
Mark Billingham
- Katrine Malthestud.mag., 2013
Intro
Allerede med sin debut ”Sleepyhead” fra 2001 blev Mark Billingham godt modtaget og endte på Sunday Times’ bestsellerliste. Forfatteren har med sin baggrund i komikerbranchen en forkærlighed for sort humor, der også udspiller sig i hans krimisamling. Karakteren Tom Thorne blev introduceret med forfatterens debut og er siden da blevet en seriefigur gennem ti krimibind. Billingham roses for sit indgående kendskab til Londons bydele, hvori hans romaner foregår, de stemningsfulde miljøbeskrivelser samt den realistiske skildring af Tom Thorne.
Baggrund
Mark Billingham er født og opvokset i Birmingham i England. Han har fra en tidlig alder haft to store interesser – stand-up komik og kriminalromaner. Allerede i skolen elskede han at læse højt af stile og små historier om et kæledyr eller ferieophold for klassen. Efter skoleårene på King Edward VI’s skole for drenge læste han drama og teaterkunst på universitetet i Birmingham. Siden hjalp han til på teaterselskabet ”Bread and Circuses”, før han flyttede til London for at arbejde som skuespiller. Han har spillet mindre roller i tv-serier som ”Dempsey and Makepeace”, ”Juliet Bravo”, ”Boon” og ”The Bill.” Mark Billingham spillede ofte rollen som the bad guy, men blev efterhånden træt af livet som skuespiller. Udover skuespillet har han skrevet manuskript til flere tv-programmer, bl.a. ”Knight School”. Et tv-program for børn, som foregår i middelalderen. Da han var i midten af 20’erne, begyndte han mere målrettet at arbejde på en karriere inden for stand-up. I komikerbranchen handlede det om at være sjov frem for at have et godt udseende.
”Han ser til, mens BMW’en pludselig slingrer til venstre og drejer op over fortovet, ser skikkelserne ved busstoppestedet og kroppene, der flyver rundt i luften. Hvad han ønskede sig … Da de er omtrent tyve meter væk, kan han høre den knasende lyd af en motorhjelm, der bliver krøllet sammen. Og noget andet (…)”

Født
2. juli, 1961 i Birmingham, England.
Uddannelse
B.A. i drama og teater fra University of Birmingham.
Debut
Sleepyhead. 2001.
Litteraturpriser
Sherlock Award, 2002. Crime Novel of the Year Award i 2004 og 2009.
Seneste udgivelse
Udelukket. Nyt Dansk Litteraturselskab og Bibliodan, 2019. (Cut off, 2017). Oversætter: Marielle Nielsen.
Inspiration
Elvis Costello og Columbo.
I 2001 debuterede han med romanen ”Sleepyhead” (”Sov sødt”), og i debutkrimien kunne læserne første gang stifte bekendtskab med kriminalkommissæren Tom Thorne. Billingham er ligesom karakteren Tom Thorne bosiddende i London sammen med sin kone og to børn. Mark Billinghams krimier er kendt for deres detaljerede stedsbeskrivelser og afslører et indgående kendskab til London. Forfatteren har udtalt, at sted og miljø i sig selv udgør en vigtig rolle i romanen, og han mener, at den skandinaviske krimis styrke er evnen til de nærværende miljøskildringer.
Inspirationen til at skrive krimier kommer bl.a. fra en tidligere matematiklærer, som læste krimier højt for klassen; heriblandt klassikere som Sherlock Holmes. På trods af at Tom Thorne indtil videre optræder som hovedperson i ti romaner af Billingham, er forfatteren meget bevidst om ikke at fastlåse sin karakter og lade ham udvikle sig på lige fod med ikke fiktive personer: ”Jeg er fast besluttet på, at hvad der end sker plotmæssigt, skal et ny lag af løget skrælles af og afsløre noget om Tom Thorne, som er overraskende. For mig, ligeså meget som for alle andre. (…) Den dag ens karakter bliver forudsigelig, bør forfatteren overveje at lade karakteren ligge, for det vil læseren i hvert fald gøre.” (Mark Billingham: Developing a character. www.markbillingham.com).
Udvalgte bøger
- Så godt som død
Mark Billinghams ”Good as dead”, 2011, (”Så godt som død”, 2012) er den tiende roman i serien om kriminalkommissær Tom Thorne, den efterhånden velkendte krimikarakter. Med sin tørre britiske humor,...
Læs mere om bogen - I mørket
I 2008 udkom Mark Billinghams selvstændige krimi ”In the dark” (”I mørket”, 2009), som skildrer undergrundsmiljøet i London, optagelsen af et nyt bandemedlem og det ritual, der medfølger: Udvælg en...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Mark Billingham
Modtryk, 2008. (Triskellion. 2008).
Mark Billingham
2009
Mark Billingham
2010
Mark Billingham
Modtryk, 2014. (Rush of Blood. Little Brown, 2012). Oversætter: Allan Hilton Andersen.
Mark Billingham
2019. (Cut off, 2017). Oversætter: Marielle Nielsen
Artikler
Mark Billingham
2004
Mark Billingham
The Independent, 2004.
Scenografi
Mark Billingham
1989-94. (episode Tunnel Vision. 1993)
Mark Billingham
1993-96
Mark Billingham
1997-98
Om forfatterskabet
Web
Her kan du læse mere om Billinghams karakter Tom Thorne, forfatteren bag samt anmeldelser. Du kan desuden læse beskrivelse af den enkelte bog, downloade første kapitel af bl.a. ”I mørket” og følge nyheder på eventsiden.
Især den engelske wikipedia indeholder en fyldestgørende gennemgang af Mark Billinghams baggrund, karriere og personlige anekdoter.

