

I begge romaner bearbejder hun disse temaer via tøjlesløs - men respektfuld - omgang med sproget. Og ved at gøre brug af den fantasi og kreativitet, der ligger i os alle, men som alt for ofte kues og gemmes væk i et samfund, i hvilket mere og mere regelstyres og ensrettes i små trange skemaer og kasser. Begrænsende rum, hvori et søgende menneske som Majbritte Ulrikkeholm aldrig vil kunne trives.

Bibliografi

Bøger

Ind i min Himmel
Ind i min Himmel

Majbritte Ulrikkeholm

(1) 1997

Marias mirakel. Lindhard og Ringhof
Marias mirakel. Lindhard og Ringhof

Majbritte Ulrikkeholm

1999

Tilbage til jorden : erindringsroman
Tilbage til jorden : erindringsroman

Majbritte Ulrikkeholm

(2) 2000. 2. del af Ind i min himmel

Hun har desuden bidraget til antologien Drømmemanden
Hun har desuden bidraget til antologien Drømmemanden

Majbritte Ulrikkeholm

1998. (30.174)

Det magiske rum : en bog om kreativitet, indsigt og forvandling
Det magiske rum : en bog om kreativitet, indsigt og forvandling

Majbritte Ulrikkeholm

2002. (61.36)

Breve fra Maria. Erindringsroman
Breve fra Maria. Erindringsroman

Majbritte Ulrikkeholm

2004. 3. del af Ind i min himmel

Den perfekte elsker
Den perfekte elsker

Majbritte Ulrikkeholm

2005. Roman

Hannas have og andre fortællinger
Hannas have og andre fortællinger

Majbritte Ulrikkeholm

2007, + 1 cd

Gudindens genkomst. En bog om kvindelighed, kraft & kreativitet
Gudindens genkomst. En bog om kvindelighed, kraft & kreativitet

Majbritte Ulrikkeholm

2008 (61.36)

Rom, min elskede
Rom, min elskede

Majbritte Ulrikkeholm

People's Press, 2011. Roman.

Pilgrim i hjertet : essays, digte og fortællinger. Historia
Pilgrim i hjertet : essays, digte og fortællinger. Historia

Majbritte Ulrikkeholm

2013

Rejsen til kærlighed : sammen hver for sig og alene. Historia
Rejsen til kærlighed : sammen hver for sig og alene. Historia

Majbritte Ulrikkeholm

2016. (61.36)

Farvel, kære sofa. Historia
Farvel, kære sofa. Historia

Majbritte Ulrikkeholm

2018. (61.36)

24 digte til min elskede. Historia
24 digte til min elskede. Historia

Majbritte Ulrikkeholm

2019. Digte

Vision. Historia
Vision. Historia

Majbritte Ulrikkeholm

2021

De udødelige svaner. Historia
De udødelige svaner. Historia

Majbritte Ulrikkeholm

2022

Cd´er

Ladies First: Dedicated

Majbritte Ulrikkeholm

1991

Majbritte Ulrikkeholm
Majbritte Ulrikkeholm

Majbritte Ulrikkeholm

1994

Rain
Rain

Majbritte Ulrikkeholm

1995

Sange til Elisabeth
Sange til Elisabeth

Majbritte Ulrikkeholm

1996

Tilbage til jorden
Tilbage til jorden

Majbritte Ulrikkeholm

2000. Majbritte Ulrikkeholm med Jacob Christoffersen, Johnny Stage, Henrik Marstal m.fl

En kvindes hjerte
En kvindes hjerte

Majbritte Ulrikkeholm

2001 Indspilninger, publiceret 1988-1999

Derudover har Majbritte Ulrikkeholm medvirket i baggrunden på enkelte pladeudgivelser med andre.

Majbritte Ulrikkeholm

En sang på: Englelyd

Majbritte Ulrikkeholm

2001 (1cd) Frelsens Hær

The door to silence
The door to silence

Majbritte Ulrikkeholm

2002. Together with Ida Bach-Jessen og Jacob Christoffersen

Songs from the prophet. Lyrics from Khalil Gibran

Majbritte Ulrikkeholm

2003. With Ida Bach-Jensen og Jacob Christoffersen

Songs of innocence
Songs of innocence

Majbritte Ulrikkeholm

2004. Lyrics by William Blake. Med Jacob Christoffersen

Songs of passion
Songs of passion

Majbritte Ulrikkeholm

2005. Lyrics by Walt Whitman. 1 cd

Rising from love
Rising from love

Majbritte Ulrikkeholm

2005. With Søren Friboe. 1 cd

Mellow piano
Mellow piano

Majbritte Ulrikkeholm

2007. 1 cd

Songs of the earth
Songs of the earth

Majbritte Ulrikkeholm

2007. 1 cd

Poetiske fantasirejser fra Gudindens genkomst & Det magiske rum
Poetiske fantasirejser fra Gudindens genkomst & Det magiske rum

Majbritte Ulrikkeholm

2008. 1 cd. (61.36)

Rome, my love : soundtrack with 10 songs. Natural Sorroundings
Rome, my love : soundtrack with 10 songs. Natural Sorroundings

Majbritte Ulrikkeholm

2011

Sange i natten. Natural Surroundings
Sange i natten. Natural Surroundings

Majbritte Ulrikkeholm

2012

Medvirkende i Hulubulu 2 - Bamse. Warner Music Denmark

2013

Almanak : sange til sjælens årstider. Natural Surroundings
Almanak : sange til sjælens årstider. Natural Surroundings

Maibritte Ulrikkeholm

2014

Erindringer

Når iskrystallen smelter : en magisk fortælling om at forsone sig med sit liv og hente sin kraft hjem. Ildfugl
Når iskrystallen smelter : en magisk fortælling om at forsone sig med sit liv og hente sin kraft hjem. Ildfugl

Maibritte Ulrikkeholm

2025

Om Majbritte Ulrikkeholm

En sang om længsel. Interview
En sang om længsel. Interview

Anders Laugesen

1996 i: Kristeligt dagblad. - 1996-10-29. M.U. har med sin nye plade slået religiøse toner an

Mormor rager nogen. Interview
Mormor rager nogen. Interview

Erik Kjær Larsen

1997 i: Information. - 1997-08-29. I anledning af debutbogen Ind i min himmel

Stjerne på egne veje. Interview
Stjerne på egne veje. Interview

Helene Moe

1997 i: Kristeligt dagblad. - 1997-08-30. I anledning af Ind i min himmel

Tilbage til jorden
Tilbage til jorden

Uffe Christensen

2000 Interview. I: Jyllands-Posten, 5. september 2000

Retten til en barndom
Retten til en barndom

Lars Rix

2000 Interview. I: Aktuelt, 7. september 2000

Danser med dæmoner
Danser med dæmoner

Thomas Aagaard Skovmand

2004. I: Berlingske tidende. 2004-08-17. Sektion 2, side 8-9. (Kunst som terapi)

Sanselighedens rum
Sanselighedens rum

Victoria Westzynthius

2004. Interview i anledning af bogen Breve fra Maria. I: Politiken. 2004-05-08. Sektion 4, side 8-9

Om forfatteren

Majbritte Ulrikkeholm - Danske Litteraturpriser

En oversigt over de vigtigste begivenheder i Majbritte Ulrikkeholms litterære liv samt henvisninger til litteratur og til links.

Majbritte Ulrikkeholm

Interview fra Litteratursiden med forfatteren. Litteratursiden indeholder yderligere artikler og anmeldelser, som kan findes ved at søge på Ulrikkeholm på Litteratursiden.dk.

Majbritte Ulrikkeholm

Egen hjemmeside for multikunstneren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Majbritte Ulrikkeholm