
Nick Hornby
- Redaktionen2022
- Iben Engelhardt Andersenmag.art., 2012
Intro
Nick Hornby skriver bøger om sympatisk grinagtige kvinder og, især, mænd, der har almindelige problemer, små neuroser og brug for fællesskabet. Han er berømt for sin rock og fodboldbesatte karakterer, der tænker i listeform og sammenligner kærlighed med guitarsoloer. I et sprog, der på troværdig og humoristisk vis netop henter sine billeder i hverdagsuniverser, insisterer Hornbys forfatterskab på genkendelige situationer og håndgribelige pointer om menneskelige relationer.
Baggrund
Nick Hornby blev født i 1957. Han voksede op i et middelklassehjem i Surrey, England, hvor den mest skelsættende begivenhed var forældrenes skilsmisse, da han var 11 år. I selvbiografien ”Fodboldfeber” kobles erfaringen af denne skilsmisse til hans store besættelse af fodboldklubben Arsenal.
”Kun syv måneder efter at jeg havde mistet Liam til Juventus, mistede jeg min kæreste til en anden mand, et slag i ansigtet midt i denne sønderknuste første fodboldsæson uden Liam Brady.”
Hornby tog eksamen i engelsk litteratur fra Cambridge University og arbejdede herefter som skolelærer og underviste udenlandske studerende i engelsk.

Født
17. april 1957 i London.
Uddannelse
Cambridge University (Engelsk litteratur). Highbury Stadium (Fodbold og livserfaring).
Debut
Fever Pitch, 1992.
Litteraturpriser
William Hill Sports Book of the Year Award, 1992. E. M. Foster Award, 1999.
Seneste udgivelse
Ingen som dig. Hr. Ferdinand, 2022. (Just like you, 2020). Oversætter: Anders Bruhn Kristensen.
Inspiration
Forfatterne Anne Tyler, Raymond Carver, Richard Ford og Lorrie Moore. Beatles, Bob Dylan, Bruce Springsteen og Patti Smith.
Før han slog igennem som forfatter, arbejdede han i 1980’erne som anmelder og klummeskribent i britiske musikblade. Hornby debuterede i 1992 med en essaysamling om amerikanske forfattere, ”Contemporary American Fiction”, og samme år udgav han også sin første roman, ”Fever Pitch”, der er en selvbiografi med foldboldbesættelsen som udgangspunkt og ramme. Hornbys første tre romaner er alle blevet filmatiseret, og en filmatisering af ”A Long Way Down” fra 2005 er planlagt til at udkomme i 2013.
Nick Hornby er far til en autistisk søn, og hans voksne liv – med ægteskab, faderrolle og eksistentielle nedture – bliver ligesom ungdommens rock- og fodboldnørderi også selvbiografisk stof i det senere forfatterskab: ”I alle mine bøger har der været et mål af selvbiografi, men det betyder ikke, at det er rent selvbiografisk” [1]Carsten AndersenEt spring fra højhusetPolitiken, 2005-04-17..
På Hornbys hjemmeside beskriver han en almindelig dag således: ”Jeg har et kontor lige omkring hjørnet fra hvor jeg bor. Jeg kommer mellem kl. 9.30 og 10, ryger en masse, skriver i små to- og tresætningers anfald, med fem minutters pauser imellem. I hver pause tjekker jeg mine e-mails og bliver irriteret, hvis der ingen er. Jeg går hjem og spiser frokost. Hvis jeg skal hente min søn, går jeg kl. 15.30, hvis ikke, bliver jeg til kl. seks. Det er alt sammen ret trist! Og virkelig kedeligt!” (www.penguin.co.uk/nickhornby).
Citater fra "Fodboldfeber" og "High Fidelity" er fra samleudgaven "Omnibus", 2010.
Udvalgte bøger
- Fodboldfeber
Nick Hornby debuterede i 1992 med selvbiografien ”Fever Pitch” (”Fodboldfeber”, 1998), der består af korte essays, som hver fokuserer på en enkelt fodboldkamp mellem 1968 og 1992. Fodboldkampene er...
Læs mere om bogen - High Fidelity
I Nick Hornbys roman ”High Fidelity” fra 1995 (”High Fidelity”, 1997) er jeg fortælleren Rob en mand i midt trediverne, neurotisk musikfanatiker og ejer af en pladeforretning, hvor han dagligt flan...
Læs mere om bogen - Langt nede
I 2005 udgav Nick Hornby romanen ”A long way down” (”Langt nede”, 2005), hvor fire mennesker mødes nytårsaften på toppen af et højhus i det nordlige London. Til fælles har de, som det eneste, at de...
Læs mere om bogen - Juliet, nøgen
Nick Hornbys sjette roman, ”Juliet, Naked” fra 2009 (”Juliet, nøgen”, 2010), handler om mennesker, der sidder fast i livet og som lider af alle mulige vrangforestillinger om, hvad der har forhindre...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Nick Hornby
Lindhardt og Ringhof, 2002. (How to Be Good, 2001).
Nick Hornby
Lindhardt & Ringhof, 2010
Nick Hornby
Lindhardt og Ringhof, 2015. (Funny girl, 2014). Oversætter: Mich Vraa.
Nick Hornby
Hr. Ferdinand, 2022. (Just like you, 2020). Oversætter: Anders Bruhn Kristensen.
Noveller
Nick Hornby
1998
Nick Hornby
2000
Nick Hornby
2002
Nick Hornby
2005
Fagbøger
Antologier (redaktion)
Nick Hornby
1993
Nick Hornby
1996
Nick Hornby
Lindhardt og Ringhof, 2001. (Speaking with the Angel, 2000).
Film
Filmstriben
Om forfatterskabet
Artikler
Joanne Knowles
2002
