Michael Cunningham

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., april 2025

Den amerikanske forfatter Michael Cunningham fik sit store gennembrud med romanen ”Timerne”, der er bygget over Virginia Woolfs roman ”Mrs. Dalloway” og giver liv til tre kvinder i løbet af en enkelt dag i juni. I ”Dag” bruger han også tredelingen til at skildre udviklingen i komplekse familierelationer, når handlingen foregår 5. april tre år i træk. Psykologisk indsigt og et nærværende, poetisk sprog præger hans værker, der mest af alt handler om at være og blive menneske, i samklang med sig selv og verden omkring en.

Baggrund

Michael Cunningham er født i 1952 i Cincinnati i staten Ohio i USA som søn af forældrene Don og Dorothy Cunningham, og han voksede op i det sydlige Californien. Efter sine studier i engelsk litteratur ved Stanford University tog Michael Cunningham en master i creative writing ved det anerkendte Iowa Writers’ Workshop. Mens han stadig læste ved Iowa Writers’ Workshop, fik han udgivet noveller i tidsskrifterne Atlantic Monthly og Paris Review, og i 1984 debuterede han med romanen ”Golden States”. Siden da har han udover en række filmmanuskripter udgivet romaner, hvoraf de fleste er oversat til dansk.

”Kalenderen på væggen hvisker. Jeg tror, kalenderen hvisker. Eller er det vinden? Kalenderen, hvis det er den, der hvisker, siger noget i retning af daga og klukkustund, og jeg sværger på, at jeg hører det, selvom jeg ikke forstår det. Men man forventer selvfølgelig heller ikke, at en kalender i Island taler engelsk, vel?
Jeg har aldrig følt sådan her før, som om tiden er den eneste begivenhed, og jeg er her med den (…)”

”Dag”, s. 224.

Foto: Anneli Salo, via Wikimedia Commons

Født
6. november 1952, Cincinnati, Ohio, USA.
Uddannelse
Engelsk, Stanford University.
Debut
Golden States, 1984. Roman.
Litteraturpriser
Pulitzer-prisen, 1999. PEN/Faulkner Award, 1999.
Seneste danske udgivelse
Dag. Turbine, 2024. Roman. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.
Inspiration
Virginia Woolf og George Eliot.

Sit internationale gennembrud fik han med den storsælgende roman ”The Hours”, der udkom i 1998 (”Timerne”, 2024) og er bygget op omkring den engelske forfatter Virginia Woolfs liv og særligt romanen ”Mrs. Dalloway”, der oprindeligt er udgivet i 1925. Om sit forhold til Woolf fortæller han i et interview med Information: ”Hun var den første store forfatter, jeg læste. Der var ingen bøger i mit barndomshjem, men da jeg var 15, var der en lidt ældre pige, som jeg beundrede højt, der gav mig Mrs Dalloway: ’Læs den og hold op med at være så åndssvag’! Det var en åbenbaring. Jeg forstod den overhovedet ikke, men jeg kunne fornemme romanens dybde og hendes sprog; Virginia Woolfs måde at skrive på mindede mig om Jimi Hendrix. Begge blev tiltrukket af kaos, begge var genier, der var i stand til at uddrage et mønster af kaos. Jeg mener stadig, at Virginia Woolf er litteraturens Jimi Hendrix.” [1]. ”The Hours” blev i 2002 filmatiseret af Stephen Daldry med Julianne Moore, Meryl Streep og Nicole Kidman i hovedrollerne, og Kidman modtog en Oscar for sin præstation i filmen, hvor hun spillede en martret Virginia Woolf.

I dag er Michael Cunningham professor i Creative Writing ved Yale University. Privat er han gift med psykoanalytiker Ken Corbett og bosat i Brooklyn i New York. Hver dag rejser han gennem New York for at arbejde i sit studio i bydelen Greenwich Village på Manhattan.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Michael Cunningham fortæller om Virginia Woolf og ”Timerne”. BAMorg, 2015-06-29.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Michael Cunningham bruger i ”Timerne” og ”Dag” en tredelt struktur, hvor handlingen på forskellig vis foregår over en dag. På den måde komprimerer han et helt liv på en dag med alle de følelser og oplevelser, et menneske kan opleve i løbet af et døgn; bruger den ene dag som prisme på et liv.

Det formmæssige greb spejler hans interesse for, hvad det vil sige at være menneske, over for sig selv og over for familie, venner og i forhold til samfundsmæssige og kulturelle forventninger til rollen som mor, hustru, kunstner, søskende osv. Er det overhovedet muligt at frigøre sig fra normer og andres blikke, når man forsøger at blive sig selv? Og kan man blive en anden, end den man er?

I begge værker skriver han også om forfængelighed og alder, om at være midt i livet og indse, at det ikke blev, som man havde håbet på. Om at miste skønhed og komme døden i møde. Døden er markant til stede, både når Virginia Woolf går i floden, når Laura Brown drømmer om selvmordet, når Richard møder døden og særligt for børnene i ”Dag”, hvor de på en anden måde end de voksne fornemmer de dødes nærvær. Det er i sprækkerne, vi ser klarest.

Cunningham viser spændvidden i kærlighed, som den kan se ud mellem søskende, forældre og børn, ægtepar. De fleste af hans karakterer bryder med klassiske heteroseksuelle former, men queer-perspektivet bliver aldrig det primære. I stedet portrætterer han det enkelte individ med hele dets spekter af seksualitet. I et interview fortæller han, hvordan han så præcist kan skrive om at være kvinde: ”Noget af det er selvfølgelig håndværk, men en anden mere mystisk del kan jeg ikke selv forklare. Når jeg skriver, føler jeg mig ikke som en mand, snarere kønsløs. Der er personer, der kommer igennem og nogle, der ikke kommer igennem. Hvad jeg leder efter, er livet i dets kompleksitet – alle har en idiosynkratisk seksualitet, og mental sundhed betyder noget forskelligt for enhver.” [1].

Bøgerne henviser indbyrdes til hinanden, når ”Mrs. Dalloway” bliver nævnt i ”Dag”, når Nathan ligesom Virginia Woolf tiltrækkes af døden og går i vandet for at møde mørket og kulden, og når Instagramkarakteren hedder Wolfe. ”Dag” ligger tæt op ad teatrets kammerspil, hvor den indbyrdes intrige er det primære.

Sproget er fuld af farver og former og hverdagens detaljer; det døde egern, lyset i skomagerbutikken, blomsterne. De ting, der giver dagene betydning med deres fysiske nærvær, og forankrer eksistensen i kroppen.

Beslægtede forfatterskaber

Sjældent er et litterært slægtskab set tydeligere end mellem Virginia Woolf og Michael Cunningham. Han har bygget hele sin roman ”Timerne” oven på Woolfs ”Mrs. Dalloway” i både stil, opbygning, tematikker og karakterer. Og netop ”Mrs. Dalloway” var den bog, der blev en katalysator for hans kærlighed til fiktionen og dens muligheder, har han fortalt. Om arbejdet med ”Timerne” og sin inspiration fra Woolf siger han: ”Hvis der er noget, jeg har lært af Virginia Woolf, så er det hendes insisteren på, at alt hvad der findes i et menneskeliv, findes i enhver dag i alles liv. Der er selvfølgelig store fulminante skæbner, men de 99,9 procent af os er, set udefra, ikke sådanne dramatiske skikkelser; men set indefra, for os selv, er vores tilværelse fuld af dramatik. Det er én af romanens opdagelser, at detaljen er en art DNA, en blueprint af det hele.” [1].

En anden eksplicit inspirationskilde for Cunningham er Mary Ann Evans, der under forfatternavnet George Eliot (1819-1880) var en central forfatter i Victoriatidens England. Hun skrev realistiske værker med stor psykologisk indsigt og tydelige fornemmelse for steder, og hendes roman ”Møllen ved Floss” optræder flere gange i ”Dag”, som et forbindelsesled mellem søskendeparret Robbie og Isabel. ”Møllen ved Floss” (1860) handler om søskendeparret Tom og Maggie Tulliver, der lige som Isabel og Robbie har en særligt stærk forbindelse. Om George Eliots forfatterevner siger Michael Cunningham i et interview: “Det er muligt at forestille sig, at George Eliot måske har været den mest begavede, intelligente person, der nogensinde har levet. Ingen disrespekt til Virginia Woolf, der også var utrolig begavet og intelligent, men omfanget af Eliots forestillingsevne, hendes evne til levende at fremtrylle så mange mennesker er bare svimlende for mig.” (Alex Clark: Michael Cunningham: ‘Some people have never forgiven me for not just writing The Hours again’. The Guardian, 2024-01-13. Egen oversættelse).

Cunningham har også ligheder med filmskaber Woody Allen, der også ofte i New York har udforsket relationer mellem voksne mennesker og det senmoderne menneskes selvbevidste tilstedekomst i en akademiker-storby-setting.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Virginia Woolf

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Romaner

Et hjem ved verdens ende

Michael Cunningham

Gyldendal, 1992. (A Home at the End of the World, 1991). Oversat af Lise Rifbjerg. Et hjem ved verdens ende. Gyldendal, 1992. (A Home at the End of the World, 1991). Oversat af Lise Rifbjerg.

Lån via bibliotek.dk