”Lad én ting være helt klar: Jeg er ikke nogen digter. Og hvis nogen finder ud af, at denne min enetale så at sige er farvelagt af Shakespeare, så er det ikke urigtigt. Også Shakespeare havde jeg fundet i min fars bogreol. Jeg, Hilmar Iversen, hilste krigen velkommen. Jeg var rede til at give mig den i vold. Heldigvis, der var ingen der hørte mig. Min enetale forsvandt som et spurvepip i Østfoldnatten.”
Jan Jakob Tønseth: “Hilmar Iversens ensomhed”, s. 106.
I det første bind af Tønseths romantrilogi introduceres den gennemgående hovedperson, Hilmar Iversen. Den klassisk dannede og uhyre belæste unge præstesøn lever en ensom tilværelse som arbejdsløs akademiker i 1930´ernes Oslo, indtil han en dag tilskyndes til at melde sig under de antifascistiske faner i den spanske borgerkrig. Her oplever den unge kommunist krigens meningsløshed og brutalitet.
Han konfronteres med krigens gru i skyttegravene, som i romanen beskrives i springende tilbageblik. Bogen begynder nemlig, da Hilmar Iversen rammes af et vildfarent projektil fra en af sine egne. Fra sin hospitalsseng tænker han tilbage på krigen, som nu er forbi for hans vedkommende. Han indser her begyndelsen til det endelige sammenbrud. Idealerne og drømmene er ligesom Hilmars mave blevet ramt i krigen. Som det hedder i romanen: “Jeg kom i sikkerhed. Det står værre til med kongstanken, drømmen. Den blev tilbage på den anden side af floden Ebro. Den gik op i røg. Den forsvandt i slagtumlen. Min drøm og jeg skiltes i samme øjeblik, det projektil ramte mig. Det perforerede min tarm og forstødte min drøm.” (s. 17-18).
Jan Jakob Tønseth
Kommunismens historie, indre stridigheder og endelige fald. Det er omdrejningspunktet i den norske forfatter Jan Jakob Tønseths romantrilogi om den tragikomiske antihelt Hilmar Iversen. Tønseth er ...
Læs hele forfatterportrættet