BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Ian McEwan
Foto: Cannalena McAfee
*Seneste udgivelse

Ian McEwan

Senest opdateret
  • Redaktionen
    marts 2025
Hovedforfattere
  • Daniel Robert Andersen
    cand.mag., 2013
  • Martine Stock
    journalist, 2013

Intro

På trods af en stor alsidighed i stil og genre er der noget sært genkendeligt i engelske Ian McEwans værker. Lige meget om bogen handler om forældreløse børn, misforstået kærlighed, klimaforandringer eller koldkrigsspionage, fornemmer man McEwans tilstedeværelse i sætningernes velovervejede konstruktion, i blikket for den rammende detalje og i den præcise registrering af sindets små bevægelser. Med en blanding af nysgerrighed og nuancer udforsker han tilfældighedernes magt og deres evne til at forme os som individer, alt sammen i harmoni med den konkrete samtid, han beskriver.

Baggrund

Ian McEwan er søn af Rose (født Moore) og David McEwan. Hans mor havde to børn fra et tidligere ægteskab, men ellers er McEwan vokset op uden søskende. I 2002 kom det imidlertid frem, at McEwan har en helbror, som David og Rose fik, mens Roses tidligere mand stadig var i live, og derfor bortadopterede. David var officer, og han var i løbet af McEwans barndom udstationeret mange forskellige steder i bl.a. Asien og Afrika. McEwan har derfor i høj grad haft sin opvækst rundt omkring i verden på britiske militærbaser. Da han var 12 år, bosatte familien sig atter i England, og McEwan kom på kostskole i Suffolk. I skolen var han middelmådig uden noget behov for at gøre det store væsen ud af sig, men det ændrede sig i de sene teenageår, ikke mindst da en engelsklærer fik åbnet hans øjne for litteraturen, da McEwan var 16 år. Han tog efterfølgende en bacheloruddannelse i engelsk litteratur fra University of Essex, og selvom han fandt universitetet temmelig uinspirerende, var det her, drømmen om at blive forfatter opstod, uden han dog endnu rigtig havde prøvet kræfter med at skrive: ”Ønsket om at blive forfatter gik i den grad forud for materialet,” har McEwan forklaret i et interview (Hamilton, 1978). McEwan fortsatte herefter med en master på det nye University of East Anglia, hvor han var en af de første elever på Malcolm Bradburys forfatterskole.

Portræt af Ian McEwan
Foto: Cannalena McAfee
  • Født

    21. juni 1948 i Aldershot, England.

  • Uddannelse

    MA i engelsk litteratur fra University of East Anglia.

  • Debut

    First Love, Last Rites. 1975.

  • Litteraturpriser

    Somerset Maugham Award, 1976. Whitbread Novel Award, 1987. Bookerprisen, 1998. WH Smith Literary Award, 2002. National Book Critics' Circle Fiction Award, 2003. Los Angeles Times Prize for Fiction, 2003.

  • Seneste udgivelse

    Hvad vi ved. Gyldendal, 2026. (What we can know, 2025). Oversætter: Rasmus Hastrup.

  • Inspiration

    John Updike,James Joyce,Virginia Woolf, Malcolm Bradbury ogJohn le Carré.

  • Interview med Ian McEwan, CBS Sunday Morning. Oktober 2022 (på engelsk, 7

    16)

”Han nægtede at tro på skæbnen eller forsynet eller på, at fremtiden blev afgjort af en eller anden oppe i himlen. I stedet var der for hvert eneste skridt trillioner og trillioner af mulige udfald; den rene tilfældigheds kræsenhed og fysikkens love syntes at rumme den nødvendige sikkerhed mod en dyster gammel guds sære planer.”

”Lørdag”, s. 155.

I begyndelsen af 1970’erne fik McEwan flere noveller publiceret, men hans officielle debut var i 1975 med novellesamlingen ”First Love, Last Rites”. Han har levet af at skrive lige siden. Han er mest kendt for sine romaner, men har også skrevet bl.a. teaterstykker, filmmanuskripter, noveller og børnebøger. Gennem årene har han etableret sig som en af Englands toneangivende forfattere og debattører. Han fik den prestigefyldte Bookerpris i 1998 for ”Amsterdam” og var i 2008 på The Times’ liste over de 50 største britiske forfattere siden 1945.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med Ian McEwan, CBS Sunday Morning. Oktober 2022 (på engelsk, 7:16)

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I begyndelsen af sin forfatterkarriere fik Ian McEwan tilnavnet Ian Macabre, fordi mange af hans værker som ”Cementhaven” og ”Hjælp fra fremmede” havde det bizarre og abnorme som et centralt element. Forfatterskabet ændrede dog efterhånden karakter. Portrætteringen af overdrevent afvigende karakterer blev lagt på hylden til fordel for en mere realismebetonet karakterskildring og fortællestil, og mange har betegnet denne bevægelse i forfatterskabet som en del af en modningsproces.

Ud over denne overordnede glidning mod en mere afdæmpet og mindre provokatorisk skrivestil er det svært at sige noget sammenfattende om forfatterskabet, der genremæssigt spænder bredt og stritter i mange retninger. McEwan har både skrevet kærlighedsromaner, thrillere, komedier, spionromaner mv., og en af de ting, der kendetegner forfatterskabet, er netop viljen og modet til at kaste sig over nye felter og lade stilen forme sig efter den fortælling, der skrives. Alligevel er det muligt at udpege en del genkommende stiltræk og temaer.

Selve tilgangen til det at skrive er grundlæggende den samme for McEwan. Han er kendt for at researche usædvanlig grundigt til sine bøger, der ofte har et nicheemne som omdrejningspunkt – f.eks. kvantefysik i ”Solar”, og neurokirurgi i ”Lørdag” og kunstig intelligens i ”Maskiner som mig”. Denne tilgang kan aflæses i romanerne, der typisk er meget detaljemættede. Generelt er McEwan en forfatter, der tager sig god tid til at fortælle sin historie. Ofte foregår romanerne over få uger eller dage eller blot en enkelt dag som i ”Lørdag” og ”Ved Chesil Beach” og er præget af utallige digressioner. Man kan tale om, at plottet bevæger sig sidelæns eller baglæns, mere end det bevæger sig fremad. Men det er netop i denne umiddelbart lidt retningsløse famlen, at romanerne når i mål, både i forhold til handling og personskildringer. Der tilføjes hele tiden brikker til puslespillet, der dermed bliver gradvist bliver mere komplet.

Mange af McEwans romaner tager afsæt i en enkelt mere eller mindre tilfældig episode, der får meget dramatiske konsekvenser, og tilfældighedernes magt over livet er det vel nok mest centrale tema i McEwans forfatterskab. Som deklareret ateist afviser McEwan forestillingen om, at der skulle være en guddommelig plan bag alting. Han er derfor optaget af, hvilke mekanismer der er på spil, når skæbner besegles, og af spørgsmålet om, hvor stor en frihed vi egentlig har til at forme vores egen tilværelse.

Tilfældighedernes magt er også et centralt omdrejningspunkt i ”Lektioner”, der spænder over generationer. Gennem romanen afspejles samtidens turbulente begivenheder som Tjernobylkatastrofen, terrorangrebene i London, Brexit og corona-pandemien.

Beslægtede forfatterskaber

Ian McEwan tilhører en løst afgrænset ”gylden generation” af engelske forfattere, som blandt andre inkluderer Salman Rushdie, William Boyd, Graham Swift, Martin Amis og Julian Barnes, og der er tydelige ligheder mellem forfatterskaberne. I McEwans tidlige værker er parallellen til især Martin Amis’ provokatørlitteratur iøjnefaldende. Men McEwans forfatterskab har udviklet sig i en lidt anden retning mod en i sammenligning nærmest konfliktsky forfatterstemme og en mere forsagt og eftertænksom stil, der i højere grad minder om Julian Barnes, der i 2011 vandt Bookerprisen for sin ”Når noget slutter”.

Denne eftertænksomme stil genfinder man også hos en lang række amerikanske forfattere som Richard Ford, Philip Roth og ikke mindst John Updike, hvis ”Hare hop” McEwan læste som teenager og blev meget inspireret af. I det hele taget har McEwan gentagne gange fremhævet Updikes forfatterskab som det, der har sat det tydeligste aftryk på McEwans eget, og hos Updike finder man samme omhyggelighed i konstruktionen af den enkelte sætning og samme evne til at mestre en bred vifte af genrer.

Piller man enkeltværker ud af McEwans forfatterskab, er der tydelige slægtskaber mellem f.eks. ”Soning” og Jane Austens og Virginia Woolfs værker, mellem ”Søde Tand” og John le Carrés spionromaner og mellem ”Amsterdam” og Evelyn Waughs satiriske romaner.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Cementhaven
Cementhaven

Ian McEwan

Gyldendal, 1979. (The Cement Garden, 1975). Oversat af Christopher Maaløe.

Hjælp fra fremmede
Hjælp fra fremmede

Ian McEwan

Gyldendal, 1982. (The Comfort of Strangers, 1981). Oversat af Johannes Riis.

Tidens fylde
Tidens fylde

Ian McEwan

Samleren, 1988. (The Child in Time, 1987). Oversat af Jørgen Nielsen.

Et særligt forhold
Et særligt forhold

Ian McEwan

Samleren, 1990. (The Innocent, 1990). Oversat af Jørgen Nielsen.

Sorte hunde
Sorte hunde

Ian McEwan

Samleren, 1992. (Black Dogs, 1992). Oversat af Jørgen Nielsen.

Evig kærlighed
Evig kærlighed

Ian McEwan

Gyldendal, 1997. (Enduring Love, 1997). Oversat af Jørgen Nielsen.

Amsterdam
Amsterdam

Ian McEwan

Gyldendal, 1999. (Amsterdam, 1998). Oversat af Kirsten Vagn Jensen.

Soning
Soning

Ian McEwan

Gyldendal, 2002. (Atonement, 2001). Oversat af Jan Hansen.

Lørdag
Lørdag

Ian McEwan

Gyldendal, 2005. (Saturday, 2005). Oversat af Jan Hansen.

Ved Chesil Beach
Ved Chesil Beach

Ian McEwan

Gyldendal, 2007. (On Chesil Beach, 2007). Oversat af Jan Hansen.

Solar
Solar

Ian McEwan

Gyldendal, 2010. (Solar, 2010). Oversat af Jan Hansen.

Søde Tand
Søde Tand

Ian McEwan

Gyldendal, 2013. (Sweet Tooth, 2012). Oversat af Claus Bech.

Barnets tarv
Barnets tarv

Ian McEwan

Gyldendal, 2015. (The Children Act, 2014). Oversætter: Claus Bech.

Nøddeskal
Nøddeskal

Ian McEwan

Gyldendal, 2017. (Nutshell, 2016). Oversætter: Claus Bech.

Maskiner som mig
Maskiner som mig

Ian McEwan

Gyldendal, 2019. (Machines Like Me, 2019). Oversætter: Claus Bech.

Lektioner
Lektioner

Ian McEwan

Gyldendal, 2023. (Lessons, 2022). Oversat af Rasmus Hastrup.

Hvad vi ved
Hvad vi ved

Ian McEwan

Gyldendal, 2026. (What we can know, 2025). Oversætter: Rasmus Hastrup.

Noveller

Anvendt rumgeometri

Ian McEwan

Gyldendal, 1976. (Solid Geometry, fra First Love, Last Rites, 1975). Oversat af Inger Andersen.

Sidste sommerdag

Ian McEwan

Gyldendal, 1977. (Last Day of Summer, fra First Love, Last Rites, 1975). Oversat af Line Schmidt-Madsen.

Den første kærlighed og den sidste olie

Ian McEwan

Gyldendal, 1978. (Fra First Love, Last Rites, 1975). Oversat af Kirsten Francke.

Børnelitteratur

William Kats lynlås – og andre mærkelige historier
William Kats lynlås – og andre mærkelige historier

Ian McEwan

Forum, 1995. (The Daydreamer, 1994). Oversat af Jørgen Nielsen.

Om forfatterskabet

Ian McEwans hjemmeside

Indeholder bl.a. oversigter over udgivne værker, interview og bøger om forfatterskabet.

Ian McEwan. Palgrave Macmillan

Lynn Wells

2009

Conversations with Ian McEwan. University Press of Mississippi

Ryan Roberts

2010

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ian McEwan

Kilder citeret i portrættet

[1]

Points of departure. The New Review, efteråret 1978. Egen oversættelse.

Ian Hamilton