”Det indrammede billede som June Tremaine havde stående på natbordet ved sin seng skulle lige så meget minde hende selv, som informere sine gæster, om den smukke pige hvis ansigt, i modsætning til hendes mands, ikke viste nogen tegn på den retning det senere skulle tage.”
”Sorte hunde”, s. 25.
Episoden får afgørende betydning for Junes liv. Efter den ubehagelige oplevelse begynder hun at bevæge sig væk fra sin mand og fra de store kommunistiske idealer, de ellers havde delt. Hun køber en landejendom i Frankrig, som hun flytter ud i efter nogle år, og her bliver hun boede, indtil hun rammes af den dødelige sygdom, der driver hende tilbage til hjemlandet for at tilbringe den sidste tid der.
Efter June er død, tager Jeremy med sin svigerfar til Berlin og bevidner murens fald, og han får nuanceret Junes udlægning af historien om deres ægteskab. Jeremy tager derefter til landstedet i Frankrig for at forsøge at samle trådene.
Romanen handler om den splittelse, der med tiden kan opstå mellem mennesker. I begyndelsen af June og Bernards forhold har de følelsen af et særligt åndeligt slægtskab – at være på samme side og kæmpe for den samme store sag. Men forskellene mellem dem bliver gradvist tydeligere, og de ender med at fremstå som hinandens modsætninger – Bernard en selskabelig, diskussionslysten og engageret sjæl med en tro på, at der findes en rationel socialisme, der kan løse menneskehedens problemer. June derimod tilbagetrukket, draget af det mystiske og evigt irriteret over Bernards politiske snusfornuft.
Ian McEwan
På trods af en stor alsidighed i stil og genre er der noget sært genkendeligt i engelske Ian McEwans værker. Lige meget om bogen handler om forældreløse børn, misforstået kærlighed, klimaforandring...
Læs hele forfatterportrættet